Så kom dagen, hvor den stod på casting i Vejle. Jeg havde inviteret min veninde Simone med, for ligesom ikke at skulle tage hele turen selv. Desværre viste det sig at hun ikke måtte være til stede hele dagen, og jeg måtte derfor sende hende alene ned i byen.. Undskyld..
Men for at komme til selve castingen. Der stod de her to dejlige castere, som var rigtig flinke og understregede flere gange at de selvfølgelig var på vores side. i rummet sad der så yderligere 30-40 håbefulde kvinder der ligesom jeg var til casting. casterne Tina og Tommy startede så ud med at fortælle at castingen allerede var gået i gang i det øjeblik vi i tidernes morgen sendte en ansøgning, og at de selvfølgelig også kiggede på hvordan man kom ind i bygningen i Vejle. JA det er jo smukt! så kan man sidde der og tænke over om man nu huskede at smile og have øjenkontakt da man gav hende hånden bum bum bum.. Videre fortæller Tiny hvordan dagen kommer til at foregå. Efter noget generelt info om programmet og optagelsen, skal vi på skift stille os op og fortælle hvem vi er. Mit hoved begynder straks at køre med ting jeg skal huske og fortælle og at jeg skal huske at smile og have øjenkontakt og nååh ja det skal jeg også huske at sige og jeg skal huske dit og jeg skal være opmærksom på dat og og og.. Så er det min tur. Jeg rejser mig op, og alt jeg har planlagt at sige er væk.. Men jeg får da fortalt hvem jeg er, hvor jeg er fra og hvorfor jeg vil være med i programmet. Ikke en præsentation jeg er videre stolt over. Det bliver heller ikke nemmere når de andre fortæller om deres historier, hvortil jeg flere gange tager mig selv i at tænke at de da er meget mere sikre på at blive valgt end mig. Men nå alt er vel muligt indtil der bliver sagt farvel.
Da vi så alle har fortalt om hvem vi er, er det tid for Tina og Tommy at vurdere hvem de skal videre. Vi må altså vente på om at få at vide om man er in or out.. Puha det var hårdt at vente og samtidig med det har man en lille stemme i baghovedet der bliver ved med at sige:" Husk P-skive, Husk P-skive.." Men uret tikker og tiden går MEGA langsom. Efter en halv times venten kommer Tina og Tommy endelig tilbage. De fortælle lidt om, hvordan det kommer til at foregå. De navne der bliver nævnt er de kvinder der er gået videre og vi andre må sige farvel og tage hjem. I starten var jeg spændt der var jo stor mulighed for at komme med.. Men flere og flere navne bliver nævnt og da Tina når til sidste navn, som heller ikke er mit, kan jeg godt mærke hvad kl. er slået. Jeg tager derfor mine ting, tager navneskiltet af og går op for at sige farvel til Tina.. ÆV!
Her er det så hele dagen tager en lidt uventet drejning. Da jeg giver hende hånden, spørger hun om ikke det var mig der var Ann. Det kan jeg jo ikke rigtig løbe fra, så selvfølgelig siger jeg ja. Jeg får derpå at vide at jeg godt kan tage plads, jeg er nemlig gået videre, det nok bare mine papirer der er kommet ind mellem nogle af de andre. FEDT! Nu gælder det så en individuel samtale med Tina og Tommy, hvor der bl.a. skal tages billeder. Jeg føler egentlig at det hele gik godt og tog ikke videre notits af at Tommy tog billeder af mig i undertøj, hvilket jeg ellers havde været lidt nervøs over. Afslutningen blive a Tina siger at jeg jo ikke er den grå lille mus som ingen ser, at jeg er sådan en spændende og dejlig person og at jeg er så rar at snakke med.
- Hvad er det mig? Mig der er blevet mobbet, haft så dårligt selvværd og altid blevet overset. Ja det er det nemlig og nu er jeg bl.a de 250 der har mulighed for at møde Trinny og Susannah!!
De har modtaget 6.000 ansøgninger deraf gik 500 videre til casting og nu er vi så 250 der venter på at gå videre igen.
FORTSÆTTELSE FØLGER :)
-// over and out Chrille
Ej, hvor fedt. Tillykke AK :) Ses senere i dag. Knus Rikke
SvarSletHej Ann-Kirstine...
SvarSletDet er mig Heidi, som var med til castingen ( hende med brudekjolerne ) Hvordan er det gået ? Er du kommet med videre ?
Kh Heidi