Jeg kan nu sætte kryds ved liverollespil på listen over ting jeg bare skal opleve. Godt nok brugte jeg de første måneder på at være meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle tage med eller ej. Da jeg nåede det punkt at jeg måtte tage med, for reelt at finde ud af om det dersens nørderi er noget for mig, gik det som I ved stærkt med at være kreativ på mange måder. Jeg fik lavet en super fed hat, syet nogle fede bukser og "opfundet" en awesome papegøje. Nu er scenariet så vel overstået, og I sidder sikkert alle og tænker :"Hvordan var det så?"
Det var rigtig godt. Jeg hyggede mig meget og mødte en masse nye mennesker, og oplevede en masse spændende ting. Det var rigtig svært at komme igang og den korte vej til ingame tjek in var utrolig lang og ubehagelig, jeg anede jo ikke hvor jeg skulle gå eller stå. men da jeg så endelig var der måtte jeg jo klø på. Det jo ikke for sjov jeg har glædet mig og lavet alle de fine ting. Så jeg fandt hurtigt til rette og gav lidt slip på hæmningerne. Alle var jo søde at spille sammen med så min frygt forsvandt hurtigt som dug for solen.
Det var meget spændende at prøve men samtidig også rigtig svært da jeg ikke kendte nogen hverken ingame eller offgame, men flyttede da helt sikkert nogle grænser og synes selv jeg fik Frøken Pavel, opfinder til at flyde rimelig gnidningsfrit i årerne. Jeg fik lavet mig et motto "Alt er muligt, det er kun hjernen der sætter grænser" Den kom dog til at bide mig lidt i halen da jeg ved morgenbordet blev spurgt om hvorvidt det var muligt at bygge en maskine der kunne spise for sig. Mens jeg indvendigt bannede personen der havde stillet dette spørgsmål langt væk, måtte jeg jo komme med forklaringen om hvordan det var muligt at bygge en anordning på ryggen der kunne tygge maden og så ved hjælp af en slange sat ind i mavesækken førte maden ind i mennesket. jo jo datidens sunde blev næsten opfundet :-P
Jeg fik jo også i weekenden bekræftet at jeg har taget skade af at have kendt min kæreste i 6 år. Da jeg bliver spurgt af den kære Hr. Blackstone om jeg kan være sikker på der er nok arbejde som opfinder, flyver det ud af munden på mig :"så længe der er kvinder er der smykker" og derved fik jeg gjort kvinder til en ren forretning.. hehe ( nok en af dem hvor man skulle have været der)
Men alt i alt var det en spændende oplevelse, og en øjenåbner for hvor svært det faktisk kan være at spille. Jeg har helt sikkert IKKE fortrudt at jeg tog med, og kunne nemt finde på at tage afsted igen, nu jeg ved lidt mere om hvad det er og har fået vendt og drejet de begynderfejl jeg havde.
-// Over and Out Chrille - nu lidt mere nørdet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar