Rollespilsprops og overtro..

Godeftermiddag ude i stuerne..

Her stod jeg lige og skulle til at vaske op, og som altid tager jeg jo ringe og armbånd af, for ikke at få det ned i vandet. I dag skete der så det frygtelig at mit armbånd sprang :-( Nu tænker du måske so what.. Men nej det gjorde næsten ondt.

Armbåndet er egentlig en del af mit rollespilskostume, men synes det er så fint at jeg går med det til dagligt også. Egentlig er det ikke det "rigtige" armbånd. oprindeligt var mit rollespilsarmbånd sort, rød og hvid, og bygger bånd til et rødt, et hvidt og et sort armbånd som bliver båret af andre spillere. men da det"røde spiller" ikke længere ville være med måtte jeg lave et nyt armbånd, der kun er sort og hvid. Det sjove er jeg har fundet ud af, hvor meget disse armbånd egentlig betyder for mig. Det er egentlig ret dumt men mit sort, rød hvid armbånd har jeg ofte på hvis jeg skal noget vigtigt, som fx til eksamen eller et nyt sted hen, det er simpelthen blevet et lykkearmbånd.

En anden sjov ting er at det sort hvide armbånd nu er snart en måned gammel og jeg har gået med det, skal vi sige hver anden dag, men selvom det er helt ens med det 3-farvet, har det bare altid virket som om noget mangler. Jeg ved ikke helt, hvordan man kan forklare det, men det føles bare forkert. Igen total overtroisk og dumt :-P Jeg ved ikke helt om det er normalt at føle sådan, men det jo ikke noget man selv vælger.

-// Over and Out Chrille

Falthea rammer snart sidste spurt..

Hej hej derude :-)

I går var jeg sammen med min gode veninde Stine, som jeg har mødt gennem Falthea, her gik det op for mig at der faktisk ikke er kommet nogen beretning fra "Lucinda" efter sidste gang. Desværre synes jeg næsten det er for sent nu så tænker at jeg i stedet vil skrive lidt om tiden lige pt og forventningen til næste og sidste omgang.

Sidste spilgang havde jo en noget følelsesmæssig slutning for den kære Lucinda. Efter at hun forsøgte fredeligt at få fønixshamanen til fredeligt at tage imod sin straf for at have overtrådt loven, brød helved løs. der opstod kamp alle vegne og før nogen nåede at trække vejret var Teon (Lucindas bror) slået i jorden, død af orkernes høvding. Men man angriber ikke bare sådan Lucinda bror uden videre. Så hun gik da straks til angreb på høvdingen, løb hen over hele pladsen skubbede høvdingen væk mens hun råbte :"DU rører ikke min bror!" Efter sigende skulle fønixshamanen herefter have råbt efter Lucinda :"Du rører ikke min høvding!" og så var der ellers bitchfight for alle pengene. Jeg hørte ham dog ikke råbe, jeg havde travlt med at finde ud af hvad F*** jeg havde gang i sådan at angribe høvdingen - puha det var skræmmende :-P Herefter kan jeg faktisk mest handlingen som en slags tåge. Det er meget mærkeligt der er få ting der står klart frem for mig som da jeg sparkede shamanens totem væk, da han hoppede på mig efter at jeg havde skånet ham og så var jeg pludselig over i mit tempel. Alt ind i mellem samt dybere detalger er mere eller mindre væk. Nå men det blev j nok enden på et ellers spirrende venskab så nu er jeg noget i konflikt med mig selv om hvad jeg skal gøre mod orkerne næste gang.
Hvilket også føre mig frem til tiden nu her mellem de to spilgange. Her en uge før er jeg sikker på jeg snart bliver revet midt over. Jeg er ved at gå til over alle de hemmeligheder jeg har, aftale med folk jeg ikke må snakke med nogen om, alle de mulige valg der ligger forud og i det hele taget tanken om, om jeg vil/kan gøre det rette. Det er er jo et rent helved nærmest, når man endelig mener man er nået til en afgørelse så sker der noget som river op i det hele igen. Jeg håber at alle valg vil stå klart når de skal tages og at jeg kommer til at træffe de rette eller hvert fald nogen jeg ikke vil fortryde.

Men må siger jeg igen har været ude i tankerne om bare at blive hjemme, da jeg så ikke behøver træffe nogen beslutninger eller gøre noget jeg ikke har lyst til. Nu har jeg dog brugt snart 5 dage på en læderrustning samt nyt kostume, så er lidt nød til at vise det frem. Er dog spændt på om jeg overhovedet kan komme rundt i skoven i lang kjole og kæmpe i den, det skal nok passe at jeg vælter i den, eller sidde fast i en masse krads :-P Rustningen er jeg rigtig godt tilfreds med. den er virkelig blevet god, selvom det lidt ligner fransk undertøj, men fin det er den hvert fald.. den er hvid så det er spændende hvordan det går, hvis jeg skal kæmpe mod for mange orkere. men det må jeg berette om senere.

-// Over and Out Chrille

Rollespil og uddannelse.. livet er SKØNT!

Goddag derude!

Jeg sad i går og tænkte på, hvor heldig jeg er. Om meget kort tid kan jeg kalde mig folkeskolelærer. En titel der har været længe under vejs, har kostet tårer, skænderier og en masse andre ting. Nu lakker det mod enden og jeg kan snart komme videre jeg har opfyldt mit mål, på mine vilkår g jeg er blevet skærkere gennem de kampe jeg har haft.

En anden ting der fylder for tiden er rollespil. Engang tilbage i slutningen af februar, havde en lille grå mus meldt sig til "sådan noget rollespil der hedder Falthea". Hun var spændt på hvordan kostumet skulle se ud og hvordan håret skulle sidde, men da dagen for første scenarie kom, ville hun helst melde fra, grave sig ned i et dybt hul og aldrig nogensinde tage afsted. Men afsted kom hun, og hvor er jeg da glad for det! Jeg har fået så mange dejlige venner dernede, jeg har fundet et sted, hvor det er okay at være mig, at være lidt skæv og hvor jeg passer ind.
Jeg føler selv jeg har udviklet mig rigtig meget på de snart 9 måneder jeg har spillet. og jeg tør nok sige, at den lille grå mus ikke er helt så grå og lille længere.
Gennem min tid i Falthea har jeg gjort ting jeg hidtil aldrig ville have turdet gøre. Jeg har kæmpet mod andre rollespillere der har haft skræmmende roller, jeg har råbt en hel del, jeg har vist ydmyghed, jeg har været ved at tude flere gange fordi jeg ikke har kunnet rumme spillet, jeg har skubbet en person i brystet - ja det var meget grænseoverskridende bagefter, og vigtigst af alt jeg har udfyldt en rolle jeg ALDRIG ville have valgt hvis jeg var klar over hvad det indebar. Jeg er rigtig godt tilfreds og kunne ikke ønske mere.
Jeg er blevet taget godt imod dernede og det er bare en fantastisk følelse første lørdag i måneden når spillet er forbi, at man kan gå rundt og rose folk, sige tak for spil, få et kram, klappe hinanden på skulderen og ikke mindst få credit for det man selv har udrettet. - Hvilket bringer mig frem til en ting jeg stadig skal øve mig på, nemlig at modtage alle de rosende ord og komplimenter. For det er jeg da godt nok dårlig til og det er faktisk lidt ærgerligt. Men det virker bare så urealistisk at jeg skulle være lige sså god som nogen af de andre dernede og at de lægger mærke til mig...

-//Over and Out Chrille

Og så lige en lille collage fra Falthea ;-)