Så har jeg endnu engang været til rollespil, og hvor er jeg dog glad for jeg valgte at starte på det engang tilbage i januar. Jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund! Skoven er fuld af de sødeste mennesker om så de ingame er ven eller fjende. Det er så fed en oplevelse lørdag formiddag at alle hjælper alle med at stille op, man snakke med hinanden om hvordan det går, om man er klar til dagens spil og div. andre ting. Jeg vil sige at man helt klart selv er skyld i ikke at få en god dag, med så mange dejlige mennesker omkring sig. - Nu er det ikke tænkt at det var det min indlæg skulle handle om, men i betragtningen af hvad jeg tidligere har skrevet om på min blog, vil jeg bare kort sige, at jeg her har fundet et sted, hvor jeg føler, jeg høre til, og elsker at være.
Ja solen skinner i Meronstad og selvom der forholdsvis tidligt på dagen kom et sendebud fra Meronsbrog (kongensby) om urimelig høje skatter så var smilet ikke til at vaske af. Lucinda fik købt sig et fint lille skjold, der senere skulle komme hende til gode, og fik en masse sværd/ skjold træning af en meget speciel hobbit, det nok mente at de lige kunne nå det før frokost. Jeg ved ikke lige, hvad der er med hobbitter og mad :-P forholdvis samtidig måtte Lucinda også krybe til kors og pænt sige undskyld til Vraal præsten fordi hun for en måned siden kom til at råbe ad ham og ikke helt kunne styre sit temperament overfor ham foran orkerne. Men undskyldningen blev accepteret og deres samarbejde kunne fortsætte.
Lucindas mål for denne dag blev også indfriet. Hun har jo for en måned siden haft besøg af prøvelsernes mester, for at se om hun var en god præst. Denne gav hende i første omgang 3 prøver. 1 at hjælpe en forvirret sjæl tilbage på rette spor. Dette blev gjort ved at hjælpe en præst fra Elliari-templet over til arhgude-troen. 2 at udføre retfærdighed. Lucinda handler altid ud fra, hvad der er retfærdigt, så dette var en lidt svære opgave, men efter overvejelser, stod det klar for hende at den mest retfærdige handling hun kunne gøre, var at hjælpe en ork, forvandlet til menneske, tilbage til sit sande jeg. 3 en retfærdig duel... Dette var noget af en mundfuld, hvem er en retfærdig modstander og hvordan ville dette dog forløbe? Den kære madglade hobbit som havde trænet med Lucinda foreslog hende at udfordre orkernes høvding til en duel. - Jeg fatter stadig ikke helt, at jeg gjorde det. Så hun begik sig ned til orkernes borg og satte sig ellers til at vente på at de kom tilbage. 5-10 minutter senere kunne hun i det fjerne skimte disse grønhuder og tog sig mod til at udfordre til duel. under latter fra høvdingen og de omkring stående orkere blev reglerne fastsat så der ikke var nogen tvivl. Der blev udvalgt to dommere, en for hver side og banen blev tegnet op. Dong! så var kampen igang. en af de første slag Lucinda fik ind var lige ved at skubbe høvdingen ud af cirklen, men desværre var der ikke helt nok kraft i hende til dette, så kampen fortsatte, begge havnede på knæende og her var det så at Lucinda med sit skjold fik låst høvdingens våben fast, så hun kunne få en masse slag ind, mens hun ikke selv blev ramt. nogle slag senere og et slag fra at Lucinda gik ned, lagde høvdingen sig, overvundet, og ud af det blå kommer så føniksshamanen og slår høvdingen for at have tabt til en nordelver (Lucinda). De sidste to prøver var ikke så svære. Her skulle der svares på nogle spørgsmål. Jeg tror ikke helt prøvelsernes mester var enig i Lucindas svar, men hun svarede ærligt og det er jo det vigtigste. Hun har nu fuldført sine 5 prøver og det resultere i at hun kunne stige i rang. så Lucinda er ikke længere våbenmester. Nej nu kan hun kalde sig forkynder.
Andre spændende ting der skete på denne lørdag var et overfald fra nogle dæmoner. Jeg ved ikke hvordan eller hvorfor de kom, men jeg ved de alle blev bange og træk sig et skidt væk da Lucinda hævede sit sværd for at gå til angreb. ( desværre glemte jeg det regeltekniske med at sige, hvor meget skade de tog, så de var ikke klar over at de fik 4 i skade frem for 1 æv æv æv)
Så sådan ser det ud i Meronstad lige nu. om en måned er der royalt besøg så det skal nok blive spændende at se, hvordan det kommer til at gå for Lucinda. Indtil da er der her en lille billedcollage fra denne weekend.
-// Over and Out Chrille
Ingen kommentarer:
Send en kommentar