Et længe ventet Blogindlæg er på vej. Sminke og det at ligne en anden race. For et godt stykke tid siden var jeg til et grundkursus i sminke. Jeg glædede mig meget op til dagen men da jeg så stod i det mistede jeg lysten. Hele frygten for at være god nok til det og om man nu kunne få det til at se ordentligt ud. Vi afprøvede forskellige teknikker på hænderne, da det er lidt nemmere end ansigtet. og legede så ellers med hvad vi nu havde.
Hvad jeg lærte var egentlig at det bare gælder om at springe ud i det og lege. virker det så virker det. virker det ikke ja så må man jo prøve igen. så simpelt er det. og så er det ligesom med så mange andre ting øvelse gør mester.
Dertil er det vigtigt at kigge på ansigts strukturen og finde ud af hvordan man kan "lave om" på sit ansigt ved at lave skygger og oplyse steder. Disse steder er primært kindben, øjne, næse og hage ( paktisk det meste af ansigtet altså :-p) Dertil skal man huske at det med vandfarver er muligt at blande dem så man får flere nuancer.
Okay jeg er stadig i opstartsfasen af alt det her og jeg griner stadig over mine resultater, men heldigvis går det hele af med vand og sæbe og man kan derefter gøre et nyt forsøg. Ansigtet er jo bare et lærred som man kan male lige som man vil. Bare husk at malingen kan være lidt hård for huden og at det derfor er en god ide med noget lotion både før og efter.
Og så til mit fine arbejde:
Min hånd fra selve kurset.
- Det var meningen dette skulle ligne pels, men alle andre mente det lignede fjer så fint, jeg præsentere hermed en "solsortevinge"
Da jeg så i weekenden fandt noget maling herhjemme måtte jeg jo forsøge mig med hvad jeg har lært, eller tror jeg har lært. Første forsøg på Ork (ligner muligvis mere en goblin) - Note: jeg bliver bare aldrig en god ork :-p
Herefter forsøgte jeg med min kommende Falthea karakter, som er dyrefolk. Virkelig et mislykket forsøg jeg vil slet ikke udtale mig om hvilket dyr det burde ligne, da det mest ligner et krydsning af en kat, en hund og en ugle, med et snert at moonkin fra World of Warcraft (rimelig god cocktail alligevel)
- der må gerne grines :-P
Det sidste billede jeg vil vise var en lidt for sjov ting som egentlig startede ud med at skulle være noget ala Sally fra Nightmare before Christmas, dette gik dog lidt i vasken da jeg ikke havde nogen rød maling så det blev bare til uhyggelig zombie steampunk dukke :P
Jep det er så hvad jeg kan præstere pt, så jeg må helt sikkert øve videre og så håbe på et kursus mere eller finde en anden måde at lære det for det her er da lidt til grin.
-// Over and Out Chrille
Ingen kommentarer:
Send en kommentar