fredag den 24. juni 2016

Farvel til min første klasse

Så kom dagen, hvor min klasse havde sidste skoledag. Det er den første klasse, hvor jeg har fungeret som klasselærer, og dermed også den første klasse jeg har haft ansvaret for. Det har ikke være nogen stor klasse, men der har alligevel være rigeligt at se til.

Starten var noget hård, og det var ikke lige alle, der havde lige let ved at acceptere, at jeg kom og overtog midt i det hele. Alligevel synes jeg, at klassen tog godt imod mig. Jeg havde en noget anderledes måde at undervise på end deres foregående lærer, så det har til tider budt på komplikationer. Alligevel gik tiden og jeg blev gladere for klassen. Men som alle andre teenagere begyndte min klasse også at vise tænder og være trælse, når tingene ikke lige gik efter deres hoved.
Jeg har bestemt haft kamp til stregen, og flere gange har jeg været ved at give op, men min tro på, at denne klasse kunne mere, end de gav udtryk for, fik mig til at fortsætte. De sidste to ugers tid har det faglige været sat lidt i bero for i stedet at sørge for, at klassen fik lov at hygge sig sammen socialt, inden de skulle videre, for at jeg kunne hygge mig med klassen, lærer dem bedre at kende, og for at vi sammen kunne tage derfra med glade sind.

Jeg fik lov til at være deres klasselærer i knap 8 måneder, en tid der på mange måder har budt på eksperimenter omkring alternativ undervisning og forsøg om at fange eleverne på en anden måde. Disse 8 måneder kan synes af lidt, men jeg har lært meget i løbet af dem.
Jeg er blevet klar over, hvem jeg er som lærer, og hvem jeg gerne vil være som lærer, men jeg har også stillet mig selv i positioner, jeg aldrig ønsker at stå i igen.
Jeg vil savne min klasse, og de vil for altid have en særlig plads i mine tanker. De har, gennem de sidste uge, vist helt andre sidder af sig selv, og hvis det er disse sider der nu står til skue for omverdenen, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at det vil gå dem godt!
Det har været spændende at se deres personlige udvikling hver især og jeg er på mange måder ked af, at min rejse med dem slutter nu.
Nogle elever og episoder/oplevelser vil stå særligt tydeligt i mine minder.
Vores tur til Ribe og spille rollespil, hvor jeg blottede hele min hobby for dem, Cykelløb, vores vandkamp, de gange de har spurgt, om ikke jeg skulle være med til rundbold, og da de spurgte om ikke jeg også skulle have mit håndaftryk på klassens banner.
Jeg vil huske pigerne, der har gjort en smuk udvikling, og som jeg nu føler, jeg nåede ind under facaden hos. Pigen, der altid overrasker over hendes flotte stærke arbejde. Drengene, jeg har kunnet pjatte med. Ham jeg har kunnet dele mine interesser med. Og bestemt alle dem, jeg fik kram af til sidst, som skulle sige farvel, og særligt ham der lige skulle have et lidt længere kram.

Alle er gode minder, som jeg er lykkelig over at have fået. Jeg ønsker alle mine elever held og lykke på deres videre færd og siger tusind tak for alle de gode ting, som de har givet mig.

-// Over and Out Chrille

mandag den 6. juni 2016

Ramvalt 4. måned

En ny måned, et besøg til Ramvalt.

Hold nu op det er varmt for tiden, men det skal ikke afholde mig fra at spille rollespil, og slet ikke at lade Tessa folde sine vinger ud på Ramvalt. Endnu en måned er blevet oplevet, og endnu engang ligger jeg allerede og venter på flere spændende eventyr.
Som altid et lille indblik i, hvad der skete for Tessa.

Kære dagbog
Voitel er tilbage! Hvor er jeg bare glad for at se ham igen. Godt nok har han alt for travlt til rigtig at lægge mærke til mig, men jeg er nu glad for at han er her. Wilfred er også kommet tilbage, nu er det så Arthur der mangler, men det er jo typisk dem.
Jeg oplevede nogle sære ting i dag. Mens jeg sad og lavede en bestilling for Otto Kransel, kom Victor hen for at snakke. Først hørte jeg ikke rigtig efter, hvad han sagde, fordi jeg var optaget af bestillingen og fordi han snakkede om underlige ting. Men jeg hørte alligevel brudstykker af det, og det gik op for mig at han snakkede omkring min landsby i Corynia, at han var leder af den bande der i sin tid angreb! At han er skyld i at jeg er forældreløs! At han er skyld i jeg ikke ved hvem jeg er!
Han er virkelig træls at høre på. Han nævnte, at jeg bare skulle komme til ham, hvis jeg havde nogen spørgsmål, men hvad skulle det være når jeg ikke husker noget?!
Senere kom Wilfred og fortalte at Victor ventede på at snakke med mig. Åbenbart havde Stigma, Wilfred og Victor valgt at snakke om, hvad jeg skulle vide og ikke vide. Så blev jeg hentet af Wilfred og sat overfor Victor. Jeg anede ikke, hvad de ville have mig til og gad absolut ikke være der. Wilfred prøvede så godt han kunne at hjælpe mig, men han havde nok ret i, at det ville have været lettere hvis Arthur var der. Men vi fik da lige så stille løsnet op for en samtale. Jeg ved ikke, hvor gavnligt  det var, men jeg fandt da ud af at Victor er en kæmpe kryster og en sørgelig mand. Pludselig mens vi snakkede valgte Wilfred så at skyde ham! Han havde nok fået nok af hans dårlige undskyldninger hehe. Det var dog stadig lidt træls, jeg var  jo ikke færdig med at snakke med ham. Så kom magikontrolanten og en masse andre og ville se hvad der skete og så blev det helt umuligt at snakke. Wilfred fik også pålagt sig en straf for at have skudt. Jeg fik dem dog overtalt til at få lov til at snakke færdig med Victor. Han havde nok en smule ondt imens, men det er jo ikke mit problem.
Jeg må lige se, hvad jeg skal gøre med ham i fremtiden, og hvad der er i orden at gøre i forhold til lovende.
Der har været en del besøg i byen i dag. Først kom der to talk. Wauw den ene var et skår! Der var også to udsendinge fra druiden der bor i skoven. Jeg tror nok det endte med, at vi indgik et samarbejde med dem. Kort tid efter kom der nogle udøde, først snakkede de med os, men da de fortalte de var der for at slå os alle ihjel valgte magikerne at angribe dem først. Det gik dog grueligt galt. Næsten hele byen var ved at gå ned. jeg selv blev frygtelig såret i begge ben. Aldrig har jeg været så bange... eller jeg husker det hvert fald ikke.
Jeg var lidt rystet bagefter, men så kom den søde Voitel og spurgte til mig om jeg var okay. Det var rart og føltes meget trygt.
Jeg har også fået en ny ven. William hedder han og spiller violin. Han er virkelig dygtigt og helt nede på jorden. Jeg håber fremtiden på Ramvalt bliver god. Jeg skal lige have fundet en passende straf til Victor, men så derefter tror jeg virkelig, jeg vil forsøge at være det bedste for byen. Jeg vil hvert fald gøre et forsøg på det.
- Tessa Evelyn Van Zidler

Det var så denne dag. Det var meget turbulent mens gav mig meget godt spil. Jeg er i tvivl om nogle valg, men har da heldigvis en måned at finde mine valg.

-// Over and Out Chrille