Hej derude alle sammen :-D
Så skete det første sæson af Falthea er slut og jeg overlevede hele vejen. Jeg har lovet at give en lille statusrapport for, hvad der skete i lørdags, så det vil jeg gøre. Den vil selvfølgelig blive farvet af "Lucindas øjne" og primært indeholde overordnede ting som de fleste nok kender til. Men når det så er slået fast, vil jeg ellers se, hvad jeg kan fortælle.
Det blev en meget stressende start på spillet.. om det var vejret (Det regnede og der var vildt smattet), om vi kom sent igang eller om det bare var mig der blev ved med at glemme ting nede i bilen ved jeg ikke. men igang kom vi da. Nå ja så gik skeden til Plagehorn, som Lucinda gik rundt med, i stykker, så jeg måtte lige forbi kroen efter noget snor for at redde den. da den så blev repareret og jeg går ud inden fra kroen, vader jeg direkte ud i Pine (Plages bror) GREAT!! Jeg prøvede ellers at vende mig så han ikke kunne få øje på hornet men den gik desværre ikke. der gik knap 1 minut så havde han taget det, heldigvis var han da så overrasket at han glemte at blive sur puha :-P Nå men herefter gik det op til templet, hvor Lucinda skulle indvie sin nye akolyt, og give ham den første opgave. Da dette var gjort måtte hun småløbe ned i skoven til et planlagt møde, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her. - alt dette skete på de første 10-15 minutter, sleeet ikke stresende, nej da!
Efter mødet havde Lucinda tid til at snakke med sin akolyt, det blev så afbrudt af Kal-Raa "dødspatruljen" som overfaldt hende og tog hende med, sammen med Bjørn og Puster. De vågnede i en lysning, hvor de fik taget deres våben. De sortklædte mænd, snakkede først med Bjørn og Puster om at man aldeles ikke sender bud efter dem eller sender dem på opgaver. Derefter vendte de sig mod Lucinda og klyngede hende op til et træ, og bad så ellers Bjørn og Puster om at gøre skade på hende. Dette blev ikke gjort ordentlig så en af de sortklædte mennesker valgte at slå Lucinda i hovedet 5-6 gange, og fortalte at man absolut ikke advare orker om at Kal-Raa er på vej og at de selvfølgelig kun straffer de skyldige. Hun fik også lige med at dette var en mild straf og havde det været i deres lejr, ville hun nok være død. Efter de var forsvundet og Lucinda løsladt var der problemer mellem orkerne og garden. Heltemodigt stiller Lucinda sig imellem for at stoppe den optrappende krig, hvilket resultere i at orkerne slår på hende i stedet og hun falder til jorden. Da hun kommer til sig selv igen må hun pænt forklare, med en del råben, ork høvdingen og en med-ork at det ikke er den rette vej. Det viste sig senere at orkerne var blevet sure fordi garden havde stjålet deres banner. - garden havde fået besked på at få orkerne op til byen, men da orkerne ikke var hjemme tænkte garden at hvis nu de tog deres orkbanner så ville de nok kommer op til byen før eller siden. Virkelig smart tænkt.. NOT! Den kære føniksshaman Raliegh sad pludseligoppe i V'nor templet og skulle modtage en straf på vegne af alle orkerne. Guvernøren snakkede om at tage hans totem og brande det, men det fik Lucinda da heldigvis stoppet. I stedet blev straffen en forbandelse der ville gøre Raliegh trist og deprimeret, det næste lange stykke tid. Mens dette foregik, kom de andre orkere op for at se hvad der var ved at ske med Raliegh. høvdingen valgte her at lægge sit våben for Lucinda, som gjorde det samme for ham. herefter forklarede hun, hvad der skete og de fik deres shaman tilbage.
Senere kom en healer og spurgte til en person Lucinda havde hørt om. sammen med en anden healer forsøgte de tre at påkalde denne person. Et lysvæsen kom til syne og forklarede, hvad de ville med Lucinda og de andre. de gik derfor ud på sletterne, hvor der pludselig stod en djævel, som de måtte tage sig af inden, da denne havde råbt på Bar'stall. herefter fik de hjulpet lysvæsnet og Lucinda hjalp hende sikkert hjem igen. Herefter skete der ikke så mange overordnede ting, så resten af dagen var forholdsvis rolig. Sidst på dagen, valgte Lucinda at rejse med Ravneshamanen nordpå, og er nu på vej hjem til sine forældre.
En fin afslutning på hele sæsonen. Der dog gav en del blå mærker og en helveds masse smerter i ryggen, men sådan er det jo når man vælter udenfor på en stor mark.. Det må virkelig have set sjovt ud, og jeg griner da også selv, men synes nu også det var lidt flovt. Jeg vil takke af og glæde mig til næste år m jeg allerede er ved at lægge store planer for.. den første er at forsøge at få min jakke ren igen, ellers er jeg nok nød til at sy en ny..
-// Over and Out Chrille
Ingen kommentarer:
Send en kommentar