Så kom dagen, hvor min klasse havde sidste skoledag. Det er den første klasse, hvor jeg har fungeret som klasselærer, og dermed også den første klasse jeg har haft ansvaret for. Det har ikke være nogen stor klasse, men der har alligevel være rigeligt at se til.
Starten var noget hård, og det var ikke lige alle, der havde lige let ved at acceptere, at jeg kom og overtog midt i det hele. Alligevel synes jeg, at klassen tog godt imod mig. Jeg havde en noget anderledes måde at undervise på end deres foregående lærer, så det har til tider budt på komplikationer. Alligevel gik tiden og jeg blev gladere for klassen. Men som alle andre teenagere begyndte min klasse også at vise tænder og være trælse, når tingene ikke lige gik efter deres hoved.
Jeg har bestemt haft kamp til stregen, og flere gange har jeg været ved at give op, men min tro på, at denne klasse kunne mere, end de gav udtryk for, fik mig til at fortsætte. De sidste to ugers tid har det faglige været sat lidt i bero for i stedet at sørge for, at klassen fik lov at hygge sig sammen socialt, inden de skulle videre, for at jeg kunne hygge mig med klassen, lærer dem bedre at kende, og for at vi sammen kunne tage derfra med glade sind.
Jeg fik lov til at være deres klasselærer i knap 8 måneder, en tid der på mange måder har budt på eksperimenter omkring alternativ undervisning og forsøg om at fange eleverne på en anden måde. Disse 8 måneder kan synes af lidt, men jeg har lært meget i løbet af dem.
Jeg er blevet klar over, hvem jeg er som lærer, og hvem jeg gerne vil være som lærer, men jeg har også stillet mig selv i positioner, jeg aldrig ønsker at stå i igen.
Jeg vil savne min klasse, og de vil for altid have en særlig plads i mine tanker. De har, gennem de sidste uge, vist helt andre sidder af sig selv, og hvis det er disse sider der nu står til skue for omverdenen, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at det vil gå dem godt!
Det har været spændende at se deres personlige udvikling hver især og jeg er på mange måder ked af, at min rejse med dem slutter nu.
Nogle elever og episoder/oplevelser vil stå særligt tydeligt i mine minder.
Vores tur til Ribe og spille rollespil, hvor jeg blottede hele min hobby for dem, Cykelløb, vores vandkamp, de gange de har spurgt, om ikke jeg skulle være med til rundbold, og da de spurgte om ikke jeg også skulle have mit håndaftryk på klassens banner.
Jeg vil huske pigerne, der har gjort en smuk udvikling, og som jeg nu føler, jeg nåede ind under facaden hos. Pigen, der altid overrasker over hendes flotte stærke arbejde. Drengene, jeg har kunnet pjatte med. Ham jeg har kunnet dele mine interesser med. Og bestemt alle dem, jeg fik kram af til sidst, som skulle sige farvel, og særligt ham der lige skulle have et lidt længere kram.
Alle er gode minder, som jeg er lykkelig over at have fået. Jeg ønsker alle mine elever held og lykke på deres videre færd og siger tusind tak for alle de gode ting, som de har givet mig.
-// Over and Out Chrille
Ingen kommentarer:
Send en kommentar