Hej ude i stuerne..
For omkring et halvt år siden skrev jeg et blog indlæg om det at være rollespiller vs. at spille rollespil. Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg netop nu har spillet rollespil i et år. Selvom jeg troligt har været afsted hver måned til Falthea Ripen liverollespilskampagne, er jeg stadig ikke tilfreds med min egen indsats og dog. Hvordan kan jeg tillade mig ikke at være tilfreds, når jeg gør mit bedste hver gang?!
Tja jeg er nok bare stadig en usleben diamant, der stadig mangler at få hakket et par kanter af, for lige at give den det sidste. Derfor denne blog, som jeg nu lige har bestemt mig for vil komme i tre dele: Becoming a roleplayer, Be a roleplayer. Becoming a roleplayer, Be a fighter og Becoming a roleplayer, Be a "elver", "zombie" or "ork" (sminke/ kostume)
Til jul fik jeg bogen Liverollespil, Kostumer og kampteknikker af Jesper Ejsing og Thomas Greve. Her handler første kapitel om det at spille rollespil og om at skabe både sin rolle og spil med andre. Det er ikke fordi tingene er ukendt, men alligevel er det meget givende at læse helt konkret, hvordan en rolle bør opbygges, hvad der er vigtigt at tænke over og tage stilling til, samt hvordan man skaber det bedste spil.
Frem for alt må du huske, at rollespil kun har få begrænsninger, men alligevel bør rollen du vælge kunne relatere sig til i en vis grad. Er du "Er-du-to-meter-og-høj" er det nok ikke dig der er egnet som hverken hobbit eller dværg. Men skal man så bare være sig selv i rollespilsform?! Nej ikke nødvendigvis. Laver du en rolle fuldt ud identisk med dit virkelige jeg, så der jo ikke meget udfordring i det, og du kunne i teorien lige så godt shoppe en tur gennem gågaden som springe rundt ude i en skov.
Jeg tror på, at det bedste er at gøre det klart, hvad man selv kan, gøre det klart, hvad man gerne vil og så der imellem finde et sted, hvor man kan føle sig tryg men stadig udfordret.
Eksempel: Da jeg startede i Falthea i marts var jeg bange for både folk og sværd. Jeg havde ingen forstand på kamp og anede kun lige hvilken ende af sværdet man skal holde i. Samtidig med valgte jeg at spille præst. Mig der ellers normalt er den som aldrig siger noget ofte putter mig i et hjørne bag de andre, og helst ikke vil tage ansvar.
Det har til tider krævet meget mod. Jeg har flere gange måttet gøre ting, som jeg, hvis jeg havde haft tid til at tænker over inden episoden, aldrig ville have gjort. Det har selvfølgelig også i flere situationer gjort at jeg efter et scenarie har brugt meget tid på at bearbejde en scene, for at kunne håndtere det. Dog vil jeg understrege at selvom der har været disse utrygge episoder, har jeg altid haft mig selv 100% med i det og jeg har på intet tidpunkt gjort noget jeg ikke ville kunne stå indenfor eller leve med efterfølgende. Det gælder om at være bevidst om sit fundament og så eksperimentere med bebyggelsen, hvis det så falder sammen, har du altid et sikkert fundament at falde tilbage på, hvis står har du en etage mere og du har nu udvidet din grænse.
For at understrege, at du spiller en rolle og ikke dig selv kan det være en fordel at gøre det klart, hvilke vaner og dårlige sider din karakter besidder. Da det ofte er dem man lægger mærke til. Fx. Bliver min karakter let irriteret og har ikke altid tålmodighed til at snakke for længe om ting før handling. Også her kan det være lidt grænseoverskridende og du bør være klar på, at disse ting skal være tydelige for andre, for at du selv får noget ud af det. Der er ingen, der ser, hvad der sker inde i dit hoved, og du kan derfor ikke få andre til at spille med på det. Du er nød til at gøre det tydeligt, så du skaber spil for de andre og derved vil spillet og din karakter blive skabt ind i verdenen.
Eksempel: Jeg har flere gange taget mig selv i at gå rundt i skoven på en bestemt måde for at udtrykke min karakters humør. Men hvad pokker hjælper det, hvis ikke der er nogen til at se det. fx blev min karakter i sommers fyrret som dommer, hvilket hun var meget utilfreds med. Hun rejste sig derfor sig derfor vredt fra stolen og forlod byen. I mit hoved var det jo en logisk måde at gøre det på. Men efter at have taget de første 20 skridt ud i skoven kunne jeg godt mærke, at jeg var den eneste der var klar over hvad karakteren havde gang i og resten af spillet var allerede igang med noget helt andet.
Jeg siger ikke, at du ikke må have hemmeligheder. For selvfølgelig har du det. Men det giver ofte bedre spil, hvis andre er klar over, at der er en hemmelighed at søge efter. Det samme, hvis du vælger at spille forelsket i en anden karakter. Så kan det udtrykkes ved altid at betale for denne på kroen. sørge for at personen altid er i sikkerhed, altid give personen ret og på anden måde værne om denne. Frem for kun at sende stjålne blikke og sukke.
Det sidste punkt jeg vil komme ind på, er krakterens mål. Hvad er en rolle uden mål, hvad skal du sige og gøre, hvis ikke du har noget du gerne vil opnå? Tja Jeg er nok ikke den rette til at fortælle om dette punkt. Som sagt, har jeg spillet samme karakter hver måned siden marts, og umiddelbart har hun ingen mål ud over at skabe fred i verden. Hvilket også er en fint mål, men det er forholdsvis uoverskueligt og ikke noget du skal regne med sker fra dag til anden. Derfor må du have nogle delmål. Dette er noget jeg har erfaret på den hårde måde. Efter lidt at spille på de andres karakter. Forstået på den måde, at jeg har blandet mig i deres plots, for at kunne føle jeg selv har opnået noget. Det var da meget fedt i øjeblikket, men gnisten går hurtigt af, når ikke det er ens egen bedrift, man har opnået. Derfor er jeg nu også selv igang med at skabe nogle delmål. Dem vil jeg dog ikke skrive her da andre spillere jo kunne komme forbi og læse det.
-// Over and Out Chrille
søndag den 29. december 2013
torsdag den 26. december 2013
Hej derude og God jul
Godaften alle jer der ikke allerede er taget afsted til drømmeland.
Jeg ved det er længe siden jeg sidst har blogget, nok fordi der er vinterpause i Falthea. Ja jeg må nok snart til at stå ved at jeg er en nørd på det punkt. Et andet og for tiden noget STØRRE nørdepunkt er Disney og deres nye film Frost. HOLD NU K**** en fed film! Som en rigtig anmelder bør man nok være kritisk omkring, hvad man siger, men nej det er simpelthen ikke muligt i det her tilfælde. Siden starten af december har jeg talt dage ned til denne dag, jeg har tømt nettet for billeder og musik og kan snart sangene udenad. Så man kan sige mine forventninger til i dag har været tårnhøje, hvilken jeg selv har været lidt nervøs for i dag, grundet at jeg var sikker på at jeg ville blive skuffet nu mine forventninger var så store, men det skete ikke! Nej jeg er positiv overrasket over hvor flot, fantastisk, god, magisk og helt igennem smuk film Frost det er! eg kom hele følelsesregistret igennem på de to timer filmen varede, både grin og gråd samt kuldegysninger over hele kroppen. Det har helt klart været en fantastisk oplevelse. Jeg føler mig på mange måde fuldendt og på en sær måde lykkelig. Mit disney-hjerte banker og er nyforelsket.
Filmen er lavet over H. C. Andersens snedronning og jeg synes egentlig der er mange paralleller til og at de føljer essensen godt selvom de har lavet historien helt om. Det er helt klar en film disney kan være stolte af. Den er smukt lavet, der er et godt plot, Den har nogle gode twist, musikken er i højsædet, den er fangende magisk og man keder sig ikke på noget tidspunkt. Den kan helt klart anbefales og jeg er hvert fald sikker på at jeg skal have den på dvd så snart den kommer!
Jeg ved det er længe siden jeg sidst har blogget, nok fordi der er vinterpause i Falthea. Ja jeg må nok snart til at stå ved at jeg er en nørd på det punkt. Et andet og for tiden noget STØRRE nørdepunkt er Disney og deres nye film Frost. HOLD NU K**** en fed film! Som en rigtig anmelder bør man nok være kritisk omkring, hvad man siger, men nej det er simpelthen ikke muligt i det her tilfælde. Siden starten af december har jeg talt dage ned til denne dag, jeg har tømt nettet for billeder og musik og kan snart sangene udenad. Så man kan sige mine forventninger til i dag har været tårnhøje, hvilken jeg selv har været lidt nervøs for i dag, grundet at jeg var sikker på at jeg ville blive skuffet nu mine forventninger var så store, men det skete ikke! Nej jeg er positiv overrasket over hvor flot, fantastisk, god, magisk og helt igennem smuk film Frost det er! eg kom hele følelsesregistret igennem på de to timer filmen varede, både grin og gråd samt kuldegysninger over hele kroppen. Det har helt klart været en fantastisk oplevelse. Jeg føler mig på mange måde fuldendt og på en sær måde lykkelig. Mit disney-hjerte banker og er nyforelsket.
Filmen er lavet over H. C. Andersens snedronning og jeg synes egentlig der er mange paralleller til og at de føljer essensen godt selvom de har lavet historien helt om. Det er helt klar en film disney kan være stolte af. Den er smukt lavet, der er et godt plot, Den har nogle gode twist, musikken er i højsædet, den er fangende magisk og man keder sig ikke på noget tidspunkt. Den kan helt klart anbefales og jeg er hvert fald sikker på at jeg skal have den på dvd så snart den kommer!
fredag den 22. november 2013
Life so far..
Godaften ude i stuerne.
Der sker meget i mit liv for tiden. Et er at jeg har fået arbejde, jææh!! Godt nok er det kun et vikariat på 3 uger, men det er rigtig godt at være uge i fælten lidt. Jeg er blevet lærer i en 2. klasse, noget af en opgave når nu man er uddannet i de store klasser. Men det er nogle dejlige børn. De synes alle jeg er sød, og er begyndt at snakke om at de vil savne mig når jeg ikke skal have dem mere, så det er jo dejligt. En af eleverne er også med til Falthea det er lidt spøjst, men også meget sjovt. Vi havde en samtale i går om at jeg var sød, hvortil jeg spurgte om jeg også var det det når jeg råber af dem, hertil svarede han at det ikke var så slemt, og fortalte så hvordan han havde set mig råbe af den store ork sidste gang til Falthea og at det havde været vildt. HAHA børn er nu søde. Han og en anden elev morede sig meget med at tage min taske i går så jeg måtte jagte dem rundt i klassen.. De små lømler. Jeg frygter helt for at skulle stoppe om en uge, jeg kommer jo til at savne dem helt vildt. Der er desuden mange elever jeg nærmest ikke genkender som spørger om ikke de snart skal have mig igen så det er super rart.
Åh ja nu er det 3 uger siden sidste Falthea, det føles som evigheder. Jeg føler mig virkelig irriterende nørdet over at tænke så meget på det og savne det. Det er jo dumt!! Jeg er også allerede i gang med at lægge planer for foråret, det går jo slet ikke. Det er selvfølgelig et godt tegn at jeg gerne vil fortsætte men hvor er det da træls hele tiden at tænke på det og hver gang man ser eller hører noget at tænke: "hov det kunne Lucinda da bruge" fjollet fjollet. Nu er jeg da heldigvis begyndt til teater igen så håber det kan tage noget af det. vi skal spille brødrene løvehjerte, det er jeg spændt på hvordan kommer til at gå. jeg skal spiller Orvar, ham manden der er fanget. Det er så skørt, og selv der finder jeg replikker hvortil jeg tænker hei måske skulle Lucinda lytte til det. NØRDET!! stop det så!!
I dag har jeg forsøgt mig med at sminke blå mærker, da vi i morgen skal til Halloween-fest. Jeg synes stadig ikke jeg hel har tavet på det og det ligner mere zombie/ infektion end blå mærker, men mon ikke det også kan gå til en halloween? og så må jeg få et kursus engang så jeg kan lære det ordentligt, det kunne være rigtig fedt. Jeg glæder mig meget til i morgen. Vi har pyntet rigtig fint og så kommer der en masse dejlige mennesker så jeg er sikker på det bliver en dejlig aften.
-// Over and Out Chrille
Der sker meget i mit liv for tiden. Et er at jeg har fået arbejde, jææh!! Godt nok er det kun et vikariat på 3 uger, men det er rigtig godt at være uge i fælten lidt. Jeg er blevet lærer i en 2. klasse, noget af en opgave når nu man er uddannet i de store klasser. Men det er nogle dejlige børn. De synes alle jeg er sød, og er begyndt at snakke om at de vil savne mig når jeg ikke skal have dem mere, så det er jo dejligt. En af eleverne er også med til Falthea det er lidt spøjst, men også meget sjovt. Vi havde en samtale i går om at jeg var sød, hvortil jeg spurgte om jeg også var det det når jeg råber af dem, hertil svarede han at det ikke var så slemt, og fortalte så hvordan han havde set mig råbe af den store ork sidste gang til Falthea og at det havde været vildt. HAHA børn er nu søde. Han og en anden elev morede sig meget med at tage min taske i går så jeg måtte jagte dem rundt i klassen.. De små lømler. Jeg frygter helt for at skulle stoppe om en uge, jeg kommer jo til at savne dem helt vildt. Der er desuden mange elever jeg nærmest ikke genkender som spørger om ikke de snart skal have mig igen så det er super rart.
Åh ja nu er det 3 uger siden sidste Falthea, det føles som evigheder. Jeg føler mig virkelig irriterende nørdet over at tænke så meget på det og savne det. Det er jo dumt!! Jeg er også allerede i gang med at lægge planer for foråret, det går jo slet ikke. Det er selvfølgelig et godt tegn at jeg gerne vil fortsætte men hvor er det da træls hele tiden at tænke på det og hver gang man ser eller hører noget at tænke: "hov det kunne Lucinda da bruge" fjollet fjollet. Nu er jeg da heldigvis begyndt til teater igen så håber det kan tage noget af det. vi skal spille brødrene løvehjerte, det er jeg spændt på hvordan kommer til at gå. jeg skal spiller Orvar, ham manden der er fanget. Det er så skørt, og selv der finder jeg replikker hvortil jeg tænker hei måske skulle Lucinda lytte til det. NØRDET!! stop det så!!
I dag har jeg forsøgt mig med at sminke blå mærker, da vi i morgen skal til Halloween-fest. Jeg synes stadig ikke jeg hel har tavet på det og det ligner mere zombie/ infektion end blå mærker, men mon ikke det også kan gå til en halloween? og så må jeg få et kursus engang så jeg kan lære det ordentligt, det kunne være rigtig fedt. Jeg glæder mig meget til i morgen. Vi har pyntet rigtig fint og så kommer der en masse dejlige mennesker så jeg er sikker på det bliver en dejlig aften.
-// Over and Out Chrille
mandag den 4. november 2013
Et sidste besøg i Falthea
Hej derude alle sammen :-D
Så skete det første sæson af Falthea er slut og jeg overlevede hele vejen. Jeg har lovet at give en lille statusrapport for, hvad der skete i lørdags, så det vil jeg gøre. Den vil selvfølgelig blive farvet af "Lucindas øjne" og primært indeholde overordnede ting som de fleste nok kender til. Men når det så er slået fast, vil jeg ellers se, hvad jeg kan fortælle.
Det blev en meget stressende start på spillet.. om det var vejret (Det regnede og der var vildt smattet), om vi kom sent igang eller om det bare var mig der blev ved med at glemme ting nede i bilen ved jeg ikke. men igang kom vi da. Nå ja så gik skeden til Plagehorn, som Lucinda gik rundt med, i stykker, så jeg måtte lige forbi kroen efter noget snor for at redde den. da den så blev repareret og jeg går ud inden fra kroen, vader jeg direkte ud i Pine (Plages bror) GREAT!! Jeg prøvede ellers at vende mig så han ikke kunne få øje på hornet men den gik desværre ikke. der gik knap 1 minut så havde han taget det, heldigvis var han da så overrasket at han glemte at blive sur puha :-P Nå men herefter gik det op til templet, hvor Lucinda skulle indvie sin nye akolyt, og give ham den første opgave. Da dette var gjort måtte hun småløbe ned i skoven til et planlagt møde, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her. - alt dette skete på de første 10-15 minutter, sleeet ikke stresende, nej da!
Efter mødet havde Lucinda tid til at snakke med sin akolyt, det blev så afbrudt af Kal-Raa "dødspatruljen" som overfaldt hende og tog hende med, sammen med Bjørn og Puster. De vågnede i en lysning, hvor de fik taget deres våben. De sortklædte mænd, snakkede først med Bjørn og Puster om at man aldeles ikke sender bud efter dem eller sender dem på opgaver. Derefter vendte de sig mod Lucinda og klyngede hende op til et træ, og bad så ellers Bjørn og Puster om at gøre skade på hende. Dette blev ikke gjort ordentlig så en af de sortklædte mennesker valgte at slå Lucinda i hovedet 5-6 gange, og fortalte at man absolut ikke advare orker om at Kal-Raa er på vej og at de selvfølgelig kun straffer de skyldige. Hun fik også lige med at dette var en mild straf og havde det været i deres lejr, ville hun nok være død. Efter de var forsvundet og Lucinda løsladt var der problemer mellem orkerne og garden. Heltemodigt stiller Lucinda sig imellem for at stoppe den optrappende krig, hvilket resultere i at orkerne slår på hende i stedet og hun falder til jorden. Da hun kommer til sig selv igen må hun pænt forklare, med en del råben, ork høvdingen og en med-ork at det ikke er den rette vej. Det viste sig senere at orkerne var blevet sure fordi garden havde stjålet deres banner. - garden havde fået besked på at få orkerne op til byen, men da orkerne ikke var hjemme tænkte garden at hvis nu de tog deres orkbanner så ville de nok kommer op til byen før eller siden. Virkelig smart tænkt.. NOT! Den kære føniksshaman Raliegh sad pludseligoppe i V'nor templet og skulle modtage en straf på vegne af alle orkerne. Guvernøren snakkede om at tage hans totem og brande det, men det fik Lucinda da heldigvis stoppet. I stedet blev straffen en forbandelse der ville gøre Raliegh trist og deprimeret, det næste lange stykke tid. Mens dette foregik, kom de andre orkere op for at se hvad der var ved at ske med Raliegh. høvdingen valgte her at lægge sit våben for Lucinda, som gjorde det samme for ham. herefter forklarede hun, hvad der skete og de fik deres shaman tilbage.
Senere kom en healer og spurgte til en person Lucinda havde hørt om. sammen med en anden healer forsøgte de tre at påkalde denne person. Et lysvæsen kom til syne og forklarede, hvad de ville med Lucinda og de andre. de gik derfor ud på sletterne, hvor der pludselig stod en djævel, som de måtte tage sig af inden, da denne havde råbt på Bar'stall. herefter fik de hjulpet lysvæsnet og Lucinda hjalp hende sikkert hjem igen. Herefter skete der ikke så mange overordnede ting, så resten af dagen var forholdsvis rolig. Sidst på dagen, valgte Lucinda at rejse med Ravneshamanen nordpå, og er nu på vej hjem til sine forældre.
En fin afslutning på hele sæsonen. Der dog gav en del blå mærker og en helveds masse smerter i ryggen, men sådan er det jo når man vælter udenfor på en stor mark.. Det må virkelig have set sjovt ud, og jeg griner da også selv, men synes nu også det var lidt flovt. Jeg vil takke af og glæde mig til næste år m jeg allerede er ved at lægge store planer for.. den første er at forsøge at få min jakke ren igen, ellers er jeg nok nød til at sy en ny..
-// Over and Out Chrille
Så skete det første sæson af Falthea er slut og jeg overlevede hele vejen. Jeg har lovet at give en lille statusrapport for, hvad der skete i lørdags, så det vil jeg gøre. Den vil selvfølgelig blive farvet af "Lucindas øjne" og primært indeholde overordnede ting som de fleste nok kender til. Men når det så er slået fast, vil jeg ellers se, hvad jeg kan fortælle.
Det blev en meget stressende start på spillet.. om det var vejret (Det regnede og der var vildt smattet), om vi kom sent igang eller om det bare var mig der blev ved med at glemme ting nede i bilen ved jeg ikke. men igang kom vi da. Nå ja så gik skeden til Plagehorn, som Lucinda gik rundt med, i stykker, så jeg måtte lige forbi kroen efter noget snor for at redde den. da den så blev repareret og jeg går ud inden fra kroen, vader jeg direkte ud i Pine (Plages bror) GREAT!! Jeg prøvede ellers at vende mig så han ikke kunne få øje på hornet men den gik desværre ikke. der gik knap 1 minut så havde han taget det, heldigvis var han da så overrasket at han glemte at blive sur puha :-P Nå men herefter gik det op til templet, hvor Lucinda skulle indvie sin nye akolyt, og give ham den første opgave. Da dette var gjort måtte hun småløbe ned i skoven til et planlagt møde, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her. - alt dette skete på de første 10-15 minutter, sleeet ikke stresende, nej da!
Efter mødet havde Lucinda tid til at snakke med sin akolyt, det blev så afbrudt af Kal-Raa "dødspatruljen" som overfaldt hende og tog hende med, sammen med Bjørn og Puster. De vågnede i en lysning, hvor de fik taget deres våben. De sortklædte mænd, snakkede først med Bjørn og Puster om at man aldeles ikke sender bud efter dem eller sender dem på opgaver. Derefter vendte de sig mod Lucinda og klyngede hende op til et træ, og bad så ellers Bjørn og Puster om at gøre skade på hende. Dette blev ikke gjort ordentlig så en af de sortklædte mennesker valgte at slå Lucinda i hovedet 5-6 gange, og fortalte at man absolut ikke advare orker om at Kal-Raa er på vej og at de selvfølgelig kun straffer de skyldige. Hun fik også lige med at dette var en mild straf og havde det været i deres lejr, ville hun nok være død. Efter de var forsvundet og Lucinda løsladt var der problemer mellem orkerne og garden. Heltemodigt stiller Lucinda sig imellem for at stoppe den optrappende krig, hvilket resultere i at orkerne slår på hende i stedet og hun falder til jorden. Da hun kommer til sig selv igen må hun pænt forklare, med en del råben, ork høvdingen og en med-ork at det ikke er den rette vej. Det viste sig senere at orkerne var blevet sure fordi garden havde stjålet deres banner. - garden havde fået besked på at få orkerne op til byen, men da orkerne ikke var hjemme tænkte garden at hvis nu de tog deres orkbanner så ville de nok kommer op til byen før eller siden. Virkelig smart tænkt.. NOT! Den kære føniksshaman Raliegh sad pludseligoppe i V'nor templet og skulle modtage en straf på vegne af alle orkerne. Guvernøren snakkede om at tage hans totem og brande det, men det fik Lucinda da heldigvis stoppet. I stedet blev straffen en forbandelse der ville gøre Raliegh trist og deprimeret, det næste lange stykke tid. Mens dette foregik, kom de andre orkere op for at se hvad der var ved at ske med Raliegh. høvdingen valgte her at lægge sit våben for Lucinda, som gjorde det samme for ham. herefter forklarede hun, hvad der skete og de fik deres shaman tilbage.
Senere kom en healer og spurgte til en person Lucinda havde hørt om. sammen med en anden healer forsøgte de tre at påkalde denne person. Et lysvæsen kom til syne og forklarede, hvad de ville med Lucinda og de andre. de gik derfor ud på sletterne, hvor der pludselig stod en djævel, som de måtte tage sig af inden, da denne havde råbt på Bar'stall. herefter fik de hjulpet lysvæsnet og Lucinda hjalp hende sikkert hjem igen. Herefter skete der ikke så mange overordnede ting, så resten af dagen var forholdsvis rolig. Sidst på dagen, valgte Lucinda at rejse med Ravneshamanen nordpå, og er nu på vej hjem til sine forældre.
En fin afslutning på hele sæsonen. Der dog gav en del blå mærker og en helveds masse smerter i ryggen, men sådan er det jo når man vælter udenfor på en stor mark.. Det må virkelig have set sjovt ud, og jeg griner da også selv, men synes nu også det var lidt flovt. Jeg vil takke af og glæde mig til næste år m jeg allerede er ved at lægge store planer for.. den første er at forsøge at få min jakke ren igen, ellers er jeg nok nød til at sy en ny..
-// Over and Out Chrille
torsdag den 31. oktober 2013
Rollespilsprops og overtro..
Godeftermiddag ude i stuerne..
Her stod jeg lige og skulle til at vaske op, og som altid tager jeg jo ringe og armbånd af, for ikke at få det ned i vandet. I dag skete der så det frygtelig at mit armbånd sprang :-( Nu tænker du måske so what.. Men nej det gjorde næsten ondt.
Armbåndet er egentlig en del af mit rollespilskostume, men synes det er så fint at jeg går med det til dagligt også. Egentlig er det ikke det "rigtige" armbånd. oprindeligt var mit rollespilsarmbånd sort, rød og hvid, og bygger bånd til et rødt, et hvidt og et sort armbånd som bliver båret af andre spillere. men da det"røde spiller" ikke længere ville være med måtte jeg lave et nyt armbånd, der kun er sort og hvid. Det sjove er jeg har fundet ud af, hvor meget disse armbånd egentlig betyder for mig. Det er egentlig ret dumt men mit sort, rød hvid armbånd har jeg ofte på hvis jeg skal noget vigtigt, som fx til eksamen eller et nyt sted hen, det er simpelthen blevet et lykkearmbånd.
En anden sjov ting er at det sort hvide armbånd nu er snart en måned gammel og jeg har gået med det, skal vi sige hver anden dag, men selvom det er helt ens med det 3-farvet, har det bare altid virket som om noget mangler. Jeg ved ikke helt, hvordan man kan forklare det, men det føles bare forkert. Igen total overtroisk og dumt :-P Jeg ved ikke helt om det er normalt at føle sådan, men det jo ikke noget man selv vælger.
-// Over and Out Chrille
Her stod jeg lige og skulle til at vaske op, og som altid tager jeg jo ringe og armbånd af, for ikke at få det ned i vandet. I dag skete der så det frygtelig at mit armbånd sprang :-( Nu tænker du måske so what.. Men nej det gjorde næsten ondt.
Armbåndet er egentlig en del af mit rollespilskostume, men synes det er så fint at jeg går med det til dagligt også. Egentlig er det ikke det "rigtige" armbånd. oprindeligt var mit rollespilsarmbånd sort, rød og hvid, og bygger bånd til et rødt, et hvidt og et sort armbånd som bliver båret af andre spillere. men da det"røde spiller" ikke længere ville være med måtte jeg lave et nyt armbånd, der kun er sort og hvid. Det sjove er jeg har fundet ud af, hvor meget disse armbånd egentlig betyder for mig. Det er egentlig ret dumt men mit sort, rød hvid armbånd har jeg ofte på hvis jeg skal noget vigtigt, som fx til eksamen eller et nyt sted hen, det er simpelthen blevet et lykkearmbånd.
En anden sjov ting er at det sort hvide armbånd nu er snart en måned gammel og jeg har gået med det, skal vi sige hver anden dag, men selvom det er helt ens med det 3-farvet, har det bare altid virket som om noget mangler. Jeg ved ikke helt, hvordan man kan forklare det, men det føles bare forkert. Igen total overtroisk og dumt :-P Jeg ved ikke helt om det er normalt at føle sådan, men det jo ikke noget man selv vælger.
-// Over and Out Chrille
fredag den 25. oktober 2013
Falthea rammer snart sidste spurt..
Hej hej derude :-)
I går var jeg sammen med min gode veninde Stine, som jeg har mødt gennem Falthea, her gik det op for mig at der faktisk ikke er kommet nogen beretning fra "Lucinda" efter sidste gang. Desværre synes jeg næsten det er for sent nu så tænker at jeg i stedet vil skrive lidt om tiden lige pt og forventningen til næste og sidste omgang.
Sidste spilgang havde jo en noget følelsesmæssig slutning for den kære Lucinda. Efter at hun forsøgte fredeligt at få fønixshamanen til fredeligt at tage imod sin straf for at have overtrådt loven, brød helved løs. der opstod kamp alle vegne og før nogen nåede at trække vejret var Teon (Lucindas bror) slået i jorden, død af orkernes høvding. Men man angriber ikke bare sådan Lucinda bror uden videre. Så hun gik da straks til angreb på høvdingen, løb hen over hele pladsen skubbede høvdingen væk mens hun råbte :"DU rører ikke min bror!" Efter sigende skulle fønixshamanen herefter have råbt efter Lucinda :"Du rører ikke min høvding!" og så var der ellers bitchfight for alle pengene. Jeg hørte ham dog ikke råbe, jeg havde travlt med at finde ud af hvad F*** jeg havde gang i sådan at angribe høvdingen - puha det var skræmmende :-P Herefter kan jeg faktisk mest handlingen som en slags tåge. Det er meget mærkeligt der er få ting der står klart frem for mig som da jeg sparkede shamanens totem væk, da han hoppede på mig efter at jeg havde skånet ham og så var jeg pludselig over i mit tempel. Alt ind i mellem samt dybere detalger er mere eller mindre væk. Nå men det blev j nok enden på et ellers spirrende venskab så nu er jeg noget i konflikt med mig selv om hvad jeg skal gøre mod orkerne næste gang.
Hvilket også føre mig frem til tiden nu her mellem de to spilgange. Her en uge før er jeg sikker på jeg snart bliver revet midt over. Jeg er ved at gå til over alle de hemmeligheder jeg har, aftale med folk jeg ikke må snakke med nogen om, alle de mulige valg der ligger forud og i det hele taget tanken om, om jeg vil/kan gøre det rette. Det er er jo et rent helved nærmest, når man endelig mener man er nået til en afgørelse så sker der noget som river op i det hele igen. Jeg håber at alle valg vil stå klart når de skal tages og at jeg kommer til at træffe de rette eller hvert fald nogen jeg ikke vil fortryde.
Men må siger jeg igen har været ude i tankerne om bare at blive hjemme, da jeg så ikke behøver træffe nogen beslutninger eller gøre noget jeg ikke har lyst til. Nu har jeg dog brugt snart 5 dage på en læderrustning samt nyt kostume, så er lidt nød til at vise det frem. Er dog spændt på om jeg overhovedet kan komme rundt i skoven i lang kjole og kæmpe i den, det skal nok passe at jeg vælter i den, eller sidde fast i en masse krads :-P Rustningen er jeg rigtig godt tilfreds med. den er virkelig blevet god, selvom det lidt ligner fransk undertøj, men fin det er den hvert fald.. den er hvid så det er spændende hvordan det går, hvis jeg skal kæmpe mod for mange orkere. men det må jeg berette om senere.
-// Over and Out Chrille
I går var jeg sammen med min gode veninde Stine, som jeg har mødt gennem Falthea, her gik det op for mig at der faktisk ikke er kommet nogen beretning fra "Lucinda" efter sidste gang. Desværre synes jeg næsten det er for sent nu så tænker at jeg i stedet vil skrive lidt om tiden lige pt og forventningen til næste og sidste omgang.
Sidste spilgang havde jo en noget følelsesmæssig slutning for den kære Lucinda. Efter at hun forsøgte fredeligt at få fønixshamanen til fredeligt at tage imod sin straf for at have overtrådt loven, brød helved løs. der opstod kamp alle vegne og før nogen nåede at trække vejret var Teon (Lucindas bror) slået i jorden, død af orkernes høvding. Men man angriber ikke bare sådan Lucinda bror uden videre. Så hun gik da straks til angreb på høvdingen, løb hen over hele pladsen skubbede høvdingen væk mens hun råbte :"DU rører ikke min bror!" Efter sigende skulle fønixshamanen herefter have råbt efter Lucinda :"Du rører ikke min høvding!" og så var der ellers bitchfight for alle pengene. Jeg hørte ham dog ikke råbe, jeg havde travlt med at finde ud af hvad F*** jeg havde gang i sådan at angribe høvdingen - puha det var skræmmende :-P Herefter kan jeg faktisk mest handlingen som en slags tåge. Det er meget mærkeligt der er få ting der står klart frem for mig som da jeg sparkede shamanens totem væk, da han hoppede på mig efter at jeg havde skånet ham og så var jeg pludselig over i mit tempel. Alt ind i mellem samt dybere detalger er mere eller mindre væk. Nå men det blev j nok enden på et ellers spirrende venskab så nu er jeg noget i konflikt med mig selv om hvad jeg skal gøre mod orkerne næste gang.
Hvilket også føre mig frem til tiden nu her mellem de to spilgange. Her en uge før er jeg sikker på jeg snart bliver revet midt over. Jeg er ved at gå til over alle de hemmeligheder jeg har, aftale med folk jeg ikke må snakke med nogen om, alle de mulige valg der ligger forud og i det hele taget tanken om, om jeg vil/kan gøre det rette. Det er er jo et rent helved nærmest, når man endelig mener man er nået til en afgørelse så sker der noget som river op i det hele igen. Jeg håber at alle valg vil stå klart når de skal tages og at jeg kommer til at træffe de rette eller hvert fald nogen jeg ikke vil fortryde.
Men må siger jeg igen har været ude i tankerne om bare at blive hjemme, da jeg så ikke behøver træffe nogen beslutninger eller gøre noget jeg ikke har lyst til. Nu har jeg dog brugt snart 5 dage på en læderrustning samt nyt kostume, så er lidt nød til at vise det frem. Er dog spændt på om jeg overhovedet kan komme rundt i skoven i lang kjole og kæmpe i den, det skal nok passe at jeg vælter i den, eller sidde fast i en masse krads :-P Rustningen er jeg rigtig godt tilfreds med. den er virkelig blevet god, selvom det lidt ligner fransk undertøj, men fin det er den hvert fald.. den er hvid så det er spændende hvordan det går, hvis jeg skal kæmpe mod for mange orkere. men det må jeg berette om senere.
-// Over and Out Chrille
fredag den 11. oktober 2013
Rollespil og uddannelse.. livet er SKØNT!
Goddag derude!
Jeg sad i går og tænkte på, hvor heldig jeg er. Om meget kort tid kan jeg kalde mig folkeskolelærer. En titel der har været længe under vejs, har kostet tårer, skænderier og en masse andre ting. Nu lakker det mod enden og jeg kan snart komme videre jeg har opfyldt mit mål, på mine vilkår g jeg er blevet skærkere gennem de kampe jeg har haft.
En anden ting der fylder for tiden er rollespil. Engang tilbage i slutningen af februar, havde en lille grå mus meldt sig til "sådan noget rollespil der hedder Falthea". Hun var spændt på hvordan kostumet skulle se ud og hvordan håret skulle sidde, men da dagen for første scenarie kom, ville hun helst melde fra, grave sig ned i et dybt hul og aldrig nogensinde tage afsted. Men afsted kom hun, og hvor er jeg da glad for det! Jeg har fået så mange dejlige venner dernede, jeg har fundet et sted, hvor det er okay at være mig, at være lidt skæv og hvor jeg passer ind.
Jeg føler selv jeg har udviklet mig rigtig meget på de snart 9 måneder jeg har spillet. og jeg tør nok sige, at den lille grå mus ikke er helt så grå og lille længere.
Gennem min tid i Falthea har jeg gjort ting jeg hidtil aldrig ville have turdet gøre. Jeg har kæmpet mod andre rollespillere der har haft skræmmende roller, jeg har råbt en hel del, jeg har vist ydmyghed, jeg har været ved at tude flere gange fordi jeg ikke har kunnet rumme spillet, jeg har skubbet en person i brystet - ja det var meget grænseoverskridende bagefter, og vigtigst af alt jeg har udfyldt en rolle jeg ALDRIG ville have valgt hvis jeg var klar over hvad det indebar. Jeg er rigtig godt tilfreds og kunne ikke ønske mere.
Jeg er blevet taget godt imod dernede og det er bare en fantastisk følelse første lørdag i måneden når spillet er forbi, at man kan gå rundt og rose folk, sige tak for spil, få et kram, klappe hinanden på skulderen og ikke mindst få credit for det man selv har udrettet. - Hvilket bringer mig frem til en ting jeg stadig skal øve mig på, nemlig at modtage alle de rosende ord og komplimenter. For det er jeg da godt nok dårlig til og det er faktisk lidt ærgerligt. Men det virker bare så urealistisk at jeg skulle være lige sså god som nogen af de andre dernede og at de lægger mærke til mig...
-//Over and Out Chrille
Og så lige en lille collage fra Falthea ;-)
Jeg sad i går og tænkte på, hvor heldig jeg er. Om meget kort tid kan jeg kalde mig folkeskolelærer. En titel der har været længe under vejs, har kostet tårer, skænderier og en masse andre ting. Nu lakker det mod enden og jeg kan snart komme videre jeg har opfyldt mit mål, på mine vilkår g jeg er blevet skærkere gennem de kampe jeg har haft.
En anden ting der fylder for tiden er rollespil. Engang tilbage i slutningen af februar, havde en lille grå mus meldt sig til "sådan noget rollespil der hedder Falthea". Hun var spændt på hvordan kostumet skulle se ud og hvordan håret skulle sidde, men da dagen for første scenarie kom, ville hun helst melde fra, grave sig ned i et dybt hul og aldrig nogensinde tage afsted. Men afsted kom hun, og hvor er jeg da glad for det! Jeg har fået så mange dejlige venner dernede, jeg har fundet et sted, hvor det er okay at være mig, at være lidt skæv og hvor jeg passer ind.
Jeg føler selv jeg har udviklet mig rigtig meget på de snart 9 måneder jeg har spillet. og jeg tør nok sige, at den lille grå mus ikke er helt så grå og lille længere.
Gennem min tid i Falthea har jeg gjort ting jeg hidtil aldrig ville have turdet gøre. Jeg har kæmpet mod andre rollespillere der har haft skræmmende roller, jeg har råbt en hel del, jeg har vist ydmyghed, jeg har været ved at tude flere gange fordi jeg ikke har kunnet rumme spillet, jeg har skubbet en person i brystet - ja det var meget grænseoverskridende bagefter, og vigtigst af alt jeg har udfyldt en rolle jeg ALDRIG ville have valgt hvis jeg var klar over hvad det indebar. Jeg er rigtig godt tilfreds og kunne ikke ønske mere.
Jeg er blevet taget godt imod dernede og det er bare en fantastisk følelse første lørdag i måneden når spillet er forbi, at man kan gå rundt og rose folk, sige tak for spil, få et kram, klappe hinanden på skulderen og ikke mindst få credit for det man selv har udrettet. - Hvilket bringer mig frem til en ting jeg stadig skal øve mig på, nemlig at modtage alle de rosende ord og komplimenter. For det er jeg da godt nok dårlig til og det er faktisk lidt ærgerligt. Men det virker bare så urealistisk at jeg skulle være lige sså god som nogen af de andre dernede og at de lægger mærke til mig...
-//Over and Out Chrille
Og så lige en lille collage fra Falthea ;-)
tirsdag den 10. september 2013
Stilhed i Meronstad
Sommeren er gået på hæl i Meronstad. Lucinde vendte i lørdags hjem efter en tur på gudernes bjerg, og sikke en forandring at vende hjem til. De tre "venlige" orkere havde pludselig formeret sig til 10 plus 3 gobliner og en trold, bum bum.. Føniksånden var blevet splittet som straf for at Føniksshamanen havde brændt Eliarri templet ned, Spørg lige om jeg hvade dårlig samvittighed :( men sådan er det jo, jeg gjorde da mit for at hjælpe med at finde en løsning, at jeg så ikke lige turde fortælle føniksshamanen den info jeg havde fået hos v'nor præsten er så en anden side af sagen. Men man går altså ikke bare lige hen til en sur oprevet ork og siger:" Bare rolig du! En føniks er jo BARE et fantasidyr, og da et fantasidyr jo ikke findes kan det ikke mangle. Ergo der er ikke noget problem!!" - så næsten hellere bare gå hen til ham og sige "Hej vil du lige rive hovedet af mig?! tak!"
Lucinda blev tvunget til at give Eliarri en undskyldning for at brænde templet ned. Jeg brugte længe på at overveje om jeg virkelig burde gøre det, men endte dog alligevel med det for at der ikke skulle ske nogen noget, men nøj hvor ville jeg gerne gøre det om! Det kan jo ikke passe at folk bare skal true lidt og så gør jeg alt, så den må jeg lige kigge lidt på til næste gang. Om jeg så mister livet ved det, må jeg da begynde at have mig nogle holdninge.. ellers ender det jo med at folk kan styre mig som en anden dukke. UUh jeg fik uddelt mine armbånd, noget jeg har set frem til siden sommerscenariet, desværre blev det slet ikke så episk som jeg havde forventet, det blev faktisk lidt akavet og skør ved to af dem, den sidste derimod blev leveret på en rigtig god måde og tro det eller lad være men i samme omgang fik Lucinda for første gang sagt til nogen at hun tilkaldte Barr'stal, Ja nemlig!! Så blev hun jo lige drillet lidt om om ikke bare det var en åben invitation, så hun måtte lige gentage sig selv. Det er meget store ord, men tror også der går tid før de sidste får det at vide :P
Nu skal jeg jo heller ikke afsløre her, men tja egentlig synes jeg det var en lidt dårlig spilgang, men så efter at læse mine gamle blogs om Lucinda, kan jeg godt så det slet ikke har været en dårlig spilgang, jeg har bare ikke været involveret i så meget aktion plus at jeg har taget nogle ting lidt for personlige, så det skal jeg lige over.. Det er jo stadig fedt at spille og tja selvom det går ned ad bakke må jeg jo bare få det til at fungere så jeg igen kan nå toppen..
Lucinda blev tvunget til at give Eliarri en undskyldning for at brænde templet ned. Jeg brugte længe på at overveje om jeg virkelig burde gøre det, men endte dog alligevel med det for at der ikke skulle ske nogen noget, men nøj hvor ville jeg gerne gøre det om! Det kan jo ikke passe at folk bare skal true lidt og så gør jeg alt, så den må jeg lige kigge lidt på til næste gang. Om jeg så mister livet ved det, må jeg da begynde at have mig nogle holdninge.. ellers ender det jo med at folk kan styre mig som en anden dukke. UUh jeg fik uddelt mine armbånd, noget jeg har set frem til siden sommerscenariet, desværre blev det slet ikke så episk som jeg havde forventet, det blev faktisk lidt akavet og skør ved to af dem, den sidste derimod blev leveret på en rigtig god måde og tro det eller lad være men i samme omgang fik Lucinda for første gang sagt til nogen at hun tilkaldte Barr'stal, Ja nemlig!! Så blev hun jo lige drillet lidt om om ikke bare det var en åben invitation, så hun måtte lige gentage sig selv. Det er meget store ord, men tror også der går tid før de sidste får det at vide :P
Nu skal jeg jo heller ikke afsløre her, men tja egentlig synes jeg det var en lidt dårlig spilgang, men så efter at læse mine gamle blogs om Lucinda, kan jeg godt så det slet ikke har været en dårlig spilgang, jeg har bare ikke været involveret i så meget aktion plus at jeg har taget nogle ting lidt for personlige, så det skal jeg lige over.. Det er jo stadig fedt at spille og tja selvom det går ned ad bakke må jeg jo bare få det til at fungere så jeg igen kan nå toppen..
lørdag den 17. august 2013
Pernilles korte frøkenstand
Endnu en festuge er slut og endnu et Holberg stykke blevet spillet. I år var jeg jo indehaveren af en meget pengegrisk sur kælling. Det var meget sjovt og en smule grænseoverskridende at skulle stå der og råbe de andre ind i hovedet. Men det var mega fedt at være den der havde bukserne på og bestemte det hele :-P
En anden meget grænseoverskridende ting var at falde skrigende i knæ. Puha der gik længe før jeg smed hæmningerne og kunne gøre det, men det gik da til sidst - nu mit ene knæ så også helt blåt af alle de gange jeg har hamret det ned i stenene.
Alt i alt tror jeg det var en god forestilling og jeg fornemmer blandt publikum at det var et af de sjovere stykker, der blev grinet meget hvert fald, og vi fik ros efter hver forestilling. Så der er intet at klage over!
En anden meget grænseoverskridende ting var at falde skrigende i knæ. Puha der gik længe før jeg smed hæmningerne og kunne gøre det, men det gik da til sidst - nu mit ene knæ så også helt blåt af alle de gange jeg har hamret det ned i stenene.
Alt i alt tror jeg det var en god forestilling og jeg fornemmer blandt publikum at det var et af de sjovere stykker, der blev grinet meget hvert fald, og vi fik ros efter hver forestilling. Så der er intet at klage over!
-// Over and Out Chrille
onsdag den 31. juli 2013
To be or not to be Rollespiller
Halløj alle jer ude bag skærmene :-)
I weekenden var jeg inviteret til Grillfest lidt uden for Ribe med 15 rollespillere. Det var en super hyggelig weekend, specielt fredag aften da alle undtagen jeg og en mere gik ned for at bade i Ribe å, for mens de plaskede rundt dernede, satte vi os som to gamle mennesker en aftenens sidste solstråle, kiggede ind over Ribe, hvor en regnbue gik lige ned i tårnet på domkirken, det var simpelthen så smukt og idyllisk. Egentlig ærgerligt jeg slet ikke fik taget et billede.
Nå men snakken gik og vi kom så til at snakke om det at være cosplayer og rollespiller. Her nævnte jeg så mit evige dilemma om at jeg ikke vil kalde mig selv rollespiller, hvilket jo er skørt efter jeg nu har spillet i Falthea et halvt år og inden det spillet bordrollespil i 3-4 år. Men nej, jeg kan stadig ikke få mig selv til at sige at jeg er rollespiller, jeg spiller rollespil ja det kan jeg nemt fortælle folk, men rollespiller det er jeg ikke endnu. JA undskyld men synes egentlig det er lidt mærkeligt, hvad grunden mon er. Ham jeg snakkede med foreslog at det kunne være fordi jeg endnu ikke har fundet mig til rette og ikke har oplevet hvordan det er at føle hvad ens rolle føler. Her fortalte han så om ordet "Bleeding" - som hvis jeg forstod det rigtigt er når ens karakter oplever noget der er så voldsomt følelsesmæssigt at man ikke kan lægge det fra sig når man tager kostumet af. Men det har jeg jo også prøvet, flere gange endda og særligt efter sidste gang. Så hvorfor er det jeg ikke vil indrømme at jeg er rollespiller?!
Nu har jeg tænkt over det et par dage og jeg tror muligvis jeg er kommet frem til den konklusion at jeg endnu ikke anser mig selv som værrende god nok og værdig til at kalde mig rollespiller. Giver det nogen mening? Jeg ved det ikke men en eller anden skør grund må der jo være til det. og hvis dette er grunden, gad vide hvad der så skal til for at jeg bliver rollespiller? Jeg tænker jo på rollespil konstant, spekulere 24-7 på hvordan jeg kan udvide min karakter samt kostume, Jeg har dårlig samvittighed over noget min karakter gjorde til scenariet for snart en måned siden, men rollespiller nej ikke mig.. Så jo jeg tror det må have noget at gøre med at jeg endnu ikke er Værdi til at kalde mig selv rollespiller, måske fordi jeg ikke synes det er rimeligt at jeg er det samme som dem der er meget bedre end mig.
Kunne man evt. sammenligne det med folk der spiller fodbold? Ja mange spiller jo som sagt fodbold men der er vel også kun få der er fodboldspillere? Måske?! jeg ved det ikke?!?!
Men nu har jeg tænkt over det siden weekenden, hvorfor er jeg ikke rollespiller...
-// Over and Out Chrille
I weekenden var jeg inviteret til Grillfest lidt uden for Ribe med 15 rollespillere. Det var en super hyggelig weekend, specielt fredag aften da alle undtagen jeg og en mere gik ned for at bade i Ribe å, for mens de plaskede rundt dernede, satte vi os som to gamle mennesker en aftenens sidste solstråle, kiggede ind over Ribe, hvor en regnbue gik lige ned i tårnet på domkirken, det var simpelthen så smukt og idyllisk. Egentlig ærgerligt jeg slet ikke fik taget et billede.
Nå men snakken gik og vi kom så til at snakke om det at være cosplayer og rollespiller. Her nævnte jeg så mit evige dilemma om at jeg ikke vil kalde mig selv rollespiller, hvilket jo er skørt efter jeg nu har spillet i Falthea et halvt år og inden det spillet bordrollespil i 3-4 år. Men nej, jeg kan stadig ikke få mig selv til at sige at jeg er rollespiller, jeg spiller rollespil ja det kan jeg nemt fortælle folk, men rollespiller det er jeg ikke endnu. JA undskyld men synes egentlig det er lidt mærkeligt, hvad grunden mon er. Ham jeg snakkede med foreslog at det kunne være fordi jeg endnu ikke har fundet mig til rette og ikke har oplevet hvordan det er at føle hvad ens rolle føler. Her fortalte han så om ordet "Bleeding" - som hvis jeg forstod det rigtigt er når ens karakter oplever noget der er så voldsomt følelsesmæssigt at man ikke kan lægge det fra sig når man tager kostumet af. Men det har jeg jo også prøvet, flere gange endda og særligt efter sidste gang. Så hvorfor er det jeg ikke vil indrømme at jeg er rollespiller?!
Nu har jeg tænkt over det et par dage og jeg tror muligvis jeg er kommet frem til den konklusion at jeg endnu ikke anser mig selv som værrende god nok og værdig til at kalde mig rollespiller. Giver det nogen mening? Jeg ved det ikke men en eller anden skør grund må der jo være til det. og hvis dette er grunden, gad vide hvad der så skal til for at jeg bliver rollespiller? Jeg tænker jo på rollespil konstant, spekulere 24-7 på hvordan jeg kan udvide min karakter samt kostume, Jeg har dårlig samvittighed over noget min karakter gjorde til scenariet for snart en måned siden, men rollespiller nej ikke mig.. Så jo jeg tror det må have noget at gøre med at jeg endnu ikke er Værdi til at kalde mig selv rollespiller, måske fordi jeg ikke synes det er rimeligt at jeg er det samme som dem der er meget bedre end mig.
Kunne man evt. sammenligne det med folk der spiller fodbold? Ja mange spiller jo som sagt fodbold men der er vel også kun få der er fodboldspillere? Måske?! jeg ved det ikke?!?!
Men nu har jeg tænkt over det siden weekenden, hvorfor er jeg ikke rollespiller...
-// Over and Out Chrille
torsdag den 11. juli 2013
NADA = akupunktur i ørerne
For godt en måned siden begyndte jeg til psykolog grundet at jeg har været ked af det over hvem jeg er, hvordan min uddannelse ser ud pt og for lige at lette hjertet lidt. Vi har egentlig snakket meget om løst og fast, og er langsomt kommet frem til hvordan jeg ønsker at være i forhold til hvem jeg er og samtidig fundet nogle punkter der er i ubalance. Samme punkter kan man balancere ved at stikke 5 nåle i hver øre og skal så sidde med dem i i 40-45 min. Jeg er ellers normalt bange for nåle, men hvis det kan hjælpe må man jo prøve. Det er en behandling der kaldes NADA, som bl.a. bruges til misbrugsbehandling eller som sagt til at genskabe balance i kroppen. Behandlingen har en afstressende virkning og bidrager til at mindske fysisk og psykisk uro.I mit tilfælde er det nok mest det psykiske der ikke er helt i balance. Så da behandlingen af gratis og man ikke direkte har noget at miste ved det, besluttede jeg mig for at give det et forsøg.
Jeg har nu prøvet to gange og fået to forskellige resultater. Det er jo sådan at du reagere mere på de punkter der er mest ude af balance. Første gang var i mandags og det var noget af en oplevelse. De første nåle mærkede jeg ikke meget til men så nr. 4 nål var voldsom øm. Nå men jeg havde jo på forhånd fået at vide at det ville ske så tænkte ikke mere over det. Da hun så kom til det andet øre og jeg igen reagerede voldsomt på nål nr. 4 blev både hun og jeg overrasket. Rent praktisk er der ikke noget galt i at reagere på begge ører og det kan også ske i nogle tilfælde, men hvad der for mig var overraskende, var hele følelsen af lettelse samtidig med at jeg nærmest brød ud i tårer. Dette var en meget speciel og interessant oplevelse. Da hun så fortalte at det var det punkt der reagere på sorg og angst blev jeg egentlig lidt undrende over hvorfor jeg netop reagerede på det punkt, men om ikke andet så blev en kæmpe klump løsnet fra min bryst.
I dag har jeg været afsted igen og haft en hel anden oplevelse. For det første var der en nål der blev skudt ud igen. Det kan de godt af sig selv hvis et punkt er særlig påvirket, men nå jeg fik en ny nål i og hold nu op den var da øm. Dette var så i denne omgang kun i det ene øre. Punktet jeg reagerede på i dag var så stress igen lidt overraskende men skulle ikke undre mig hvis jeg er stresset. Da nålene så blev fjernet begyndte det at bløde en lille smule, men det skulle være meget normalt når det er stress-punktet der er blevet arbejdet med.
Jow Jow det er da meget spændende det hele. Jeg har valgt at være meget åben omkring både NADA og det at gå til psykolog, da jeg ikke ser det som et tabu og i bund og grund er det vel ikke være end en hver anden sygdom man går til læge med. Det her er bare sår eller ar på sjælen frem for et sted man kan se.
Så hvis der er nogle spørgsmål eller andet vil jeg meget gerne forsøge at svare på det.. Jeg har hvert fald ikke fortrudt at jeg har leget nålepude og glæder mig til næste gang.
-// Over and Out Chrille
Jeg har nu prøvet to gange og fået to forskellige resultater. Det er jo sådan at du reagere mere på de punkter der er mest ude af balance. Første gang var i mandags og det var noget af en oplevelse. De første nåle mærkede jeg ikke meget til men så nr. 4 nål var voldsom øm. Nå men jeg havde jo på forhånd fået at vide at det ville ske så tænkte ikke mere over det. Da hun så kom til det andet øre og jeg igen reagerede voldsomt på nål nr. 4 blev både hun og jeg overrasket. Rent praktisk er der ikke noget galt i at reagere på begge ører og det kan også ske i nogle tilfælde, men hvad der for mig var overraskende, var hele følelsen af lettelse samtidig med at jeg nærmest brød ud i tårer. Dette var en meget speciel og interessant oplevelse. Da hun så fortalte at det var det punkt der reagere på sorg og angst blev jeg egentlig lidt undrende over hvorfor jeg netop reagerede på det punkt, men om ikke andet så blev en kæmpe klump løsnet fra min bryst.
I dag har jeg været afsted igen og haft en hel anden oplevelse. For det første var der en nål der blev skudt ud igen. Det kan de godt af sig selv hvis et punkt er særlig påvirket, men nå jeg fik en ny nål i og hold nu op den var da øm. Dette var så i denne omgang kun i det ene øre. Punktet jeg reagerede på i dag var så stress igen lidt overraskende men skulle ikke undre mig hvis jeg er stresset. Da nålene så blev fjernet begyndte det at bløde en lille smule, men det skulle være meget normalt når det er stress-punktet der er blevet arbejdet med.
Jow Jow det er da meget spændende det hele. Jeg har valgt at være meget åben omkring både NADA og det at gå til psykolog, da jeg ikke ser det som et tabu og i bund og grund er det vel ikke være end en hver anden sygdom man går til læge med. Det her er bare sår eller ar på sjælen frem for et sted man kan se.
Så hvis der er nogle spørgsmål eller andet vil jeg meget gerne forsøge at svare på det.. Jeg har hvert fald ikke fortrudt at jeg har leget nålepude og glæder mig til næste gang.
-// Over and Out Chrille
tirsdag den 9. juli 2013
Falthea Sommerscenarie: Vi tilkaldte ikke en dæmon, vi gav ham en åben invitation...
Ja så er sommerscenariet forbi. Tro det eller lad være men jeg har nu overgået min fejl fra første scenarie om at servere suppe for en zombie. Jeg præsterede nemlig i fællesskab med de andre præsteoverhoveder ikke at tilkalde en dæmon men give ham en åben invitation ind i vores hoveder. For det er jo slet ikke det ikke det samme nej nej da!! JO SELVFØLGELIG ER DET DET SAMME!! hehe men nå det var da rigtig sjovt indtil bagefter hvor der så stod 3 tårnhøje shamaner rundt om mig og kiggede meget bedømmende på hvad jeg havde gjort, og så formår jeg da også lige at gøre dem ekstra sure ved at sige et eller andet pis om deres ånder.. Jamen hej det var så min hjerne der var udløbet for sund fornuft og tankegang! 'amen tror lige der var en time fredagaften hvor Lucindas hjerne gik ned for hun var da på ingen måde til at stole på, regne med eller selv bevidst om hvad pokker der kom ud af munden på hende. Men det var fedt spil alligevel.
Hvad skete der ellers af spændende ting i weekenden? Jo vi fik tilkaldt Barr'stal (ærkedæmonen) og slået ham ihjel. 'Så kom kongen på besøg, og sikke en dejlig mand han er... NOT! men før nogen nåede at gøre noget blev han også dræbt. jeg fik jo så som dommer lov til at dømme ham. Jeg syntes at det kunne være voldsomt sjovt at sætte en jagt igang efter ham og se hvem der først fik fat i ham, men det var folket ikke rigtig med på, så det endte med at han fik halsen skåret over istedet. så blev vores første guvernør udnævnt til konge og min bror(selvfølgelig ingame) blev udnævnt til ny guvernør. Dejligt. Jeg fik samtidig skabt rigtig gode bånd til shamanerne som jeg så også formåede at rive i stykker igen så det var ikke så godt æv æv..Så tror lige jeg skal tage mig mod til og så komme over og stikke dem en undskyldning :-P men hvordan gør man lige det på den bedste måde?
jeg fik også en hjerneblødning til sidst i spillet, 15 min for spillet stoppet blev jeg da enig om at vi skulle brænde Eliarri-templet ned, så med hjælp fra phønixshamanen blev deres tempel badet i et flammehav jow jow.. gad vide hvordan det kommer til at gå næste gang?! :-P
Men efter som det var mit første sommerscenarie ever og jeg stadig føler mig ret ny som rollespiller (har jo kun spillet siden marts) vil jeg sige at det har været det hele værd. Er overrasket over fredag aften og der skal nok gå noget tid før jeg kan lægge det helt fra mig, for jeg blev virkelig bange for de tre shamaner selvom jeg godt vidste det bare var spil hehe.. Det har været en rigtig god weekend hvor jeg ikke har manglet noget. Der er kun nogle få ting jeg ville ønske jeg ville have gjort men nå that's life det må jeg jo bare tage næste gang så. Og så lige til sidst en billedcollage med lidt fra weekenden.
-// Over and Out Chrille
mandag den 1. juli 2013
Nattøj til rollespil
Hej igen derude :-)
Ja så er det jo i weekenden at den står på den helt store Falthea tur, nemlig med et helt weekend scenarie.. Jeg glæder mig helt vildt og så alligevel er der en my der ikke glæder sig, fordi jeg ved at når weekenden er forbi går der vildt lang tid til næste gang.
nå men altså det er jo sommerscenarie og det betyder at vi også skal sove i skoven, og være ingame imens. Det lyder jo i sig selv ikke så slemt, men når man så har hørt nok "skrækhistorie" om folk der er blevet myrdet i sengen eller bliver kaldt op til dåd midt på natten, og så synes jeg ikke lige det er det fedeste at stå der i noget moderne nattøj med nusser aller andet cartoon-print, så jeg besluttede da her få dage før start at jeg da skal sy noget rollespils-nattøj og vupti her er så overdelen.
Den er lavet af et gammelpudebetræk, fra dengang man havde forskellige blonde/broderi på ( det der ses foran) og så et gammelt lagen eller gardin, ved det faktisk ikke lige. og så ellers et forholdsvis moderne mønster jeg lige havde til at ligge så hele molevitten har faktisk ikke kostet så meget som en rød reje.
Næste skridt er s a sy nogle mamelukker til, men skal lige først finde noget mere stof, så håber jeg når det.
Ja så er det jo i weekenden at den står på den helt store Falthea tur, nemlig med et helt weekend scenarie.. Jeg glæder mig helt vildt og så alligevel er der en my der ikke glæder sig, fordi jeg ved at når weekenden er forbi går der vildt lang tid til næste gang.
nå men altså det er jo sommerscenarie og det betyder at vi også skal sove i skoven, og være ingame imens. Det lyder jo i sig selv ikke så slemt, men når man så har hørt nok "skrækhistorie" om folk der er blevet myrdet i sengen eller bliver kaldt op til dåd midt på natten, og så synes jeg ikke lige det er det fedeste at stå der i noget moderne nattøj med nusser aller andet cartoon-print, så jeg besluttede da her få dage før start at jeg da skal sy noget rollespils-nattøj og vupti her er så overdelen.
Den er lavet af et gammelpudebetræk, fra dengang man havde forskellige blonde/broderi på ( det der ses foran) og så et gammelt lagen eller gardin, ved det faktisk ikke lige. og så ellers et forholdsvis moderne mønster jeg lige havde til at ligge så hele molevitten har faktisk ikke kostet så meget som en rød reje.
Næste skridt er s a sy nogle mamelukker til, men skal lige først finde noget mere stof, så håber jeg når det.
-// Over and Out Chrille
søndag den 23. juni 2013
Bare lige sådan en bette update på livet
Godaften Folkens der stadig e oppe på de sene nattetimer :)
Tja jeg har lidt forskelligt at berette om. For at starte et sted så er alle mine medstuderende ved at være færdiguddannet som folkeskolelærer. Æv hvor er det træls (jeg er selvfølgelig glad på deres vegne) og surt. Jeg har jo som sagt noget praktik jeg mangler og nu oveni det også en historie reeksamen. æv æv æv!! nå men alt dette lort med uddannelsen har resulteret i at jeg nu er startet ved en psykiater og hold nu op hun er psykiater på stort P. Forestil jer denne faktisk ret søde ikke så gamle kvinde hele tiden sidde og nikke og stille spørgsmål ala " og hvad tænker du så om det?" "Hvordan har du det med det?" " Hvordan får det dig til at føle?".. Nå men altså for ikke at der er nogen misforståelser var hun altså rigtig god alligevel. Hun spurgte bl.a om jeg er særlig sensitiv, det har jeg godt nok aldrig tænkt over, men det kan da godt være at jeg er det, jeg har dog aldrig kunne læse folk eller rum på den måde men hvem ved. Men får lige at gøre det kort så er jeg rigtig glad for at være kommet derned og håber hun vil hjælpe mig.
Men for også at snakke om mine kreative ting. Jeg har fået lavet de fedeste portal (pc-spil) øreringe i hama mini perler. min kæreste og jeg er dog uenige i om det ligner eller ej, men jeg kan lide dem og det er jo det vigtigste. Det egentlig ikke fordi de tog så lang tid at lave men HOLD NU KÆFT de perler er små!!
Tja jeg har lidt forskelligt at berette om. For at starte et sted så er alle mine medstuderende ved at være færdiguddannet som folkeskolelærer. Æv hvor er det træls (jeg er selvfølgelig glad på deres vegne) og surt. Jeg har jo som sagt noget praktik jeg mangler og nu oveni det også en historie reeksamen. æv æv æv!! nå men alt dette lort med uddannelsen har resulteret i at jeg nu er startet ved en psykiater og hold nu op hun er psykiater på stort P. Forestil jer denne faktisk ret søde ikke så gamle kvinde hele tiden sidde og nikke og stille spørgsmål ala " og hvad tænker du så om det?" "Hvordan har du det med det?" " Hvordan får det dig til at føle?".. Nå men altså for ikke at der er nogen misforståelser var hun altså rigtig god alligevel. Hun spurgte bl.a om jeg er særlig sensitiv, det har jeg godt nok aldrig tænkt over, men det kan da godt være at jeg er det, jeg har dog aldrig kunne læse folk eller rum på den måde men hvem ved. Men får lige at gøre det kort så er jeg rigtig glad for at være kommet derned og håber hun vil hjælpe mig.
Men for også at snakke om mine kreative ting. Jeg har fået lavet de fedeste portal (pc-spil) øreringe i hama mini perler. min kæreste og jeg er dog uenige i om det ligner eller ej, men jeg kan lide dem og det er jo det vigtigste. Det egentlig ikke fordi de tog så lang tid at lave men HOLD NU KÆFT de perler er små!!
Jeg har også fået leget lidt med latex. Min søde Lucinda blev jo udnævnt til Forkynder sidste gang til rollespil, hvilket gør at jeg har mulighed for nye ritualer. Her har jeg så valgt en der hedder hellig ild som gør at jeg skal bruge en guld eller hvid skumbold til at kaste på andre, så det har jeg lavet. Det tog noget tid men er egentlig blevet ret godt tilfreds med resultatet, nu skal jeg så bare lige have trænet kastearmen og øve mig i at sige "2 i skade i hver kropsdel og du bliver blind i 30 sek." hurtigt, da det er, hvad der sker hvis jeg rammer folk med mine bolde.
Det var egentlig meningen at jeg også ville have kommet noget selvlysende maling på men kan godt se det nok ikke kommer til at virke desværre så den ide er skudt i sænk igen.
PT er jeg igang med et cernit projekt også til Lucinda. Hendes halskæde med gudesymbol er nemlig ret hårdt medtaget så er som sagt ved at lave en ny. Måske denne kommer med i næste indlæg.
-// Over and Out Chrille
onsdag den 5. juni 2013
Livet i Meronstad
Så har jeg endnu engang været til rollespil, og hvor er jeg dog glad for jeg valgte at starte på det engang tilbage i januar. Jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund! Skoven er fuld af de sødeste mennesker om så de ingame er ven eller fjende. Det er så fed en oplevelse lørdag formiddag at alle hjælper alle med at stille op, man snakke med hinanden om hvordan det går, om man er klar til dagens spil og div. andre ting. Jeg vil sige at man helt klart selv er skyld i ikke at få en god dag, med så mange dejlige mennesker omkring sig. - Nu er det ikke tænkt at det var det min indlæg skulle handle om, men i betragtningen af hvad jeg tidligere har skrevet om på min blog, vil jeg bare kort sige, at jeg her har fundet et sted, hvor jeg føler, jeg høre til, og elsker at være.
Ja solen skinner i Meronstad og selvom der forholdsvis tidligt på dagen kom et sendebud fra Meronsbrog (kongensby) om urimelig høje skatter så var smilet ikke til at vaske af. Lucinda fik købt sig et fint lille skjold, der senere skulle komme hende til gode, og fik en masse sværd/ skjold træning af en meget speciel hobbit, det nok mente at de lige kunne nå det før frokost. Jeg ved ikke lige, hvad der er med hobbitter og mad :-P forholdvis samtidig måtte Lucinda også krybe til kors og pænt sige undskyld til Vraal præsten fordi hun for en måned siden kom til at råbe ad ham og ikke helt kunne styre sit temperament overfor ham foran orkerne. Men undskyldningen blev accepteret og deres samarbejde kunne fortsætte.
Lucindas mål for denne dag blev også indfriet. Hun har jo for en måned siden haft besøg af prøvelsernes mester, for at se om hun var en god præst. Denne gav hende i første omgang 3 prøver. 1 at hjælpe en forvirret sjæl tilbage på rette spor. Dette blev gjort ved at hjælpe en præst fra Elliari-templet over til arhgude-troen. 2 at udføre retfærdighed. Lucinda handler altid ud fra, hvad der er retfærdigt, så dette var en lidt svære opgave, men efter overvejelser, stod det klar for hende at den mest retfærdige handling hun kunne gøre, var at hjælpe en ork, forvandlet til menneske, tilbage til sit sande jeg. 3 en retfærdig duel... Dette var noget af en mundfuld, hvem er en retfærdig modstander og hvordan ville dette dog forløbe? Den kære madglade hobbit som havde trænet med Lucinda foreslog hende at udfordre orkernes høvding til en duel. - Jeg fatter stadig ikke helt, at jeg gjorde det. Så hun begik sig ned til orkernes borg og satte sig ellers til at vente på at de kom tilbage. 5-10 minutter senere kunne hun i det fjerne skimte disse grønhuder og tog sig mod til at udfordre til duel. under latter fra høvdingen og de omkring stående orkere blev reglerne fastsat så der ikke var nogen tvivl. Der blev udvalgt to dommere, en for hver side og banen blev tegnet op. Dong! så var kampen igang. en af de første slag Lucinda fik ind var lige ved at skubbe høvdingen ud af cirklen, men desværre var der ikke helt nok kraft i hende til dette, så kampen fortsatte, begge havnede på knæende og her var det så at Lucinda med sit skjold fik låst høvdingens våben fast, så hun kunne få en masse slag ind, mens hun ikke selv blev ramt. nogle slag senere og et slag fra at Lucinda gik ned, lagde høvdingen sig, overvundet, og ud af det blå kommer så føniksshamanen og slår høvdingen for at have tabt til en nordelver (Lucinda). De sidste to prøver var ikke så svære. Her skulle der svares på nogle spørgsmål. Jeg tror ikke helt prøvelsernes mester var enig i Lucindas svar, men hun svarede ærligt og det er jo det vigtigste. Hun har nu fuldført sine 5 prøver og det resultere i at hun kunne stige i rang. så Lucinda er ikke længere våbenmester. Nej nu kan hun kalde sig forkynder.
Andre spændende ting der skete på denne lørdag var et overfald fra nogle dæmoner. Jeg ved ikke hvordan eller hvorfor de kom, men jeg ved de alle blev bange og træk sig et skidt væk da Lucinda hævede sit sværd for at gå til angreb. ( desværre glemte jeg det regeltekniske med at sige, hvor meget skade de tog, så de var ikke klar over at de fik 4 i skade frem for 1 æv æv æv)
Så sådan ser det ud i Meronstad lige nu. om en måned er der royalt besøg så det skal nok blive spændende at se, hvordan det kommer til at gå for Lucinda. Indtil da er der her en lille billedcollage fra denne weekend.
-// Over and Out Chrille
Ja solen skinner i Meronstad og selvom der forholdsvis tidligt på dagen kom et sendebud fra Meronsbrog (kongensby) om urimelig høje skatter så var smilet ikke til at vaske af. Lucinda fik købt sig et fint lille skjold, der senere skulle komme hende til gode, og fik en masse sværd/ skjold træning af en meget speciel hobbit, det nok mente at de lige kunne nå det før frokost. Jeg ved ikke lige, hvad der er med hobbitter og mad :-P forholdvis samtidig måtte Lucinda også krybe til kors og pænt sige undskyld til Vraal præsten fordi hun for en måned siden kom til at råbe ad ham og ikke helt kunne styre sit temperament overfor ham foran orkerne. Men undskyldningen blev accepteret og deres samarbejde kunne fortsætte.
Lucindas mål for denne dag blev også indfriet. Hun har jo for en måned siden haft besøg af prøvelsernes mester, for at se om hun var en god præst. Denne gav hende i første omgang 3 prøver. 1 at hjælpe en forvirret sjæl tilbage på rette spor. Dette blev gjort ved at hjælpe en præst fra Elliari-templet over til arhgude-troen. 2 at udføre retfærdighed. Lucinda handler altid ud fra, hvad der er retfærdigt, så dette var en lidt svære opgave, men efter overvejelser, stod det klar for hende at den mest retfærdige handling hun kunne gøre, var at hjælpe en ork, forvandlet til menneske, tilbage til sit sande jeg. 3 en retfærdig duel... Dette var noget af en mundfuld, hvem er en retfærdig modstander og hvordan ville dette dog forløbe? Den kære madglade hobbit som havde trænet med Lucinda foreslog hende at udfordre orkernes høvding til en duel. - Jeg fatter stadig ikke helt, at jeg gjorde det. Så hun begik sig ned til orkernes borg og satte sig ellers til at vente på at de kom tilbage. 5-10 minutter senere kunne hun i det fjerne skimte disse grønhuder og tog sig mod til at udfordre til duel. under latter fra høvdingen og de omkring stående orkere blev reglerne fastsat så der ikke var nogen tvivl. Der blev udvalgt to dommere, en for hver side og banen blev tegnet op. Dong! så var kampen igang. en af de første slag Lucinda fik ind var lige ved at skubbe høvdingen ud af cirklen, men desværre var der ikke helt nok kraft i hende til dette, så kampen fortsatte, begge havnede på knæende og her var det så at Lucinda med sit skjold fik låst høvdingens våben fast, så hun kunne få en masse slag ind, mens hun ikke selv blev ramt. nogle slag senere og et slag fra at Lucinda gik ned, lagde høvdingen sig, overvundet, og ud af det blå kommer så føniksshamanen og slår høvdingen for at have tabt til en nordelver (Lucinda). De sidste to prøver var ikke så svære. Her skulle der svares på nogle spørgsmål. Jeg tror ikke helt prøvelsernes mester var enig i Lucindas svar, men hun svarede ærligt og det er jo det vigtigste. Hun har nu fuldført sine 5 prøver og det resultere i at hun kunne stige i rang. så Lucinda er ikke længere våbenmester. Nej nu kan hun kalde sig forkynder.
Andre spændende ting der skete på denne lørdag var et overfald fra nogle dæmoner. Jeg ved ikke hvordan eller hvorfor de kom, men jeg ved de alle blev bange og træk sig et skidt væk da Lucinda hævede sit sværd for at gå til angreb. ( desværre glemte jeg det regeltekniske med at sige, hvor meget skade de tog, så de var ikke klar over at de fik 4 i skade frem for 1 æv æv æv)
Så sådan ser det ud i Meronstad lige nu. om en måned er der royalt besøg så det skal nok blive spændende at se, hvordan det kommer til at gå for Lucinda. Indtil da er der her en lille billedcollage fra denne weekend.
-// Over and Out Chrille
søndag den 26. maj 2013
Kreativiteten blomstre
Goddag igen :)
Ja der er stadig liv i mig selvom man var begyndt at tvivle lidt. Jeg har været igennem en lang periode med Bachelor skrivning, været til endnu en omgang Falthea - hvilket jeg elsker mere og mere. Det skal dog siges at den kære Lucinda (min karakter dertil) lider under stort press og derfor er voldsomt stresset hvilket hun ikke lader sig skjule af. Dette var lige ved sidst at koste hende 15 piskesag da hun muligvis kom til at råbe en "lille bitte" smule et "lidt forkert" sted af en anden præst og meddommer.. ups :-p
Nå men efter endt skrivning har jeg nærmest haft kramper for at komme i det kreative hjørne igen. Den har da heller ikke fået for lidt må jeg sige. Jeg er fået mig en stor kærlighed for Hama Perler, det både som at sy dem som at stryge dem. Jeg har bl.a. fået lavet mig en fin mobilpung så min HTC ikke længere kommer til skade, så har jeg lavet nogle små søde ugler som muligvis bliver sat på min cykelkurv, dog gjorde min veninde mig opmærksom på de nok ikke vil holde så længe i så fald grundet det kønne vejr vi har i DK. mit store projekt lige nu er så at lave hele straw hat crew fra onepiece, pt har jeg kun fået lavet Zoro men det er da en start.
Ja der er stadig liv i mig selvom man var begyndt at tvivle lidt. Jeg har været igennem en lang periode med Bachelor skrivning, været til endnu en omgang Falthea - hvilket jeg elsker mere og mere. Det skal dog siges at den kære Lucinda (min karakter dertil) lider under stort press og derfor er voldsomt stresset hvilket hun ikke lader sig skjule af. Dette var lige ved sidst at koste hende 15 piskesag da hun muligvis kom til at råbe en "lille bitte" smule et "lidt forkert" sted af en anden præst og meddommer.. ups :-p
Nå men efter endt skrivning har jeg nærmest haft kramper for at komme i det kreative hjørne igen. Den har da heller ikke fået for lidt må jeg sige. Jeg er fået mig en stor kærlighed for Hama Perler, det både som at sy dem som at stryge dem. Jeg har bl.a. fået lavet mig en fin mobilpung så min HTC ikke længere kommer til skade, så har jeg lavet nogle små søde ugler som muligvis bliver sat på min cykelkurv, dog gjorde min veninde mig opmærksom på de nok ikke vil holde så længe i så fald grundet det kønne vejr vi har i DK. mit store projekt lige nu er så at lave hele straw hat crew fra onepiece, pt har jeg kun fået lavet Zoro men det er da en start.
En anden ting der også er blevet hevet frem fra gemmerne er min symaskine. Ikke at det er super spændende det jeg er ved at sy, men det er meget hyggeligt. Det er jo sådan til Falthea at der er en bygarde og de skulle jo meget gerne have en uniform så folk kan se hvem de er. derfor er jeg nu ved at sy 15 skærft til dem. Nøj det var sjovt at se damen i stof2000 da jeg bad om at få 9,6 meter stof , hun kiggede nærmest på mig som om jeg var tosset, men hvad pokker der skal jo nok til for at det bliver ordentligt. Glæder mig til næste weekend, hvor jeg skal se dem i brug.
Men nu tror jeg ellers at jeg vil op og lave mig en bette perleplade til samlingen :)
-// Over and Out Chrille
tirsdag den 9. april 2013
Lucinda er på den igen
I weekenden blev det atter tid til Falthea. Sjovt nok sad jeg ligesom førte gang og syede færdig aftenerne op til for at blive klar, måske dette skulle til at blive en fast tradition!? Jeg blev da klar med de ting jeg nu skulle - mangler dog stadig lidt udsmykkelse til mit tempel. Dette blev dog allerede i weekenden opgraderet fra sidste gang, desværre har jeg ikke noget billede af det men smukt det blev det.glæder mig til næste gang, hvor de sidste ting kommer på plads (hvis jeg da kan holde mig fra at tage mere skrammel med)
Nå men for at komme til sagen.. Det var en lidt svær opstart, jeg var usikker på, hvad jeg skulle give mig til og havde lidt svært ved bare lige sådan vupti og så var man Lucinda.. men så er det godt man lige kan gå en lille tur selv og så samle mod og energi til det. Da spillet så gik i gang, gik det ellers stærkt.. allerede inden for den første time havde byen oplevet ikke mindre en to angreb af orkere trolde og andet, de var vist ikke helt enige om den nye lov i byen, dette resulterede i at folk blev væltet omkuld alle vegne. Må lige se om ikke man kan holde styr på trolde, orker og div. ting på den ene eller den anden måde. Jeg fik hurtigt oprettet en bygarde, der er dog stadig kun få medlemmer så det hjælper ikke meget mod angreb, men håber at flere vil komme til næste gang. senere blev Vraal-præsten og jeg enige om at lave en domstol, heller ikke det lod til at have den store indvirkning på byen, så der må jeg også lige gøre mig lidt mere bemærket næste gang, så retfærdigheden vil bliver opretholdt.
Positivt er at jeg har fået flere tilbedere til mit tempel, det er da fedt at holde messer for en god forsamling og hvor var det dejligt at se hvordan de tog imod min såkaldte "nadver" med æble og chokolade. Jeg blev også kaldt ned til et ritual, det var da en meget speciel oplevelse, der skete en del ting som var lidt mærkelige, men vi fik da vist nok udrettet det vi skulle. Der skete også en masse andre ting, som jeg først er ved at bearbejde nu her så det er jo bare skønt :) Jeg har en masse fedt spil og planer om hvordan jeg overtager.. jeg mener planer om hvordan jeg ellers skal få tingene til at fungere. Jeg synes jeg er ved at få noget ret godt spil med de andre og ser frem til mulige fremtidige ideer.
Til næste gang skulle jeg også gerne få lavet nogle armskinner, da jeg jo er våbenmester og pt ikke rigtig bære rustning.. disse vil have inspiration fra påskeharen i de eventyrlige vogtere, ja hvorfor ikke :P
Nå men inden jeg takker helt af vil jeg lige poste lidt billeder, godt nok fra første scenarie, så man kan se de flotte kostumer, det fede spil og gode sammenhold.
Nå men for at komme til sagen.. Det var en lidt svær opstart, jeg var usikker på, hvad jeg skulle give mig til og havde lidt svært ved bare lige sådan vupti og så var man Lucinda.. men så er det godt man lige kan gå en lille tur selv og så samle mod og energi til det. Da spillet så gik i gang, gik det ellers stærkt.. allerede inden for den første time havde byen oplevet ikke mindre en to angreb af orkere trolde og andet, de var vist ikke helt enige om den nye lov i byen, dette resulterede i at folk blev væltet omkuld alle vegne. Må lige se om ikke man kan holde styr på trolde, orker og div. ting på den ene eller den anden måde. Jeg fik hurtigt oprettet en bygarde, der er dog stadig kun få medlemmer så det hjælper ikke meget mod angreb, men håber at flere vil komme til næste gang. senere blev Vraal-præsten og jeg enige om at lave en domstol, heller ikke det lod til at have den store indvirkning på byen, så der må jeg også lige gøre mig lidt mere bemærket næste gang, så retfærdigheden vil bliver opretholdt.
Positivt er at jeg har fået flere tilbedere til mit tempel, det er da fedt at holde messer for en god forsamling og hvor var det dejligt at se hvordan de tog imod min såkaldte "nadver" med æble og chokolade. Jeg blev også kaldt ned til et ritual, det var da en meget speciel oplevelse, der skete en del ting som var lidt mærkelige, men vi fik da vist nok udrettet det vi skulle. Der skete også en masse andre ting, som jeg først er ved at bearbejde nu her så det er jo bare skønt :) Jeg har en masse fedt spil og planer om hvordan jeg overtager.. jeg mener planer om hvordan jeg ellers skal få tingene til at fungere. Jeg synes jeg er ved at få noget ret godt spil med de andre og ser frem til mulige fremtidige ideer.
Til næste gang skulle jeg også gerne få lavet nogle armskinner, da jeg jo er våbenmester og pt ikke rigtig bære rustning.. disse vil have inspiration fra påskeharen i de eventyrlige vogtere, ja hvorfor ikke :P
Nå men inden jeg takker helt af vil jeg lige poste lidt billeder, godt nok fra første scenarie, så man kan se de flotte kostumer, det fede spil og gode sammenhold.
en del af spillerne i fine og gennemførte kostumer
Mig og min "Bror", der lige er ude og gå en bette tur
forskellige spillere der ser ud til at lave næsten det samme og så alligevel ikke.. meget spændende..
Men det er jo fantastik at kunne sidde og kigge tilbage på weekenden med glæde, jeg lavede dog ingen fejl denne gang, som vi efterfølgene kan grine af, der var ingen sultne zombier, men det er nok egentlig også meget godt. Nu vil jeg spændt vente på de nye billeder og så ellers igang med at gøre de sidste ting til mit tempel klar - som nok sikkert ikke bliver de sidste, hvis jeg kender mig selv ret, må virkelig have en der kan holde mig lidt tilbage så det ikke ender med at ligne et fastelavnsris :P
-//Over and Out Chrille
mandag den 11. marts 2013
Våbenmester Lucinda Montelina Coralina De Portre
Puha så er jeg igen faldet i det der rollespil. Selvom jeg endnu engang bandede det langt væk ugerne op til og VIRKELIG ikke havde lyst til at tage med, fik jeg skrevet en forholdsvis god BG ( en fortælling om hvem karakteren er)
Jeg måtte jo først finde ud af hvad for en person jeg skulle spille. Det var noget diffus da det ikke bare er at sige jeg vil være butiksejer, og da jeg ikke er meget for at kæmpe med sværd var kriger også et dårligt valg. Så efter mange spekulationer valgte jeg at blive præst. Det kunne jeg vel lige finde ud af, stå i et tempel og bede nogle bønner og tro på en gud jow, jow, NEJ! for så var det lige at den gud jeg valgte at være tilhænger af er forkæmper mod alt ondt, den del fik jeg ikke lige læst, da jeg læste reglerne. Nå men jeg trøstede mig med at jeg jo nok kunne træne det stille og roligt op. FORKERT IGEN! Jeg fik jo nemlig så mail fra arrangørerne om at jeg da skal være våbenmester. GREAT! det da lige hvad jeg er klar på at springe ud i første gang ever jeg er i en skov. Nå men når man har sagt A må man vel også sige B, og C og D og E og... sådan føltes det hvert fald det første stykker tid før vi spillede. Hvor har jeg mange gange været ved at smide det hele og sagt No Way.
Nå som før konkluderet kræver rollespil jo også et kostume. Det tog for første gang utrolig lang tid at komme igang med. Jeg var igennem mange ideer før jeg endte med endnu engang at tage inspiration i Lindsey Stirling i hendes video til assassins creed III
Jeg måtte jo først finde ud af hvad for en person jeg skulle spille. Det var noget diffus da det ikke bare er at sige jeg vil være butiksejer, og da jeg ikke er meget for at kæmpe med sværd var kriger også et dårligt valg. Så efter mange spekulationer valgte jeg at blive præst. Det kunne jeg vel lige finde ud af, stå i et tempel og bede nogle bønner og tro på en gud jow, jow, NEJ! for så var det lige at den gud jeg valgte at være tilhænger af er forkæmper mod alt ondt, den del fik jeg ikke lige læst, da jeg læste reglerne. Nå men jeg trøstede mig med at jeg jo nok kunne træne det stille og roligt op. FORKERT IGEN! Jeg fik jo nemlig så mail fra arrangørerne om at jeg da skal være våbenmester. GREAT! det da lige hvad jeg er klar på at springe ud i første gang ever jeg er i en skov. Nå men når man har sagt A må man vel også sige B, og C og D og E og... sådan føltes det hvert fald det første stykker tid før vi spillede. Hvor har jeg mange gange været ved at smide det hele og sagt No Way.
Nå som før konkluderet kræver rollespil jo også et kostume. Det tog for første gang utrolig lang tid at komme igang med. Jeg var igennem mange ideer før jeg endte med endnu engang at tage inspiration i Lindsey Stirling i hendes video til assassins creed III
Jeg har desværre ikke noget billede af det færdige resultat endnu men når jeg får det skal jeg nok lægge et billede op.
Med et godt kostume skulle man jo så tro jeg var klar til at fyre den af, men lagt fra. Jeg havde det ret skidt op til spilstart og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre af mig selv, og anede da slet ikke hvad jeg skulle gøre når spillet gik i gang.
Men tiden kom og så var der jo ikke andet for end "at få det overstået". Arrangørerne startede jo lige op med at præsentere alle præsteskabene på skift , så her var det også lige op og stå til skue for knap 100 mennesker, man ikke kender, hel alene. Det var da bare skønt. Not. så blev spillet blæst igang. Jeg startede med at søge skjul i mit tillukkede tempel og lige samle mig mod til, men nææh nej, allerede inden jeg havde trukket vejret stod den første spiller og ville høre lidt om guderne.Gå nu væk! Nå men ingen kære mor var at finde og jeg faldt langsomt ind i min rolle. Jeg fandt nogle andre spillere at støtte mig op ad. Men det var stadig lavt spil fra min side. Min messe blev udskudt en god time, hvor jeg så til sidst besluttede at få det overstået, og hold nu op hvor jeg kludrede i det jeg ville sige. Men jeg fik da ros for det så det var rart. Senere blev byen angrebet af nogle underlige væsener (muligvis zombier). De her væsener klagede over at de var sultne og gerne ville sætte tænderne i nogle er folkene. Jeg som er præst for bl.a. næste kærlighed, vælger jo så at lægge armen omkring den ene zombie, kigge på ham og sige:" skulle jeg ikke lige betale en skål suppe til dig hvis du er så sulten ;)" På intet tidspunkt strejfer tanken mig at dette væsen er farlig og bør nedkæmpes. Nej nej han er jo sulten, så det er da total næstekærligt at give ham en skål suppe. Hold op hvor kan man grine af det bagefter, og hvor blev jeg pinlig berørt da det gik op for mig, hvad jeg egentlig havde gjort :-p
Jeg fik også bedt en bøn om beskyttelse. Stod midt i det hele og råbte op om løst og fast. Det var godt nok grænseoverskridende og får det dårligt af at tænke tilbage på det. 'amen jeg anede jo ikke hvad jeg skulle sige og kunne ikke huske halvdelen af hvad jeg havde forberedt. MEN jeg gjorde det, og det er det vigtige. jeg gjorde det og ved til næste gang at det ikke er farligt og at jeg der nok kan gøre det lidt mere yndefuldt.
Men for at slutte af, så var det rigtig godt. Faktisk så godt at jeg ikke kan vente til næste gang og allerede er igang med at lave en masse kreative ting til både mig og mit tempel, så det bliver godt. Jeg har dog også flere gange lige måttet sætte bremserne i for at templet ikke skal ende ud som et fastelavnsris med kulørte lamper og mærkelig musik.
-// Over and Out Chrille
søndag den 10. marts 2013
Gadget Hackwrech (Dimsy) to come
Jep her er hun så, den søde lille mekanikker mus :-)
'
I næste weekend går det løs. J-popcon 2013 løber af stablen i København, og selvfølgelig skal jeg da med. indtil i dag var jeg ret nervøs, da min plan er at cosplaye Dimsy, men har ikke lige fået slået hul på det kreative arbejde. Heldigvis har jeg en mor der så lige kunne hjælpe mig igang i dag og nu kan jeg med ro i hjertet sige at dragten er 90% færdig. Der mangler lige en lynlås og lidt småting hist og pist men nu er jeg da sikker på jeg ikke kommer til at gå nøgen omkring.
Jeg mangler også ører og Hale, det har jeg sat en ven på at lave. Planen var egentlig at vi skulle lave det sammen, så jegkunne lære det, men grundet en operation af min tå har jeg måttet aflyse da jeg endnu ikke er i topform. Men jeg er sikker på det bliver godt og jeg glæder mig til at se det.
Parykken er også blevet klippet til og stylet. dette var eller et frygtet punkt, da jeg var meget bange for at klippe forkert ( det jo ikke så nem at sætte håret på igen) men synes nu jeg er sluppet meget godt fra det. Jeg prøvede også lige make up'en, den skal jo også var iorden. synes det blev meget godt er dog ikke sikker på næsen men nu må vi se. Kan også godt være jeg skal have fat i en anden pudder, føler lidt denne gør mig 50 år ældre og det jo aldrig rart.
Nå men I kan da lige få lov at se Dimsy so far
'
-// Over and Out Chrille
lørdag den 23. februar 2013
Jaah så blev det min fødselsdag, og hvilken dejlig dag :-) Jeg vågnede af et træls vækkeur, men blev liggende, fordi kæresten da helt sikkert ville vende sig om, give mig et kram og ønske tillykke med dagen. MEN nej der går to minutter, han rejser sig og siger hårdt: skat se nu at komme op! Jeg bliver lidt overrasket men tænker nåh ja vi skal jo i skole. Da jeg så åbner døren ind til stuen når jeg at tænker, han har nok pyntet sofabordet med balloner og flag som sidste år. MEN MEN nej, der er hverken balloner eller flag på bordet, æv bæv. Så er det jeg får øje på sofaen.. her er det balloner, her er der flag. En dejlig overraskelse og en skøn start på en fantastisk dag. Sammen med balloner og flag er der sågar gaver. - lige hvad jeg ønskede mig: en hvid neglelak fra tiger, to bøger om anatomisk tegnelære, rollespilstænder og et kortspil. Kan det blive bedre?! Det tror jeg IKKE!!
Nå men jeg må jo desværre i skole, kedeligt kedeligt kedeligt. Da jeg fik fri kunne jeg så lige nå hjem og prøve min nye lak og en ny stamping plade så det var bare hygge. Herefter gik turen hjem til mine forældre, hvor jeg skulle bage kage til aftenens gæster. En Asti kage med hvid chokolade creme og hindbærcreme. Det var lidt bøvlet men den blev da ok.
Senere kom gæsterne så; Morten og hans forældre. Det blev en herlig aften med lækker mad og gode gaver, samt rigtig dejligt og hyggeligt selskab. Jeg fik også her en masse dejlige gaver, som jeg glæder mig til at gøre brug af, fik bl.a. 4 nye disneyfilm til samlingen så det er jo skønt. Jeg ville ønske at dagen kunne vare længere, men det er jo desværre ikke tilfældet. Nu sidder jeg så på sofaen ved siden af min bedre halvdel og nyder det sidste minut af denne fantastiske dag :-D Jeg ønsker intet anderledes og glæder mig allerede til næste år.
Det er dejligt at kunne se tilbage på en god dag frem for sidste år, hvor jeg desværre endte med at græde fordi, ja nok bare fordi jeg for et år siden havde det rigtig svært og gik igennem en hård tid. Nå nu er jeg altså 24, hvad mon det vil byde mig?!
-// Over and Out Chrillen
Nå men jeg må jo desværre i skole, kedeligt kedeligt kedeligt. Da jeg fik fri kunne jeg så lige nå hjem og prøve min nye lak og en ny stamping plade så det var bare hygge. Herefter gik turen hjem til mine forældre, hvor jeg skulle bage kage til aftenens gæster. En Asti kage med hvid chokolade creme og hindbærcreme. Det var lidt bøvlet men den blev da ok.
Senere kom gæsterne så; Morten og hans forældre. Det blev en herlig aften med lækker mad og gode gaver, samt rigtig dejligt og hyggeligt selskab. Jeg fik også her en masse dejlige gaver, som jeg glæder mig til at gøre brug af, fik bl.a. 4 nye disneyfilm til samlingen så det er jo skønt. Jeg ville ønske at dagen kunne vare længere, men det er jo desværre ikke tilfældet. Nu sidder jeg så på sofaen ved siden af min bedre halvdel og nyder det sidste minut af denne fantastiske dag :-D Jeg ønsker intet anderledes og glæder mig allerede til næste år.
Det er dejligt at kunne se tilbage på en god dag frem for sidste år, hvor jeg desværre endte med at græde fordi, ja nok bare fordi jeg for et år siden havde det rigtig svært og gik igennem en hård tid. Nå nu er jeg altså 24, hvad mon det vil byde mig?!
-// Over and Out Chrillen
Abonner på:
Opslag (Atom)