For godt en måned siden begyndte jeg til psykolog grundet at jeg har været ked af det over hvem jeg er, hvordan min uddannelse ser ud pt og for lige at lette hjertet lidt. Vi har egentlig snakket meget om løst og fast, og er langsomt kommet frem til hvordan jeg ønsker at være i forhold til hvem jeg er og samtidig fundet nogle punkter der er i ubalance. Samme punkter kan man balancere ved at stikke 5 nåle i hver øre og skal så sidde med dem i i 40-45 min. Jeg er ellers normalt bange for nåle, men hvis det kan hjælpe må man jo prøve. Det er en behandling der kaldes NADA, som bl.a. bruges til misbrugsbehandling eller som sagt til at genskabe balance i kroppen. Behandlingen har en afstressende virkning og bidrager til at mindske fysisk og psykisk uro.I mit tilfælde er det nok mest det psykiske der ikke er helt i balance. Så da behandlingen af gratis og man ikke direkte har noget at miste ved det, besluttede jeg mig for at give det et forsøg.
Jeg har nu prøvet to gange og fået to forskellige resultater. Det er jo sådan at du reagere mere på de punkter der er mest ude af balance. Første gang var i mandags og det var noget af en oplevelse. De første nåle mærkede jeg ikke meget til men så nr. 4 nål var voldsom øm. Nå men jeg havde jo på forhånd fået at vide at det ville ske så tænkte ikke mere over det. Da hun så kom til det andet øre og jeg igen reagerede voldsomt på nål nr. 4 blev både hun og jeg overrasket. Rent praktisk er der ikke noget galt i at reagere på begge ører og det kan også ske i nogle tilfælde, men hvad der for mig var overraskende, var hele følelsen af lettelse samtidig med at jeg nærmest brød ud i tårer. Dette var en meget speciel og interessant oplevelse. Da hun så fortalte at det var det punkt der reagere på sorg og angst blev jeg egentlig lidt undrende over hvorfor jeg netop reagerede på det punkt, men om ikke andet så blev en kæmpe klump løsnet fra min bryst.
I dag har jeg været afsted igen og haft en hel anden oplevelse. For det første var der en nål der blev skudt ud igen. Det kan de godt af sig selv hvis et punkt er særlig påvirket, men nå jeg fik en ny nål i og hold nu op den var da øm. Dette var så i denne omgang kun i det ene øre. Punktet jeg reagerede på i dag var så stress igen lidt overraskende men skulle ikke undre mig hvis jeg er stresset. Da nålene så blev fjernet begyndte det at bløde en lille smule, men det skulle være meget normalt når det er stress-punktet der er blevet arbejdet med.
Jow Jow det er da meget spændende det hele. Jeg har valgt at være meget åben omkring både NADA og det at gå til psykolog, da jeg ikke ser det som et tabu og i bund og grund er det vel ikke være end en hver anden sygdom man går til læge med. Det her er bare sår eller ar på sjælen frem for et sted man kan se.
Så hvis der er nogle spørgsmål eller andet vil jeg meget gerne forsøge at svare på det.. Jeg har hvert fald ikke fortrudt at jeg har leget nålepude og glæder mig til næste gang.
-// Over and Out Chrille
Ingen kommentarer:
Send en kommentar