tirsdag den 7. marts 2017

I drømmenes verden, Ramvalt fortsætter

Så blev en ny sæson af Ramvalt skud i gang. Jeg fik godt nok ikke ført mi blog med de sidste par gange sidste år, men nu prøver vi igen. Ramvalt er en rollespilskampagne i Ribe og denne blog vil fungere som min karakters dagbog, så jeg ved, hvad hun har oplevet. Tak endelig et kig med.

Kære Dagbog

Så vi er endt i drømmeverdenen. Jeg ved ikke rigtig om det er en god ting? Men nu er vi her hvert fald. Her er flere fra byen, som ikke ligner sig selv. Men så igen, jeg ligner heller ikke mig selv. Jeg ligner faktisk næsten en... Elver, med flotte skørter, nydeligt hår og glat og pæn hud. Det virker helt underligt. Hvad mon grunden kan være til, at jeg ikke længer har ar eller er rodet?

Drømmen vi var i blev dog hurtigt til et mareridt. Jeg er bange for om det kan være min skyld. Det er det helt sikkert. Jeg valgte at bruge blodet fra en marer, så selvfølgelig er det min skyld! Jeg gjorde virkelig, hvad jeg kunne for at få os ud, men det var ikke så lige til. Jeg kom endda til at tage et sværd fra en eller anden vagt, for at skaffe blod. Så mens jeg stod der, med hans sværd, skete der noget, jeg ikke rigtig kan glemme igen. En elver kom og spurgte mig, hvorfor jeg fik lov at leve. Jeg blev bange. Jeg vidste ikke hvem han var, og kunne ikke give ham noget svar. Ikke før det hele blev for meget og jeg endte med at råbe af ham, at det var fordi jeg blev solgt.
Victor begyndte at nævne en Rico, et navn jeg huskede, men ikke ved hvorfra. Indtil Victor fortalte at det var ham, der ville sælge mig. Der var også en anden elver, som snakkede om, at hans by var blevet brændt. Jeg hørte ham på et tidspunkt sige noget med at få revet op i gamle minder og at det hele mindede ham om noget. Det var underligt, for i samme øjeblik kiggede jeg på ham og følte, at jeg burde vide hvem han var. Men drømmeverdenen er et underligt sted og da jeg endelig var klar til at snakke med ham, var han ikke at finde, så han var nok ikke virkelig.

Jeg fik egentlig generelt fortalt en masse ting, som jeg ikke ønsker byen skal vide, og jeg håber ikke de vil straffe mig for den drømmeverden jeg trak dem ind i og de kæde jeg fik dem bundet med. Det var ikke min mening, men jeg tager det fulde ansvar på mine skuldre.
Heldigvis hjalp jeg i sidste ende med at slippe ud, så vi kunne komme tilbage til Ramvalt. Der gik det op for mig, at jeg har et hjem. Jeg har ikke haft et hjem nogensinde.. Eller det har jeg nok for 15 år siden, men det husker jeg ikke. Nu har jeg et hjem. Jeg har mine to onkler og et hjem.

- Tessa Evelyn Van Zidler

Det er helt fantastisk at være igang igen og jeg har fundet ind til Tessa bedre end før allerede. SÅ jeg glæder mig til også at skrive videre på hendes forhistorie.

-// Over And Out Chrille

Ingen kommentarer:

Send en kommentar