Der er altid lys forude

Det sidste halve år af mit liv har været noget af en karruseltur mildt sagt. Det hele starter tilbage nytårsaften sidste år. Jeg husker hvordan jeg var omringede af dejlige mennesker og god stemning, men alligevel kæmpede med et par tåre, og hvordan jeg måtte tvinge ordene frem da en veninde sagde at det nok skulle blive et godt år vi gik i møde. På daværende tidspunkt havde jeg dog aldrig drømt om SÅ følelsesmæssig omvæltning og hvor mange tåre jeg skulle af med i løbet af de næste mange måneder.
Men året kom og med det også praktikken - mit livs værste helved! Aldrig har jeg haft det så skidt så længe og bare siddet og hørt på, hvordan en anden mand trådte godt og grundigt på mig, og så lige trampede lidt ekstra på mig oveni. At holde alle følelserne inde i så mange uger er nok det dummeste jeg har gjort længe. Det tog da også mor noget tid før hun endelig fik mig knækket, med gud ske lov for det. Herefter kom tårende i stride strømme både for mor og igen for Morten. Men det var sådan en lettelse endelig at få slået hul på bylden. Jeg husker stadig de ord Morten sagde til mig den dag, og hvad han gjorde for mig. Det er virkelig noget jeg sætter pris på.
Efter at jeg fik slået hul på det hele og endelig fik fortalt, hvordan jeg havde det, gik det virkelig stærkt. dagen efter var jeg taget ud af praktik, jeg skulle aldrig snakke med den lærer igen, inspektøren på praktikskolen henvendte sig til mig og beklagede den grimme oplevelse og fortalte at han ville tage en snak med den pågældende lærer. Jeg havde samtaler med både studievejleder og praktikleder, som begge fik trukket mig op at det dybe hul jeg havde begravet mig selv i. Det var også her jeg tog kontakt til studierådgivning, som er en form for psykologer der hjælper studerende. De første mange gange jeg var hos ham græd jeg. Selvom jeg ikke selv forstod det og var meget pinlig over at sidde der og tude, var han så god til at sige at det var OK og at jeg ikke var den eneste der græd foran ham.
Jeg har gennem det sidste halve år haft mange gode snakke med ham, og er blevet klar over hvem jeg er og hvordan jeg håndtere mine problemer. Jeg kan i dag tydelig mærke hvordan jeg er blevet stærkere og mere sikker på mig selv.
I februar var jeg så heldig også at blive ringet op nede fra Hotel Scandic. De havde et job til mig som tjener. så alt så jo ud til at køre på skinner. Det så ud til at være en god tid at gå i møde. Det var et godt arbejde og jeg kunne lide at være der. Men glæden blev desværre ikke ved. For en måned siden måtte jeg affinde mig med at blive fyrret, da min chef ikke mente det var det rette job for mig. Det er jo aldrig rart at blive fyrret, at få at vide man ikke er god nok, men jeg kan alligevel samtidig mærke at det var det rigtige at gøre. Dybt inde er jeg lettet over at jeg ikke er dernede længere og ikke har det at tænke på mere.
Så nu er min situation igen den, at jeg søger job på livet løs. jeg er begyndt på mit sidste år på uddannelsen (dog mangler jeg jo lige lidt praktik) Jeg laver en masse kreative ting. Jeg har for nyligt haft debut som hovedrolleindehaver i et teaterstykke, hvilket også var enormt udviklende af mig som person. og ikke mindst fik jeg i dag at vide ved studierådgiveren at han synes det går godt med mig, han kan se jeg har det bedre og mener ikke jeg længere har brug for at se ham så ofte.
Livet er nu dejligt og skal nydes, selvom der både op og nedture og sommetider kan se hel umuligt ud, men det er jo slet ikke så slemt.

Et lille citat fra en sang som siger meget, dog er det engelsk - kunne ikke finde den danske tekst.
"So how can you see what your life is worth
 or where your value lies?
 you can never see through the eyes of a man
you most look at your life

look at your life trough heavens eyes"