søndag den 3. april 2016

Ramvalt 2. måned

Godaften dem der læser med.

Så har vi rundet en ny måned og med den endnu en omgang Ramvalt. Den anden i rækken. Det var godt at komme afsted igen og heldigvis var vi noget mere heldige med vejret denne gang. Dette er som sagt en dagbogslignende blog skrevet af Tessa, min karakter i Ramvalt. Derfor vil indholdet være præget af hendes syn og holdninger, og er som nævnt i sidste måned også for at jeg kan huske, hvad der sker. I er dog stadig velkomne til at læse med.

Kære Dagbog
Mange af folkene på øen er forsvundet. Jeg håber ikke det er piraterne eller de der klovæsner der har taget dem. Bare der ikke er flere der forsvinder!
Jeg er ved at vænne mig til at være her, dog er det ikke noget luksus sted, her er næsten ingen mad, og i dag fik vi så besøg af en talk, som er de havfolk der hidtil har leveret mad til os. De må ikke længere handle med os grundet, en uheldig episode i sidste måned, hvor nogen skar hovedet af en af
Kal-Mutus mænd. Jeg håber det bliver løst, så vi kan få noget mad, ellers bliver det grimt.
Jeg har de seneste par dage arbejdet på et forsøg til at rense grundvandet, som jo var udrikkelig, og i dag fik jeg to af de andre alkymister til at hjælpe med at lave eliksiren. Den blev velsignet af de tre guder og så hældte vi eliksiren ned i grundvandet. Arthur meldte sig som forsøgsperson, ikke noget jeg var helt tryg ved, men da han havde gået rundt i en times uden at vise tegn på symptomer, kunne vi erklære vandet for uskadelig og drikkeklart. Det var lidt af en sejr for os alkymister. Og det var min ide, fedt. Tak for din inspiration Zana.
Nå der kom også nye folk til øen. De var blevet reddet i land af selveste Kal-Mutu. En af dem var en ældre mand, Hr. Solgård, han virkede godt nok gnaven. pludselig tog han en gammel gren op som han satte ild til, og så kastede han den mod jorden. Jeg fik kortvarrigt et tilbageblik på dengang i Corynia og besluttede mig for, at det var på tide at gøre noget ved det. Så jeg opsøgte Stigma i Lomek teltet for at få hjælp til at finde tilgivelse for, hvad der skete dengang.
Det virkede næsten som om, han allerede kendte historien, før jeg fortalte den, og der gik ikke lang tid for han hentede en mandsperson ind. Denne mand, jeg kan ikke lige huske hans navn, snakkede noget om en eller anden bande, som havde hærget og det skulle efter signe være dem, der har brændt byen ned og slet ikke mig? Manden viste mig også en Coryniask ægteskabs-halskæde, der mindede frygtelig meget om den jeg har. Jeg forstår det dog ikke. Min far gav mig sin kæde, da jeg ikke var så gammel, det kan jeg da huske! Betyder det så, at den, som manden har, er min mors? Og hvorfor har han den? Nå jeg nåede ikke snakke færdig med manden, for der var messe ved Zana-kirken. Jeg er dog ikke helt tryg ved ham, og noget siger mig at han er farlig. jeg ved bare ikke hvad.
senere på dagen besluttede jeg og de andre alkymister at gå en lille tur på eventyr. Det var rart nok at komme lidt væk fra byen og få lidt luft. Vi fandt en lille lysning, hvor der stod et bord og fire stole, det var meget interessant, men så kom der et af de væsner med klør og vi måtte stikke af.
Tilbage i byen brugte vi å det meste af tiden på at finde ud af, hvad vi nu skal igang med, nu vi ikke længere har grundvandet at tage os af. Jeg tænker måske at begynde at fremstille krudt, der kan ikke gå lang tid nu, før vi løber tør.
- Tessa Evelyn Van Zidler

Det var så anden side i Tessas dagbog. Der skete også en del andre ting men ikke noget der er vigtigt for Tessa. Det var bestemt en god dag og jeg glæder mig meget til næste gang. Jeg håber nogle af de folk jeg manglede kommer næste gang, også selvom jeg ved scenariet falder sammen med LV.  Jeg ser frem til endnu mere fedt alkymistspil og håber på at Tessa finder ud af mere om hendes fortid.

-// Over and Out Chrille