mandag den 5. juni 2017

Ramvalt juni 2017

Første lørdag i måneden er rollespilslørdag. Det har det også været i denne måned. Fyldt med både regn og myg, hvor er det skønt, eller noget.
Nå men alt i alt var det en god spilgang som har efterladt mig med helt nye syn på mange ting.

Kære Dagbog

Conrad, som han hedder, var ikke længe om at komme med et spil skak, så vi kunne spille. Selvfølgelig tabte jeg, men jeg har også kun set på Hr. Caspar spillede, så hvad ved jeg om det spil. Conrad fik sin rom, og så kunne jeg ikke helt dy mig. Jeg forsøgte at gøre ham nervøs for om den nu kunne drikkes. Han virkede til at bide på lidt i starten men ikke længe.
Jeg fik også spillet med både Wilfred og Oswald. Desværre må jeg dog indse, at jeg ikke er nogen haj til skak, jeg tabte alle spil. Men da jeg spillede med Oswald, var jeg også mere opmærksom på vores samtale end på spillet. Han skjuler noget, det er både sikkert og vidst, så jeg er efterhånden kommet i tvivl om jeg kan stole på ham. Der var ting han ikke ville fortælle, som fx hvem han er. Hvis ikke jeg må vide det, kan det jo være fordi han ikke er en rar mand. Måske er han bare ikke så god en person som han giver sig ud for.
Jeg havde også en længere snak med Victor. Jeg bad ham lægge sine våben og så gik vi ud i skoven, for at være i skjul for folkene i byen. Hvis Wilfred så vi snakkede ville han sikkert bare blande sig.
På vores tur virkede Victor en smule nervøs. Han spurgte til om Oswald var et sted i skove også, men han havde intet med dette at gøre. Det var mig der havde brug for at tale med Victor. Det er os de færreste der vil kunne forstå mig, men målet med denne samtale var at tilgive Victor, hvilket jeg også fik gjort. Jeg vil ikke ende ud i ikke at nå det og så skulle gå med det resten af mit liv.
Cecil henvendte sig desuden også til mig, det var rart. Han ville have mig til at lave en gave til Klam. Det skulle være noget der var rigtig ulækkert, det blev det godt nok også! Bagefter gik vi så ud i latrinet for at snakke med ham. Det var virkelig ulækkert og Cecil snakkede virkelig længe, men det var rart at blive en del af det alligevel.
Jeg fik desuden også en lærling. Jeg ved endnu ikke lige hvordan jeg skal klare den, men det kunne da sikkert nok blive hyggeligt og nødvendigt.
Vi fik også besøg af druiderne som ville fejre livet med os. Det blev gjort ved kamp, der var både magisk kamp og almindelig nævekamp. Det var meget sjovt at se på. Jeg kunne dog ikke rigtig deltage, det kunne ellers have været meget sjovt, men sådan er det jo nogen gange. Måske skulle jeg lære at slås? Jeg ved ikke. Nå ja da vi så holdt messe for Zana fik vi besøg af Kal Mutu og to af hans pirater, som ville deltage i messen. Kal Mutu kunne ikke forstå vi ikke skålede under messen og egentlig kan jeg godt forstå ham, så jeg vil bestemt få brygget noget rom til næste gang, og sørge for at det fremadrettet vil være en fast ting. Der skete dog noget underligt under messen. piraterne fremsagde en hel anden fællesbøn end den vi kender, måske man kunne lærer den?
Senere blev vi igen kaldt ned på Zanapladsen, Her var jeg vidst egentlig også igang med et spil skak mod Oswald, men det måtte vendte. På zanapladsen skulle vi sige farvel til Asmus, som havde besluttet at gøre en sidste gerning i sit liv. Han vil for nu pryde zanapladsen og overtage vore andres bekymringer. Det var frygtelig sørgeligt og virkelig hårdt at tage afsked med ham. Jeg tror bestemt jeg kommer til at savne ham.
Andet tror jeg ikke rigtig der skete. Jeg håber godt nok Arthur snart vender tilbage til os dog. Der var generelt mange der ikke var der. Caliban var vidst taget på sneppejagt eller også var han ude og lede efter deres oberst. Ham kunne jeg ellers godt lige have brugt lid hjælp fra, men sådan er det.

- Tessa Evelyn Van Zidler

torsdag den 11. maj 2017

Ramvalt maj 2017

Så har jeg været afsted endnu engang. Det var lige så fantastisk som altid, måske endda bedre fordi der var en masse småting jeg rigtig kunne spille på. Det var sikkert ikke tiltænkt mig, men alligevel gav det bare så god mening.
Men her vil følge den sædvanlige dagbogside, som Tessa skriver. Jeg vil igen lige minde om at dette jo er skrevet fra hendes synspunkt og derfor ikke kan være hvad andre helt har oplevet.

Kære Dagbog

I dag har på mange måder været en hård dag. Det startede med gnister rundt omkring i byen og lidt efter dukkede også flammer op. Straks tænkte jeg tilbage på flammerne på Corynia. det var bestemt ikke en rar oplevelse. Måske var det også derfor jeg blev siddende på jorden så længe efter, at jeg var blevet skadet? Jeg kunne simpelthen ikke bevæge mig ud af stedet.
Der skete da heldigvis også bedre ting. Fx måtte jeg jo afgive en flaske rom til ham, der altid følges med John og Oswald. De var ikke langsomme om at drikke den, og lød meget overrasket over smagen. Jeg forstår ikke denne undre jeg har jo hele tiden sagt, at jeg laver øens bedste rom.
Senere holdte vi forårsmesse for Zana og Zanak. Det var en meget speciel oplevelse. Peder Svensen valgte selvfølgelig endnu engang at indrage sin Zanamaske, og hold nu op vi blev indraget!
Vi fik besøg af Fader tid, som kunne vise os manden, der havde skabt masken. Det var spændende men også skræmmende at se hans liv. Det værste var dog at se hans død. Det var modbydeligt. Han blev med tiden sindsyg og endte så med at blive dræbt af omkring 20 mænd med sværd.
Også det mindede mig om Corynia, da jeg så Victor dræbe min mor.
Meget trist og påvirket satte jeg mig på en bænk i byen. Der gik ikke længe, før Oswald, John og ham den sidste kom hen til mig. Det var rart. Men bedst som vi sad og snakkede, emnet endte på Victor, så blev byen angrebet af nogle Drakul folk, som ledte efter Voitel. Han har jeg ikke set siden vi var i drømmeverdenen.

Senere trak Oswald mig til side. Han fortalte mig, at han var ret sikker på vi kom fra samme by. Han fortalte, hvordan han nu sørgede for byen og havde taget sig af de overlevende. Utroligt hvordan han kan virke så beskyttende. Jeg føler mig meget sikker i nærheden af ham. Desværre blev byen angrebet igen, lige da han skulle til at fortælle, hvad der skete den dag under angrebet. Jeg ville ellers rigtig gerne høre det fra ham også. Jeg ved kun det Victor har fortalt.
Jeg ved ikke hvad jeg skal tænke om ham. Måske kender jeg ham, han virker bekendt, men så ville han vel også kende mig go dermed kunne sige det?
Resten af dagen blev brugt på at snakke og så fik jeg lavet et nyt vædemål med ham John og Oswald følges med. Det lader til vi skal spille skak om en flaske om en månedstid, så jeg må hellere øve mig lidt, og få lavet mere rom.
- Tessa Evelin Van Zidler

Det var bestemt en super god spilgang, hvor der skete rigtig meget. 
Jeg vil lige som det sidste dele et digt fra Tessas digtesamling, som hun er begyndt at skrive. Der er hemmelige oplysninger i det, hun ved det bare ikke selv.


-//Over and Out Chrille



lørdag den 15. april 2017

En Tornado

Godaften (næsten nat)

Her ud på de sene aftenstimer, sidder jeg endnu engang og tænker på en historie jeg skrev om mit liv på mit arbejde. Sagden er at vi for en måneds tid siden havde møde på skolen, hvor vi alle skulle fortælle lidt om vores liv på skolen. Jeg havde rigtig svært ved at finde ud af, hvordan jeg skulle gribe det an og da en pludselig tanke ramte mig om at jeg var svær at beskrive fordi jeg var lidt som en tornado, valgte jeg at lade det være mit udgangspunkt.
Jeg skrev derfor en lille abstrakt historie om hvad jeg har oplevet, og efter jeg har fået sat ord på det, er jeg blevet klar over hvor godt det egentlig beskriver mig. Denne lille historie har jeg nu besluttet at dele her, for at give et indblik i, hvordan jeg har det som lærer på en lille skole. Det er ikke sikkert den giver mening for andre, men for mig står den meget nært og det beskriver mit personlige udvikling på en fin måde.

En tornado
Mit liv på Genner Univers er som en tornado. Jeg ved altid, hvor mit mål er, og kredser omkring det i større eller mindre fart. Nogle gange bliver jeg slået ud af kurs, nogen gange snurrer det hele så stærkt, at jeg ikke kan følge med, men målet er der altid. Lige i midten
Det sker at nye ting rammer min tornado, så må den dreje hurtigere eller finde en anden rytme. Nogle ting sidder fast og bliver slynget med rundt. Andre dumper ned lige i midten og slipper ud med det samme.
Min tornado var stille vand, da jeg kom her. Man ville have jeg var en storm og ikke en tornado. Jeg måtte gå til de ledende magter, for at få blæst nok til at dreje videre. Det blev sommer og afskeden med 6. klasse, satte for alvor gang i svingningerne.
Da jeg fik “min egen klasse” fokuserede jeg meget på at få dem med ind i min tornado, eller hvert fald gøre dem opmærksom på, hvilken vej den snurrer. Mange elever er faldet i svinget og til jul måtte 5 nye hægte sig på.
Det blev lidt af en mundfuld, men nu snurrer de sammen med os andre. Der er elever, der kan stoppe tornadoen et øjeblik med et kram. Ligesom tornadoen, hver tirsdag finder ro til fællessamling, hvor vinden får lov at blæse frit.
Men, og der er altid et men, for ingen kan være en glad lille virvelvind hele tiden. Der har været tider, særligt her i vinter, hvor der er blevet trukket tordenskyer med ind. Nogen er kommet udefra, andre indefra, men heldigvis fortager aller tordenskyer sig og solen kigger frem igen.

Men uanset, hvordan det ser ud, er der altid ny energi næste dag og tornadoen blæser videre, mod nye oplevelser og spændende episoder. Samt spontane kreative input.

Jeg håber man vil tage godt imod den og nyde den for hvilken udvikling den beskriver. Jeg er hvert fald stolt over mine fremskidt.

-// Over and Out Chrille

lørdag den 8. april 2017

Ramvalt April 2017

Hej derude

Ja så er det igen tid til et Ramvalt indlæg. Jeg må sige den kampagne har lidt hårdere fast i mig end jeg gerne vil indrømme. Søndag morgen efter spilgangen, ventede jeg allerede efter at komme afsted igen. Men omvendt så er det vel kun godt at have det sådan.
Og så lige et kig indenfor i, hvad Tessa var igennem. Husk på dette er hendes syn på tingene.

Kære Dagbog

Endelig er vi vågnet fra drømmeverdenen, hvor længe vi har sovet er svært at sige, men solens spæde stråler kiggede hvert fald frem, så det må være forår igen. Inden vi vågnede helt, fik vi en besked fra Florian. Jeg håber virkelig ikke nogen er dumme nok til at sige ja, men jeg kunne måske nok nævne et par stykker eller en.
Som sagt vågnede vi og det første Cecil gjorde, var at styrte ud til brønden, for at få noget at drikke. Desværre var brønden igen forgiftet, og jeg gik straks på sagden med at rense vandet. Jeg tænkte dog ikke over, at Klam havde overvintreret i brønden og formåede endnu engang at "forgifte" ham, den stakkel. For at gøre det godt igen, måtte jeg derfor indgå en aftale med ham, som blev forseglet med et kram. Føj!

Der kom nye til øen også. Nogen af dem, er jeg sikker på at have mødt i drømmeverdenen, så det er da heldigt nok de dukkede op her. én af dem, Oswald, er jeg dog sikker på at have drømt om flere gange, også den gang jeg var hos Hr. Caspar. Jeg ved ikke hvem han er, men det virker meget underligt, det føles næsten som om jeg burde kende ham. Hans venner derimod er virkelig flinke, særligt ham ved navn Caliban, han virker til at være en god mand, som jeg kan lærer en masse af. Han har et godt syn på livet og vil helt sikkert kunne blive en hjælp for mig i forbindelse med Victor.

Ham fik jeg desuden også snakket med, Victor altså. Efter at have siddet på kroen i noget tid, fik jeg endelig samlet mod nok til at kalde på ham. Vi snakkede omkring Rico, Så nu ved jeg mere om den mand, der er skyld i hvad jeg har været igennem. Victor begyndte selvfølgelig at klynke over, hvor ked af det han var over hvad der skete med mig. Ja, han skulle bare vide hvad der skete med mig! Måske jeg bare skulle fortælle ham det hele og så se hvad han siger.
Det sjove var egentlig at mest vi snakkede på kroen opdagede jeg, at ham Oswald stod og lyttede i døren. Gad vide hvilken interesse han har i det hele?

Der var også byråd. det trak virkelig ud og blev egentlig ret kedelig, men jeg har heller aldrig været god til at sidde stille så længe. Der blev talt om forskellige ting: ny kansler, tilbudet fra Florian, at Sander skulle slås ihjel, at Asmus skulle være Dæmolog og sikkert også andre ting.

Foruden det fik vi besøg af sorteper. Ham overvejer jeg virkelig at spille med næste gang han kommer forbi. Jeg skal bare lige have noget guld først, så jeg kan brygge noget flydende held...

- Tessa

Ja Der er nok en del ting jeg ikke har med, men det er hvad der er vigtigt for Tessa og sådan må det være.
Ramvalt er en super lækker kampagne og jeg elsker virkelig at være en del af den. Det kan somme tider være svært, men det er helt sikkert en kampagne der vokser på mig.

-// Over and Out Chrille

tirsdag den 7. marts 2017

I drømmenes verden, Ramvalt fortsætter

Så blev en ny sæson af Ramvalt skud i gang. Jeg fik godt nok ikke ført mi blog med de sidste par gange sidste år, men nu prøver vi igen. Ramvalt er en rollespilskampagne i Ribe og denne blog vil fungere som min karakters dagbog, så jeg ved, hvad hun har oplevet. Tak endelig et kig med.

Kære Dagbog

Så vi er endt i drømmeverdenen. Jeg ved ikke rigtig om det er en god ting? Men nu er vi her hvert fald. Her er flere fra byen, som ikke ligner sig selv. Men så igen, jeg ligner heller ikke mig selv. Jeg ligner faktisk næsten en... Elver, med flotte skørter, nydeligt hår og glat og pæn hud. Det virker helt underligt. Hvad mon grunden kan være til, at jeg ikke længer har ar eller er rodet?

Drømmen vi var i blev dog hurtigt til et mareridt. Jeg er bange for om det kan være min skyld. Det er det helt sikkert. Jeg valgte at bruge blodet fra en marer, så selvfølgelig er det min skyld! Jeg gjorde virkelig, hvad jeg kunne for at få os ud, men det var ikke så lige til. Jeg kom endda til at tage et sværd fra en eller anden vagt, for at skaffe blod. Så mens jeg stod der, med hans sværd, skete der noget, jeg ikke rigtig kan glemme igen. En elver kom og spurgte mig, hvorfor jeg fik lov at leve. Jeg blev bange. Jeg vidste ikke hvem han var, og kunne ikke give ham noget svar. Ikke før det hele blev for meget og jeg endte med at råbe af ham, at det var fordi jeg blev solgt.
Victor begyndte at nævne en Rico, et navn jeg huskede, men ikke ved hvorfra. Indtil Victor fortalte at det var ham, der ville sælge mig. Der var også en anden elver, som snakkede om, at hans by var blevet brændt. Jeg hørte ham på et tidspunkt sige noget med at få revet op i gamle minder og at det hele mindede ham om noget. Det var underligt, for i samme øjeblik kiggede jeg på ham og følte, at jeg burde vide hvem han var. Men drømmeverdenen er et underligt sted og da jeg endelig var klar til at snakke med ham, var han ikke at finde, så han var nok ikke virkelig.

Jeg fik egentlig generelt fortalt en masse ting, som jeg ikke ønsker byen skal vide, og jeg håber ikke de vil straffe mig for den drømmeverden jeg trak dem ind i og de kæde jeg fik dem bundet med. Det var ikke min mening, men jeg tager det fulde ansvar på mine skuldre.
Heldigvis hjalp jeg i sidste ende med at slippe ud, så vi kunne komme tilbage til Ramvalt. Der gik det op for mig, at jeg har et hjem. Jeg har ikke haft et hjem nogensinde.. Eller det har jeg nok for 15 år siden, men det husker jeg ikke. Nu har jeg et hjem. Jeg har mine to onkler og et hjem.

- Tessa Evelyn Van Zidler

Det er helt fantastisk at være igang igen og jeg har fundet ind til Tessa bedre end før allerede. SÅ jeg glæder mig til også at skrive videre på hendes forhistorie.

-// Over And Out Chrille

mandag den 11. juli 2016

Ramvalt 5. måned

Hej gæve læsere

Endelig blev det tid til sommescenariet! en ting jeg personlig har glædet mig meget til. Desværre var vejret bare ikke helt med os og fredag aften blev en våd fornøjelse! Men sådan et par dråber skal ikke holde os væk, så vi fortsatte med liv og sjæl.
et var som sagt sommerscenarie og varrede fra fredag aften til lørdag-søndag nat. Jeg skal se, hvor meget af det Tessa kan genskabe i sin dagbog.

(Fredag)
Kære dagbog
Arthur er kommet hjem igen, og det var tid til vores familiemiddag. Det gik egentlig ganske godt og noget mere roligt end, hvad jeg havde regnet med. Wilfred fortalte at han og og Arthur skulle til at arbejde for dødens hånd. Det er jeg nu ikke helt tilfreds med, men jeg ved godt jeg ikke rigtig kan sige dem imod.
Karak og jeg har arbejdet på at lave fyrværkeri, men i dag gik det helt galt! For meget krudt for tæt på ilden er aldrig en god ide, så vi kom til at springe teltet i luften. Det gjorde virkelig ondt og jeg fik nogle slemme brandsår på hænderne. Alt wilfred sagde, var bare at det så var telt nr. 9. Det så typisk. Jeg ved ikke, om det var pga eksplosionen, men jeg synes jeg så Victor tæt ved være meget bekymret. kan det passe?
Senere blev byen angrebet af nogle barbariske folk, som næsten slog os alle ihjel. Det var meget uhyggeligt. Heldigvis har jeg nu lært at brygge en opfriskende eliksir, så jeg kunne da hjælpe en smule, men det var ikke meget. Karak og jeg fik taget en blodprøve på en af barbarende. der var nogen i byen, der mente disse barbarer kunne være et forstadie til klogvæsnerne.
Efter slaget var der stilstand i byen. William blev ved med at spørge om jeg var okay. det var lige før, at det blev irriterende til sidst. Hvorfor kan jeg ikke bare få lov til ikke at være okay engang i mellem. Jeg gik derfor hen til Voitel og hans bror Edam. Det var dejligt endelig at snakke med Voitel. Det var egentlig ikke fordi vi snakkede om noget særligt, men det var rart. Han lånte mig og så sin kappe. Det var sødt af ham. De William Kom  hen for at kigge til os, virkede Voitel næsten en smule jaloux over at jeg snakkede med William. det var lidt underligt. Senere gik Voitel et øjeblik, og jeg fik lov til at snakke med Edam alene. Han fortalte mig at Voitel var meget sødere når jeg er i nærheden af ham. Det er da lidt interessant.

(Lørdag)
Kære Dagbog
Vi vågnede op til en solrig dag. Det var rart efter al regnen aftenen forinden, endelig at mærke solens varme. Karak og jeg gik på udkig efter et klogvæsen i skoven, Damian var med i tilfælde af at vi blev overfaldet. Vi fandt dog ikke nogen, men det var meget heldigt, at Damian var med, for det var ham der fandt tilbage til byen. Da vi så kom tilbage sad hele byens befolkning knælende foran en ærkedruide, som var sur på magikeren Cecil, hvis nok fordi han ikke ville tiltræde sin rette plads. Pludselig mens byen knælede for ærkedruiden kom professor Wundt og angreb os og druiederne. Alle druiderne døde. De havde dog haft et klogvæsen med, så det lykkedes alligevel Karak og mig at får noget klogvæsen-blod.
Det var nu tydeligt at professor Wundt var en farlig fjende og med hjælp fra Florian og Gregor, nogen der blev kontrolleret af professor Wundt, fik vi bl.a. tilkaldt orkernes befrier, Kædeknuseren Ravark. Selvom han var utilfreds med måden han blev tilkaldt på, gav han os alligevel sin legendariske hammer til slaget.
En anden ting der skulle bruges for at fange professor Wundt var en person der ville ofre sit liv, for at husere Wundts sjæl. Til det meldte Wilfred sig. Jeg blev æderspændt, da jeg fik det at vide, og styrkede over til ham for at stoppe det.  Jeg styrtede over til Arthur, for at han kunne sætte en stopper for det. Arthur var heller ikke just fan af afgørelse og det lykkedes ham heldigvis på en eller anden måde at få snakket Wilfred fra det.
Samtidig fik Karak og jeg sat til opgave at blande en eliksir som skulle kunne fange Wundts sjæl. Det var en meget krævende eliksir og for at den skulle lykkes, var vi nød til at indtage en drømmesten, hvilket jeg nu kan sige af erfaring ikke er noget man skal gøre alt for tit.
Jeg har også været nede og besøge klam, der kom op at brønden for noget tid tilbage. Det ikke en videre behagelig tur, og jeg vil aldrig nogensinde nævne den igen!
Kal-Muto kom også på besøg. Så kunne han endelig få den rom jeg har lavet til ham, men noget tid efter, at jeg havde givet ham rommen, kom Peder og gav Kal-muto en endnu bedre gange, nemlig et protræt af ham. Tyspisk. Mens piraterne var der skete der pludselig noget besynderligt. Voitel blev angrebet af Victor. Eller sådan så det ud. Det viste sig senere at Voitel simpelthen havde snydt folk til at tro det og dermed satte Victor i dårligt lys. Senere angreb Voitel så Victor, som døde og Voitel valgte at følge et i selvmord. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige eller synes om det. egentlig synes jeg nok bare det er dumt! Men jeg fik snakkede med Voitel om det senere og han forklarede mig situationen og lovede at holde sig i skinnet.
Da mørket faldt på, var det tid til at samles om at bekæmpe Professor Wundt. Karak og jeg havde lavet den eliksir der skulle bruges. Pomeroy og andre af byens folk havde anskaffet et såkaldt sjælekar og magikerne var klar med deres ritual. Jeg har aldrig set byen arbejde sammen på den med, men det var et virkelig godt syn og selvom det hele slog fejl første gang, ente vi alligevel som vindere og alt var godt.

Det var vidst umiddelbart det der skete. Jeg havde en skøn weekend og kan ikke vente til september.

-//Over and Out Chrille



fredag den 24. juni 2016

Farvel til min første klasse

Så kom dagen, hvor min klasse havde sidste skoledag. Det er den første klasse, hvor jeg har fungeret som klasselærer, og dermed også den første klasse jeg har haft ansvaret for. Det har ikke være nogen stor klasse, men der har alligevel være rigeligt at se til.

Starten var noget hård, og det var ikke lige alle, der havde lige let ved at acceptere, at jeg kom og overtog midt i det hele. Alligevel synes jeg, at klassen tog godt imod mig. Jeg havde en noget anderledes måde at undervise på end deres foregående lærer, så det har til tider budt på komplikationer. Alligevel gik tiden og jeg blev gladere for klassen. Men som alle andre teenagere begyndte min klasse også at vise tænder og være trælse, når tingene ikke lige gik efter deres hoved.
Jeg har bestemt haft kamp til stregen, og flere gange har jeg været ved at give op, men min tro på, at denne klasse kunne mere, end de gav udtryk for, fik mig til at fortsætte. De sidste to ugers tid har det faglige været sat lidt i bero for i stedet at sørge for, at klassen fik lov at hygge sig sammen socialt, inden de skulle videre, for at jeg kunne hygge mig med klassen, lærer dem bedre at kende, og for at vi sammen kunne tage derfra med glade sind.

Jeg fik lov til at være deres klasselærer i knap 8 måneder, en tid der på mange måder har budt på eksperimenter omkring alternativ undervisning og forsøg om at fange eleverne på en anden måde. Disse 8 måneder kan synes af lidt, men jeg har lært meget i løbet af dem.
Jeg er blevet klar over, hvem jeg er som lærer, og hvem jeg gerne vil være som lærer, men jeg har også stillet mig selv i positioner, jeg aldrig ønsker at stå i igen.
Jeg vil savne min klasse, og de vil for altid have en særlig plads i mine tanker. De har, gennem de sidste uge, vist helt andre sidder af sig selv, og hvis det er disse sider der nu står til skue for omverdenen, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at det vil gå dem godt!
Det har været spændende at se deres personlige udvikling hver især og jeg er på mange måder ked af, at min rejse med dem slutter nu.
Nogle elever og episoder/oplevelser vil stå særligt tydeligt i mine minder.
Vores tur til Ribe og spille rollespil, hvor jeg blottede hele min hobby for dem, Cykelløb, vores vandkamp, de gange de har spurgt, om ikke jeg skulle være med til rundbold, og da de spurgte om ikke jeg også skulle have mit håndaftryk på klassens banner.
Jeg vil huske pigerne, der har gjort en smuk udvikling, og som jeg nu føler, jeg nåede ind under facaden hos. Pigen, der altid overrasker over hendes flotte stærke arbejde. Drengene, jeg har kunnet pjatte med. Ham jeg har kunnet dele mine interesser med. Og bestemt alle dem, jeg fik kram af til sidst, som skulle sige farvel, og særligt ham der lige skulle have et lidt længere kram.

Alle er gode minder, som jeg er lykkelig over at have fået. Jeg ønsker alle mine elever held og lykke på deres videre færd og siger tusind tak for alle de gode ting, som de har givet mig.

-// Over and Out Chrille