Godaften alle sammen.
Så har jeg været til mit andet sommerscenarie i Falthea, og sikke en oplevelse. Fredag da vi kom derned, var jeg spændt på det kommende scenarie, jeg glædede mig til en super weekend og var klar på det hele. Men Jeg skal lige love for a weekenden fik en noget anden drejning end jeg havde regnet med.
Fredag startede stille og rolig op med at hjælpe med at befri et lysvæsen fra et andet plan. Derfra gik det så også bare stejlt ned ad bakke med 180 km/t. For at befri hende, måtte vi bekæmpe en djævel, men denne havde et bagholdsangreb med til os og før nogen rigtig nåede at gøre noget var vi alle overbemandet. Heldigvis havde orkerne hørt hvor desperate råb om hjælp, eller hvert faldmodtaget vores sendebud, og med deres hjælp fik vi alligevel vundet kampen og befriet fangen. Desværre skete det frygtelige at Lucindas bror døde. Hulkende løb hun mellem de trætte kriger for at finde Cedrik som efter sigende skulle kunne hjælpe, for hver gang hun blev spurgt, hvad der var galt blev hulkende kun højere og flere. Teon var død og det så slemt ud, der var tvivl om hvorvidt han overhovedet ville komme til at gå igen, hvis han kom tilbage til livet. Pludselig gik det op så op for Lucinda at hun som Forkynder for Arh kunne genoplive ham og tilbage til livet kom han. Senere på aftenen blev byen indvaderet af sultende vampyrer og her brød kampen igen ud. Da aftenen igen var rolig var det tid til at gå i seng, med håb om en bedre dag i morgen. Men ingen havde nok regnet med hvad denne ville byde på og slet ikke mig.
Jeg blev afbrudt i en samtale i byen, af den oplysning at Teon hang og dingelede i et træ og kun rallede nogle sære lyde ud. Optimistisk som jeg nu lige var tænkte jeg at så længe han kan sprælle og udbryde lyde, måtte han stadig være i live. Men ikke desværre ikke et ordentlig liv, til gengæld udød. ALDRIG Har jeg oplevet noget så modbydeligt. Jeg så det knap nok grundet at jeg hurtigt fik hænderne op foran øjnene, men alligevel hjemsøger synet mig stadig en smule. Det var så frygtelig modbydeligt også selvom jeg jo godt ved det ikke var rigtig og man fint kunne se det professionelle sikkerhedssnor. Bare at gå forbi træet i skoven får det til at vende sig i maven på mig. puha. Efterfølgende har jeg så på vores ingamegruppe på Face beskrevet hans begravelse, hvilket igen næsten fik tårerne frem og hver gang nogen siger noget om det ingame er der igen tårer på vej. Men foruden det var det også en masse andre foruroligende og pisse uhyggelige ting i spil. En grædende hvid dame, en fugleskræmsel der flyttede sig (bare at skrive det får det til at løbe mig koldt ned ad ryggen), adelige folk der spytter blod ud under den fine middag, en uhyggelig klovn/mand med frygtelig uhyggeligt grin med en endnu værre og mere uhyggelig melodi. - i morges hørte jeg tre tone af en melodi fra overboen og tog mig selv i straks at krybe mig godt sammen under tæppet. Og så lige fordi alt dette ikke var nok for en weekend, så mistede Lucinda også lige en af sine nok bedste venner og den hun stollede mest på af alle, Raliegh.
Så kort sagt har det været en virkelig hård weekend og jeg har meget svært ved at se hvordan Lucinda skal komme videre efter dette. Men der er nye arbejdsplaner på bordet og med den støtte der samtidig er dukket op omkring Arh templet, en mega fed ting, så er jeg alligevel ikke nervøs.
-// Over and Out Chrille
Ingen kommentarer:
Send en kommentar