søndag den 8. maj 2016

Ramvalt 3. måned

Velkommen til dem, der læser med.

Så har jeg igen været en tur på øen Ramvalt. Det er helt fantastisk og der er virkelig sket mange ting. Det er en super god kampagne, som jeg nyder at være en del af. Det er altid dejligt at komme ud i skoven til en masse søde folk.
Og så lige et syn på, hvad Tessa oplevede..

Kære dagbog
Der er mad igen! Hold nu op jeg har været sulten. 4 dage helt uden mad. Det var så slemt, at jeg overvejede at spise orme. Ad!
Før vi fik mad, kom der en ny gruppe folk til øen. Normalt er jeg ikke nogen ond person, men lige da jeg så dem, var der et kort øjeblik, hvor jeg mest ønskede de ikke var kommet. De betød kun flere munde at mætte. Heldigvis var det ikke noget nogen opdagede. Før nogen nåede meget mere, stod Kal-Mutu midt i byen med en masse mad. Han var ikke tilfreds med afstraffelsen af manden, der havde slået Alvin ihjel, jeg forstår ham godt! Jeg kunne ikke rigtig tænke på så meget andet end alt det lækre mad han havde med. Mine tænder løb i vand, og jeg skulle virkelig holde mig selv tilbage for ikke bare at løbe hen og tage noget. Jeg var også den første til at sige ja, da Kal-Mutu spurgte, om nogen var sultne. Efter vi havde handlet med Kal-Mutu omkring maden, fortalte jeg ham om vores ide om at brygge rom til ham. En ide han selvfølgelig godt kunne lide.
Vi fik derfor travlt i Alkymistlauget. Desværre fandt vi også ud af på den dårlige måde, at det ikke er godt at smage rom på tom mave.
Det resulterede i en lille "misforståelse" med en forgiftet rom. Jeg ville jo bare give min onkel en lille lur, men han valgte så at dele flasken med piraterne og da de så faldt i søvn, var der nogen der så sit snit til at stjæle den genoplivningssten de havde fået. Det var ikke godt, for alle tegn pegede tilbage på os alkymister. Vi fik heldigvis brygget en meget troværdig løgnhistorie og stenen blev senere fundet.
Efter at have brygget rom, var der heldigvis plads til at kunne slappe lidt af, lige indtil hr. Pommeroy bad mig kigge på en kilde i skoven. Det viste sig dog at der slet ikke var nogen kilde og det faktisk var for at smitte mig med en ulækker ting. Det næste lange stykke tid havde jeg ikke selv styr over min krop og mine intentioner, men da denne lille snylte, som de hed, blev fjernet blev jeg mig selv igen. Da alt dette var slut, valgte jeg at gå ned på Zana pladsen, både for at slappe lidt af, men også for at bede til Zana. Arthur valgte selvfølgelig at gå med, fordi det kunne være farligt, men det var egentlig rart nok. Jeg fik spurgt ind til om han kendte noget til en gruppe eller bande, der kalder sig De sorte Ulve, og vi snakkede om den man, der vidst går rundt med min mors kæde. Jeg håber virkelig ikke det passer, at han skulle have været hendes elsker i stedet for far. Jeg har tænkt mig at spørge, hvor han har kæden fra, jeg skal bare lige være sikker på, hvordan jeg skal gøre det.
- Tessa Evelyn Van Zidler

Jep det var så 3. side fra Tessas dagbog. Det bliver bedre og bedre og jeg lærer hende at kende mere for hver gang. Hun er en hyggelig lidt dumdristig elver, med fjollede let optimistiske planer, som forsøger at løse alting, bare ikke det der bliver for personligt. Jeg glæder mig meget til at se hvad der sker næste gang.
-// over and Out Chrille