mandag den 6. november 2017

Ramvalt november 2017

Så fik sæsonen sin afslutning. Jeg hungre allerede efter at det bliver marts og har allerede flere ideer om hvad Tessa skal til at lave af spændende ting. Men nu venter først en pause, det er nok meget godt, men også træls.
For at jeg som altid kan huske hvad der er sket vil jeg skrive det som Tessas dagbog, og det vil derfor også være præget af, hvordan hun har oplevet tingene.

Kære Dagbog
Dagen startede roligt ud. Jeg fik gjort mine sædvanlige gøremål, bede en stille bøn til Zana og tegne hendes symbol på pladsen, få styr på mine flasker og eliksirer og så satte jeg mig ind for at spise.
Mens jeg spiste hørte jeg en velkendt stemme i det fjerne, men jeg kunne ikke rigtig placere den. Først da nogen kom og fortalte at nogle Drakulfolk forsøgte at give Klam et bad, gik det op for mig at det var hans stemme. I ren vrede marcherede jeg ned til dem, og først halvvejs derhenne opdagede jeg at jeg havde glemt mine våben. Det var der ikke noget at gøre ved, jeg kunne ikke vende om. Jeg gik forbi drakulfolkene, som var under kontrol af resten af byen og hen til Klam. Det stakkels væsen var lige ved at gå fra hinanden og med Cecils hjælp, fik vi ham tilbage op i latrinet. Det så dog ret håbløs ud. Jeg ved ikke helt hvorfor, men pludselig stod jeg så der i lort og møg og undskyldte til det her drømmevæsen, men jeg følte nu også en del skyld. Hvis bare jeg var kommet før!
Cecil begyndte at kaste magi og trække fokus til Klam, det tror jeg hjalp.

Senere fik vi besøg af nogle Talk, som kom med mad til vinteren, hvis bare vi hver gav dem noget. Det er rart at vide, at vi er sikre i vinter og ikke skal være nervøse for at blive ædt af en vampyr. Personligt kunne jeg nu godt tænke mig at bruge tid i drømmeverdenen igen som sidste vinter. Der er meget jeg gerne ville undersøge nærmere. Jeg klager dog ikke at vi stadig er i byen og kan overleve.

Victors mindemærke er der stadig, og jeg besluttede mig derfor for at skrive en besked til personen, der havde sat det op. Det viste sig at være Baldrian, et troldfolk. Han kom hen for at forklare sig, men så blev vi afbrudt af Caliban og Osvald. Jeg havde ellers forsøgt at undgå de to flere gange i løbet af dagen, men det er lidt svært at gå midt i en samtale, og Caliban mente det var vigtigere at jeg snakkede med Osvald end at snakke om ham der slog mine forældre ihjel.
Det viste sig så at det var ret vigtig. Osvald fortalte mere om dengang Corynia blev angrebet og så... Han fortalte, at jeg skulle være hans søster? Jeg vidste ikke lige, hvordan jeg skulle håndtere det, særligt ikke når Wilfred hele dagen havde snakket om at Osvald nok flirtede med mig. Jeg endte med vidst at være ret uhøflig overfor ham, men det altså ikke helt nemt pludselig at have en bror. Han tilbød mig billeder og breve fra Corynia og at svare på de spørgsmål, jeg kunne have, men alt jeg kunne fokusere på var, at jeg i 15 år har haft en bror uden at vide det! og så alligevel. Jeg har jo længe vidst der var et eller andet ved ham, jeg havde dog ikke lige regnet med han var min bror.

På Zanapladsen malede vi en flot skammel som en del af messen. Jeg bør også snart finde et eller andet at vise frem til de messer. Peder Svendsen Havde pludselig et skattekort, som han begyndte at følge sammen med William. Jeg ved ikke lige hvordan det gik dem, men det er da meget spændende.

Og selvom det hele nu lyder skønt og dejligt, så sluttede dagen af i et underligt kaos af død og ødelæggelse. En drakultilbeder skar halsen over på Julius, en af sponsorerne. Jeg sagde jo de folk ikke var gode væsner. Hr. Severin blev fundet død med maven skåret op og tømt for.. ja.. Severin. Poul blev også fundet død, han havde angiveligt skåret håndledet over, men så var han pludselig ikke død alligevel. Det hele var noget forvirrende. Cecil og Myse forsøgte at redde dem, men det var ikke rigtig muligt. Så nu er vi endnu færre på øen.
Jeg begynder at blive bange for om det bare er et spørgsmål om tid, før det bliver min tur, men derfor begynder jeg også allerede nu at arbejde på en løsning.

- Tessa