søndag den 15. marts 2015

Tilbage i Falthea

Falthea Falthea Falthea...

Ja så er det blevet marts og det betyder gensyn med Meronssatd og Falthea. Lucinda lever "i bedste velgående". Det er utroligt hun stadig holder, når man tænker på hvor hård en start det var, samt Hvor meget hun har været igennem det sidste halve år. Det var da heller ikke fordi det er blevet meget enderledes. Scenariet startede på toppen. 2 minutter i spil og Lucinda får skåret halsen over, jamen hej! Fortæl lige den til de der 27 bodyguards der hele tiden prædiker om at jeg ikke må gå selv fordi der så sker noget. 'amen altså.

Herefter måtte jeg så hænge på en beskytter resten af dagen, ligegyldigt, hvor jeg var, var han der også. Det var faktisk lidt imponerende hvor hurtig han var til at opdage når jeg gik nogen steder hen. Han er lidt for god. Nå men der var da også visse tidspunkter, hvor jeg faktisk var glad nok for, at han var der. Fx da min udøde bror pludselig kom valsende ind i byen. Der var det meget godt at have en med, der kunne sørge for at holde mig bare lidt oppe, også da en udød Plage senere kom på besøg, var han igen en stor hjælp. Jeg må indrømme det ikke var helt nemt at se dem igen, og jeg frygter virkelig for, hvad fremtiden vil bringe.
Samtidig med var der en person der begyndte at snakke om at Lucinda kan redde dem og få dem tilbage. ØH HVAD!?!?Det lyder ikke helt som en man kan stole på. Nå men for at det ikke er nok, så pludselig så vi at der, hvor vi havde begravet min udøde bror, var der bare et tomt hul i jorden, så han er altså nok ude og strække ben endnu engang. Så skete der lidt dit og dat og så lige lidt mere salt til sårerne. En af de folk Lucinda har et godt øje til, blev fundet død, så skulle hun også lige sørge for at få ham tilbage til livet. Puuh, så var det Lucindas fætter der tog et dumt valg og endte på jorden, han overlevede da heldigvis. Så må indrømme snoren knækkede lidt og jeg har en ide om at Lucinda snart bare eksploderer af ren frustation og afmagt. Hint: Hun har det sådan ikke helt godt.

Der ud over fik vi fornemt besøg af kongens Baron. En Vældig venlig mand, NOT. Han døde så også. Nogen mente han var doktoren. Han var virkelig også en træls person. Nu må vi se hvad det har af konsekvenser at slå en som ham ihjel, men han var altså ikke særlig rar.
Puster som er eliarri præst har siden i sommers været adoptivfar til Plages barn. Det var pludselig blevet for meget for universet. Så barnet var ved at opsluge Pusters livskraft og gøre ham til en Mørkevarmpyr. Vi prøvede at hjælpe ham, men blev stoppet af Baronen, så han var nød til selv at tage affære, hvilket resulterede i at han endte med at opsluge det lille barn. Ikke så godt. Plus nu ser eliarri præsterne vist byen lidt som fjender fordi ingen rigtig gjorde noget for at hjælpe. Det er sådan pænt skidt når nu man har brug for deres hjælp.
Bit Den kære dværg afgik også ved døden og templerne blev sprunget i luften. Synes slet ikke det er i orden, når både min dagbog og min messebog ligger derinde. Mig som altid bruger god tid på at skrive messe op til scenarierne, og skriver dem i min bog, måtte pludselig stå uden bog og finde på en messe. Skønt.

Det kan da kun blive bedre næste gang.
-// Over and Out Chrille

Ingen kommentarer:

Send en kommentar