Requiem - Nova

I weekenden op mod efterårsferien stod den på rollespil. En skole i Ribe, lagde rammerne om det første af 3 sci fi scenarier.
Min vej til dette scenarie har været meget op og ned. Som en start gik jeg all in på planlægning og på at finde ud af sådan meget fedt som over hovedet muligt! Men så pludselig fik  jeg ikke rigtig lyst til at tage med eller går så meget ud af det. Tiden gik derfor og pludselig var det tid til scenariet. Jeg tog med, med den indgang til det: at få det bedste ud af det og tage tingene som det kom.
På denne måde skulle jeg ikke være nervøs for at blive skuffet over relationer der ikke blev overholdt ej heller over at jeg ikke turde snakke med dem jeg havde lavet relation til. Dette tror jeg var den bedste og nok vigtigste beslutning jeg foretog mig i forhold til dette, og jeg kan kun sige at resultatet blev en succes.

Jeg fik dog en lidt hård start på weekenden, da jeg ikke havde noget sted at sove, da jeg ankom. En ting, som oftest er det vigtigste for mig at få styr på, ved et weekend scenarie, det skulle gå en time før jeg fik tildelt et sted at "bo" og endelig kunne jeg få lidt ro på. Det gjorde også at jeg lige måtte ligge lidt og få styr på mig selv igen, da jeg var ved at gå helt ned med flaget.

Langsomt kunne jeg forberede mig på scenariet og da vi gik igang med spillet, var jeg heldig at kunne spille tæt sammen med Jonas. Det gav mig en sikkerhed, som jeg lige havde brug for. Nok var jeg ikke ved hans side hele tiden, men det gav alligevel en ro og han satte ligesom baren for hvordan vores spil skulle være.
Der var nogle små grænseoverskridende ting, så som at løbe ind og banke folk til død, men det fandt jeg en god og meningsfuld måde for hvorfor jeg ikke var en direkte del af. Ligeledes måtte jeg også finde en god måde at snøre mig uden om at "tage stoffer". Endnu en ting, som jeg bestemt ikke kunne få mig selv til, men når alle andre er pil skæve, hvem lægger så mærke til, at der er en, der ikke sniffer sit pulver? Dette fandt jeg også en ingame løsning på, sådan så det ville give mening i spil.

Nova blev banket fuld af techno og lysshow, og min karakter brugte meget tid på at flirte med nogle af de andre folk. Det var meget interessant og gav et sjovt og anderledes spil. Jeg følte mig egentlig ganske vellidt blandt de fleste og føler jeg fik fedtet mig ind hos mange. Det glæder jeg mig til at se hvad udvikler sig til.

Kort sagt er jeg godt tilfreds med min præsentation, og jeg tror for en gang skyld ikke jeg sidder med følelsen af ikke at have præsteret fuldt ud. Jeg gjorde det jeg ville og hyggede mig med tingene. Jeg har holdt mine små hemmeligheder, for mit eget spil og for en gang skyld ikke afsløret mig selv 100%. Om dette gør det, skal ikke kunne siges.

Nu sidder jeg så her, med en følelse af hvor irriterende lang tid et halvt år er, og stadig lidt for mange bandeord i mit sprog.

-//Over and Out Chrille

Ramvalt Oktober 2017

Nå nu er det efterhånden tid siden at kalenderen sagde første lørdag i måneden, men jeg skal prøve at huske, hvad der skete til Ramvalt. Det var uanset rigtig godt at være dernede igen, skønt vejret bestemt ikke var med os.
Men for nu at komme til sagen, så er dette her jo Tessas Dagbog.

Kære Dagbog
Endelig fandt jeg tilbage til byen efter at have været væk i længe, siden i sommers hvert fald. Det virkede ikke rigtig til at folk havde bidt mærke i, at jeg havde været væk. De lagde dog hurtigt mærke til mit blå hår. Wilfred var så fej at spørge om jeg så også havde gæller, da jeg fortalte at jeg havde forsøgt at forvandle mig selv til en talk.
Caliban og Oswald er også kommet tilbage igen. Det er rart at se dem. Jeg snakkede en hel del med dem. hørte om deres fortid, der er dog flere og flere alarmklokker der ringer omkring Oswald. Jeg stoler bestemt ikke på ham og jeg overvejer lidt om jeg helt bør stoppe med at tale med ham, men noget i mig drages mod ham. Det gør det ikke nemt. Desuden er det svært at tale med Caliban uden han er der, og Caliban havde jeg virkelig brug for at tale med. Han har et godt moralsk kompas og eftersom Jeg nok var skyld i at Victor døde, var det rart at høre fra ham om jeg nu er en morder. Det mente han heldigvis ikke.

Bedst som vi sad og hyggede os fik byen besøg af 3 personer, den ene med en sæk over hovedet. De krævede et blodoffer fortalte de, men som altid ville byen ikke give det. Der opstod kamp og det så ud til at gå rigtig skidt for byen. Jeg overvejede derfor om jeg skulle melde mig som dette offer, for simpelthen at lade byen gå fri. Men jeg nåede det ikke før de skar halsen over på Wilfred og så forsvandt. Wilfred, min onkel og eneste familie lå død, Jeg gik lidt i panik og ledte alle vegne efter en genoplivningssten, men der var ingen. Kun de 3 ved portalen. Jeg var meget tæt på at tage en af dem, men tøvede så alligevel. og heldigvis for det, for det viste sig at Myse i mellemtiden var ved at få min onkel tilbage til livet. Derefter sad jeg med ham længe. Jeg kunne ikke få mig selv til at gå fra hans side.
Jeg fik også skrevet et brev til Corynia som jeg har bedt Caliban læse igennem. Jeg er ikke sikker på om jeg kan tillade mig at sende det, eller om det er bedre at lade være.

Jeg fik desuden også besøg at Snu, som spurgte hvor hans banner var. Jeg ved ikke lige hvorfor dette skulle gå ud over mig. Jeg kender intet til det banner og har intet med det at gøre. Alligevel fik jeg besked på at jeg skulle lave ham et nyt hvis ikke jeg ville miste min arm. Det var ikke ligefrem behageligt og jeg var ærligt talt rimelig bange.