Her ud på de sene aftenstimer, sidder jeg endnu engang og tænker på en historie jeg skrev om mit liv på mit arbejde. Sagden er at vi for en måneds tid siden havde møde på skolen, hvor vi alle skulle fortælle lidt om vores liv på skolen. Jeg havde rigtig svært ved at finde ud af, hvordan jeg skulle gribe det an og da en pludselig tanke ramte mig om at jeg var svær at beskrive fordi jeg var lidt som en tornado, valgte jeg at lade det være mit udgangspunkt.
Jeg skrev derfor en lille abstrakt historie om hvad jeg har oplevet, og efter jeg har fået sat ord på det, er jeg blevet klar over hvor godt det egentlig beskriver mig. Denne lille historie har jeg nu besluttet at dele her, for at give et indblik i, hvordan jeg har det som lærer på en lille skole. Det er ikke sikkert den giver mening for andre, men for mig står den meget nært og det beskriver mit personlige udvikling på en fin måde.
En tornado
Mit liv på Genner Univers er som en tornado. Jeg ved altid, hvor mit mål er, og kredser omkring det i større eller mindre fart. Nogle gange bliver jeg slået ud af kurs, nogen gange snurrer det hele så stærkt, at jeg ikke kan følge med, men målet er der altid. Lige i midten
Det sker at nye ting rammer min tornado, så må den dreje hurtigere eller finde en anden rytme. Nogle ting sidder fast og bliver slynget med rundt. Andre dumper ned lige i midten og slipper ud med det samme.
Min tornado var stille vand, da jeg kom her. Man ville have jeg var en storm og ikke en tornado. Jeg måtte gå til de ledende magter, for at få blæst nok til at dreje videre. Det blev sommer og afskeden med 6. klasse, satte for alvor gang i svingningerne.
Da jeg fik “min egen klasse” fokuserede jeg meget på at få dem med ind i min tornado, eller hvert fald gøre dem opmærksom på, hvilken vej den snurrer. Mange elever er faldet i svinget og til jul måtte 5 nye hægte sig på.
Det blev lidt af en mundfuld, men nu snurrer de sammen med os andre. Der er elever, der kan stoppe tornadoen et øjeblik med et kram. Ligesom tornadoen, hver tirsdag finder ro til fællessamling, hvor vinden får lov at blæse frit.
Men, og der er altid et men, for ingen kan være en glad lille virvelvind hele tiden. Der har været tider, særligt her i vinter, hvor der er blevet trukket tordenskyer med ind. Nogen er kommet udefra, andre indefra, men heldigvis fortager aller tordenskyer sig og solen kigger frem igen.
Men uanset, hvordan det ser ud, er der altid ny energi næste dag og tornadoen blæser videre, mod nye oplevelser og spændende episoder. Samt spontane kreative input.
Jeg håber man vil tage godt imod den og nyde den for hvilken udvikling den beskriver. Jeg er hvert fald stolt over mine fremskidt.
-// Over and Out Chrille
Ingen kommentarer:
Send en kommentar