onsdag den 25. juni 2014

Farvel til min hammertå

Hej derude

Jeg besluttede mig for lige at skrive det her blogoplæg, da det endnu engang er gået op for mig, hvor meget det hele betyder for mig.

Så langt tilbage jeg kan huske, har jeg haft en hammertå. Hvad er det, spørger du måske. En hammertå er en tå der er bøget helt sammen og ikke kan strække sig ud selv. I mit tilfælde var det så slemt at jeg de sidste mange år faktisk har gået ovenpå min negl. Jeg har altid haft problemer med at finde sko, da sådan en tå fylder ret meget i højden også.
Første gang jeg husker at have været til læge med den var da jeg var 13 år, her fik jeg at vide man ikke kunne gøre meget ved den fordi jeg stadig var i voksealderen. Vi prøvede dog alligevel at rette den lidt ud ved at lave en skinne af en ispind som jeg sov med. Det gav dog ikke den store forskel.
Nu er jeg 25 år og den 19-06 blev jeg endelig opereret. Det var en hård omgang, da jeg virkelig ikke er god til hospitaler, operationer og slet ikke blod og nåle. Men lægerne der skulle gøre det, var simpelthen så søde. De lyttede til mig og gjorde alt for at jeg fik en god oplevelse.
Så nu er jeg altså kommet lykkeligt ud på den anden side. det de har gjort at at klippe en sene til tåen for at lette spændingen og så har de været inde og brække noget af knoglen. Sidste ting værste lyd EVER!! Det gjorde jo ikke ondt pga. bedøvelse, men lyden! puha.. Aldrig har jeg hørt noget lignende. EN læge der står og klipper og river i ens knogle og du ved det bør gøre røv ondt.. puha. Men alt gik godt og jeg blev pakket fint ind.
Nu Jeg har så endelig haft mod til at få forbindingen af, så jeg lige kunne få vasket blodet af, og selvom min tå stadig er blå og mest af at ligner en tyk lille pølse i bedste Frankenstein outfit, kan jeg nu se hvor godt det ser ud. Det er rigtig dejligt. Så jeg ser frem til at den bliver helt god og jeg får den fod jeg altid har drømt om (sådan ca) og at jeg skal have mig et par nye sko, for det må man gerne når man har været så dygtig.

-// Over and Out Chrille

- for alles bedste vælger jeg ikke at sætte nogen billeder op af foden, den er lidt klam :-p

søndag den 8. juni 2014

Sommer i Meronsstad

Så har jeg endnu engang være i Meronstad. Pyyh en varm dag det var, det var da helt voldsomt. Nå Men Det var en stille og rolig dag synes jeg. Så der var rigelig tid til at få slappet af, kigget på gamle tekster i Lucindas bog, læse loven igennem og lidt af hvert. Pludselig ser jeg så over på Vrall templet, hvor Silas bliver slagtet. Men så igen, jeg havde jo forsøgt mig sidste gang så det var vel rimelig nok.

Præsterne holdte et møde om at stå sammen mod Tragnir og lade vores stridigheder ligger for at kunne bekæmpe denne sammen, og lige som jeg skulle til at foreslå os gå ned og vise samme fred hos shamanerne, kom de os i forkøbet og bad os mødes på neutral grund til en snak om våbenhvile. Dette møde gik egentlig okay, Lucinda blev lidt småsur over at se sin halskæde om halsen på Aldon men hun holdte det da for sig selv. Herefter holdte jeg en improviseret messe som faktisk gik ret godt hvis jeg selv skal sige det. dog glemte jeg lige den del med faktisk at nævne vores guder, så det mere blev til en samtale om fred og sammenhold, men det går vel nok. Jeg fik optalt og indskrevet mine troende. jeg har 8 stk. Det er da ret godt. Ellers skete der egentlig ikke så meget så jeg havde ro til bare at snakke med folk på venligt plan. Det gik da også meget godt. Jeg tog en længere snak med tre tilrejsende arh-troende. Det var vældig sjovt, de spurgte hvem der havde den egentlige magt i byen og efter at have tænkt lidt over det trak jeg på skuldrene og sagde at det nok egentlig bare var den der råbte højest. Hertil konkluderede de så at byen altså levede under ork-kultur. Det var lidt for meget af det gode og vi valgte derfor at gå på kro og drikke. Vildt hyggeligt og endnu engang kom vi på et emne hvor svaret var at det var typisk ork-kultur, det kan jeg desværre ikke huske hvad var. Nå men så sent på dagen kom der "endelig" nogle udøde, så der blev da en smule kamp. Det var også fint nok. Og efter det tror jeg egentlig ikke jeg lavede så forfærdeligt meget.

Så altså kort sagt en stille og rolig dejlig dag uden problemer.

-// Over and Out Chrille