lørdag den 15. april 2017

En Tornado

Godaften (næsten nat)

Her ud på de sene aftenstimer, sidder jeg endnu engang og tænker på en historie jeg skrev om mit liv på mit arbejde. Sagden er at vi for en måneds tid siden havde møde på skolen, hvor vi alle skulle fortælle lidt om vores liv på skolen. Jeg havde rigtig svært ved at finde ud af, hvordan jeg skulle gribe det an og da en pludselig tanke ramte mig om at jeg var svær at beskrive fordi jeg var lidt som en tornado, valgte jeg at lade det være mit udgangspunkt.
Jeg skrev derfor en lille abstrakt historie om hvad jeg har oplevet, og efter jeg har fået sat ord på det, er jeg blevet klar over hvor godt det egentlig beskriver mig. Denne lille historie har jeg nu besluttet at dele her, for at give et indblik i, hvordan jeg har det som lærer på en lille skole. Det er ikke sikkert den giver mening for andre, men for mig står den meget nært og det beskriver mit personlige udvikling på en fin måde.

En tornado
Mit liv på Genner Univers er som en tornado. Jeg ved altid, hvor mit mål er, og kredser omkring det i større eller mindre fart. Nogle gange bliver jeg slået ud af kurs, nogen gange snurrer det hele så stærkt, at jeg ikke kan følge med, men målet er der altid. Lige i midten
Det sker at nye ting rammer min tornado, så må den dreje hurtigere eller finde en anden rytme. Nogle ting sidder fast og bliver slynget med rundt. Andre dumper ned lige i midten og slipper ud med det samme.
Min tornado var stille vand, da jeg kom her. Man ville have jeg var en storm og ikke en tornado. Jeg måtte gå til de ledende magter, for at få blæst nok til at dreje videre. Det blev sommer og afskeden med 6. klasse, satte for alvor gang i svingningerne.
Da jeg fik “min egen klasse” fokuserede jeg meget på at få dem med ind i min tornado, eller hvert fald gøre dem opmærksom på, hvilken vej den snurrer. Mange elever er faldet i svinget og til jul måtte 5 nye hægte sig på.
Det blev lidt af en mundfuld, men nu snurrer de sammen med os andre. Der er elever, der kan stoppe tornadoen et øjeblik med et kram. Ligesom tornadoen, hver tirsdag finder ro til fællessamling, hvor vinden får lov at blæse frit.
Men, og der er altid et men, for ingen kan være en glad lille virvelvind hele tiden. Der har været tider, særligt her i vinter, hvor der er blevet trukket tordenskyer med ind. Nogen er kommet udefra, andre indefra, men heldigvis fortager aller tordenskyer sig og solen kigger frem igen.

Men uanset, hvordan det ser ud, er der altid ny energi næste dag og tornadoen blæser videre, mod nye oplevelser og spændende episoder. Samt spontane kreative input.

Jeg håber man vil tage godt imod den og nyde den for hvilken udvikling den beskriver. Jeg er hvert fald stolt over mine fremskidt.

-// Over and Out Chrille

lørdag den 8. april 2017

Ramvalt April 2017

Hej derude

Ja så er det igen tid til et Ramvalt indlæg. Jeg må sige den kampagne har lidt hårdere fast i mig end jeg gerne vil indrømme. Søndag morgen efter spilgangen, ventede jeg allerede efter at komme afsted igen. Men omvendt så er det vel kun godt at have det sådan.
Og så lige et kig indenfor i, hvad Tessa var igennem. Husk på dette er hendes syn på tingene.

Kære Dagbog

Endelig er vi vågnet fra drømmeverdenen, hvor længe vi har sovet er svært at sige, men solens spæde stråler kiggede hvert fald frem, så det må være forår igen. Inden vi vågnede helt, fik vi en besked fra Florian. Jeg håber virkelig ikke nogen er dumme nok til at sige ja, men jeg kunne måske nok nævne et par stykker eller en.
Som sagt vågnede vi og det første Cecil gjorde, var at styrte ud til brønden, for at få noget at drikke. Desværre var brønden igen forgiftet, og jeg gik straks på sagden med at rense vandet. Jeg tænkte dog ikke over, at Klam havde overvintreret i brønden og formåede endnu engang at "forgifte" ham, den stakkel. For at gøre det godt igen, måtte jeg derfor indgå en aftale med ham, som blev forseglet med et kram. Føj!

Der kom nye til øen også. Nogen af dem, er jeg sikker på at have mødt i drømmeverdenen, så det er da heldigt nok de dukkede op her. én af dem, Oswald, er jeg dog sikker på at have drømt om flere gange, også den gang jeg var hos Hr. Caspar. Jeg ved ikke hvem han er, men det virker meget underligt, det føles næsten som om jeg burde kende ham. Hans venner derimod er virkelig flinke, særligt ham ved navn Caliban, han virker til at være en god mand, som jeg kan lærer en masse af. Han har et godt syn på livet og vil helt sikkert kunne blive en hjælp for mig i forbindelse med Victor.

Ham fik jeg desuden også snakket med, Victor altså. Efter at have siddet på kroen i noget tid, fik jeg endelig samlet mod nok til at kalde på ham. Vi snakkede omkring Rico, Så nu ved jeg mere om den mand, der er skyld i hvad jeg har været igennem. Victor begyndte selvfølgelig at klynke over, hvor ked af det han var over hvad der skete med mig. Ja, han skulle bare vide hvad der skete med mig! Måske jeg bare skulle fortælle ham det hele og så se hvad han siger.
Det sjove var egentlig at mest vi snakkede på kroen opdagede jeg, at ham Oswald stod og lyttede i døren. Gad vide hvilken interesse han har i det hele?

Der var også byråd. det trak virkelig ud og blev egentlig ret kedelig, men jeg har heller aldrig været god til at sidde stille så længe. Der blev talt om forskellige ting: ny kansler, tilbudet fra Florian, at Sander skulle slås ihjel, at Asmus skulle være Dæmolog og sikkert også andre ting.

Foruden det fik vi besøg af sorteper. Ham overvejer jeg virkelig at spille med næste gang han kommer forbi. Jeg skal bare lige have noget guld først, så jeg kan brygge noget flydende held...

- Tessa

Ja Der er nok en del ting jeg ikke har med, men det er hvad der er vigtigt for Tessa og sådan må det være.
Ramvalt er en super lækker kampagne og jeg elsker virkelig at være en del af den. Det kan somme tider være svært, men det er helt sikkert en kampagne der vokser på mig.

-// Over and Out Chrille