Nå men alt i alt var det en god spilgang som har efterladt mig med helt nye syn på mange ting.
Kære Dagbog
Conrad, som han hedder, var ikke længe om at komme med et spil skak, så vi kunne spille. Selvfølgelig tabte jeg, men jeg har også kun set på Hr. Caspar spillede, så hvad ved jeg om det spil. Conrad fik sin rom, og så kunne jeg ikke helt dy mig. Jeg forsøgte at gøre ham nervøs for om den nu kunne drikkes. Han virkede til at bide på lidt i starten men ikke længe.
Jeg fik også spillet med både Wilfred og Oswald. Desværre må jeg dog indse, at jeg ikke er nogen haj til skak, jeg tabte alle spil. Men da jeg spillede med Oswald, var jeg også mere opmærksom på vores samtale end på spillet. Han skjuler noget, det er både sikkert og vidst, så jeg er efterhånden kommet i tvivl om jeg kan stole på ham. Der var ting han ikke ville fortælle, som fx hvem han er. Hvis ikke jeg må vide det, kan det jo være fordi han ikke er en rar mand. Måske er han bare ikke så god en person som han giver sig ud for.
Jeg havde også en længere snak med Victor. Jeg bad ham lægge sine våben og så gik vi ud i skoven, for at være i skjul for folkene i byen. Hvis Wilfred så vi snakkede ville han sikkert bare blande sig.
På vores tur virkede Victor en smule nervøs. Han spurgte til om Oswald var et sted i skove også, men han havde intet med dette at gøre. Det var mig der havde brug for at tale med Victor. Det er os de færreste der vil kunne forstå mig, men målet med denne samtale var at tilgive Victor, hvilket jeg også fik gjort. Jeg vil ikke ende ud i ikke at nå det og så skulle gå med det resten af mit liv.
Cecil henvendte sig desuden også til mig, det var rart. Han ville have mig til at lave en gave til Klam. Det skulle være noget der var rigtig ulækkert, det blev det godt nok også! Bagefter gik vi så ud i latrinet for at snakke med ham. Det var virkelig ulækkert og Cecil snakkede virkelig længe, men det var rart at blive en del af det alligevel.
Jeg fik desuden også en lærling. Jeg ved endnu ikke lige hvordan jeg skal klare den, men det kunne da sikkert nok blive hyggeligt og nødvendigt.
Vi fik også besøg af druiderne som ville fejre livet med os. Det blev gjort ved kamp, der var både magisk kamp og almindelig nævekamp. Det var meget sjovt at se på. Jeg kunne dog ikke rigtig deltage, det kunne ellers have været meget sjovt, men sådan er det jo nogen gange. Måske skulle jeg lære at slås? Jeg ved ikke. Nå ja da vi så holdt messe for Zana fik vi besøg af Kal Mutu og to af hans pirater, som ville deltage i messen. Kal Mutu kunne ikke forstå vi ikke skålede under messen og egentlig kan jeg godt forstå ham, så jeg vil bestemt få brygget noget rom til næste gang, og sørge for at det fremadrettet vil være en fast ting. Der skete dog noget underligt under messen. piraterne fremsagde en hel anden fællesbøn end den vi kender, måske man kunne lærer den?
Senere blev vi igen kaldt ned på Zanapladsen, Her var jeg vidst egentlig også igang med et spil skak mod Oswald, men det måtte vendte. På zanapladsen skulle vi sige farvel til Asmus, som havde besluttet at gøre en sidste gerning i sit liv. Han vil for nu pryde zanapladsen og overtage vore andres bekymringer. Det var frygtelig sørgeligt og virkelig hårdt at tage afsked med ham. Jeg tror bestemt jeg kommer til at savne ham.
Andet tror jeg ikke rigtig der skete. Jeg håber godt nok Arthur snart vender tilbage til os dog. Der var generelt mange der ikke var der. Caliban var vidst taget på sneppejagt eller også var han ude og lede efter deres oberst. Ham kunne jeg ellers godt lige have brugt lid hjælp fra, men sådan er det.
- Tessa Evelyn Van Zidler
