Hej gæve læsere
Endelig blev det tid til sommescenariet! en ting jeg personlig har glædet mig meget til. Desværre var vejret bare ikke helt med os og fredag aften blev en våd fornøjelse! Men sådan et par dråber skal ikke holde os væk, så vi fortsatte med liv og sjæl.
et var som sagt sommerscenarie og varrede fra fredag aften til lørdag-søndag nat. Jeg skal se, hvor meget af det Tessa kan genskabe i sin dagbog.
(Fredag)
Kære dagbog
Arthur er kommet hjem igen, og det var tid til vores familiemiddag. Det gik egentlig ganske godt og noget mere roligt end, hvad jeg havde regnet med. Wilfred fortalte at han og og Arthur skulle til at arbejde for dødens hånd. Det er jeg nu ikke helt tilfreds med, men jeg ved godt jeg ikke rigtig kan sige dem imod.
Karak og jeg har arbejdet på at lave fyrværkeri, men i dag gik det helt galt! For meget krudt for tæt på ilden er aldrig en god ide, så vi kom til at springe teltet i luften. Det gjorde virkelig ondt og jeg fik nogle slemme brandsår på hænderne. Alt wilfred sagde, var bare at det så var telt nr. 9. Det så typisk. Jeg ved ikke, om det var pga eksplosionen, men jeg synes jeg så Victor tæt ved være meget bekymret. kan det passe?
Senere blev byen angrebet af nogle barbariske folk, som næsten slog os alle ihjel. Det var meget uhyggeligt. Heldigvis har jeg nu lært at brygge en opfriskende eliksir, så jeg kunne da hjælpe en smule, men det var ikke meget. Karak og jeg fik taget en blodprøve på en af barbarende. der var nogen i byen, der mente disse barbarer kunne være et forstadie til klogvæsnerne.
Efter slaget var der stilstand i byen. William blev ved med at spørge om jeg var okay. det var lige før, at det blev irriterende til sidst. Hvorfor kan jeg ikke bare få lov til ikke at være okay engang i mellem. Jeg gik derfor hen til Voitel og hans bror Edam. Det var dejligt endelig at snakke med Voitel. Det var egentlig ikke fordi vi snakkede om noget særligt, men det var rart. Han lånte mig og så sin kappe. Det var sødt af ham. De William Kom hen for at kigge til os, virkede Voitel næsten en smule jaloux over at jeg snakkede med William. det var lidt underligt. Senere gik Voitel et øjeblik, og jeg fik lov til at snakke med Edam alene. Han fortalte mig at Voitel var meget sødere når jeg er i nærheden af ham. Det er da lidt interessant.
(Lørdag)
Kære Dagbog
Vi vågnede op til en solrig dag. Det var rart efter al regnen aftenen forinden, endelig at mærke solens varme. Karak og jeg gik på udkig efter et klogvæsen i skoven, Damian var med i tilfælde af at vi blev overfaldet. Vi fandt dog ikke nogen, men det var meget heldigt, at Damian var med, for det var ham der fandt tilbage til byen. Da vi så kom tilbage sad hele byens befolkning knælende foran en ærkedruide, som var sur på magikeren Cecil, hvis nok fordi han ikke ville tiltræde sin rette plads. Pludselig mens byen knælede for ærkedruiden kom professor Wundt og angreb os og druiederne. Alle druiderne døde. De havde dog haft et klogvæsen med, så det lykkedes alligevel Karak og mig at får noget klogvæsen-blod.
Det var nu tydeligt at professor Wundt var en farlig fjende og med hjælp fra Florian og Gregor, nogen der blev kontrolleret af professor Wundt, fik vi bl.a. tilkaldt orkernes befrier, Kædeknuseren Ravark. Selvom han var utilfreds med måden han blev tilkaldt på, gav han os alligevel sin legendariske hammer til slaget.
En anden ting der skulle bruges for at fange professor Wundt var en person der ville ofre sit liv, for at husere Wundts sjæl. Til det meldte Wilfred sig. Jeg blev æderspændt, da jeg fik det at vide, og styrkede over til ham for at stoppe det. Jeg styrtede over til Arthur, for at han kunne sætte en stopper for det. Arthur var heller ikke just fan af afgørelse og det lykkedes ham heldigvis på en eller anden måde at få snakket Wilfred fra det.
Samtidig fik Karak og jeg sat til opgave at blande en eliksir som skulle kunne fange Wundts sjæl. Det var en meget krævende eliksir og for at den skulle lykkes, var vi nød til at indtage en drømmesten, hvilket jeg nu kan sige af erfaring ikke er noget man skal gøre alt for tit.
Jeg har også været nede og besøge klam, der kom op at brønden for noget tid tilbage. Det ikke en videre behagelig tur, og jeg vil aldrig nogensinde nævne den igen!
Kal-Muto kom også på besøg. Så kunne han endelig få den rom jeg har lavet til ham, men noget tid efter, at jeg havde givet ham rommen, kom Peder og gav Kal-muto en endnu bedre gange, nemlig et protræt af ham. Tyspisk. Mens piraterne var der skete der pludselig noget besynderligt. Voitel blev angrebet af Victor. Eller sådan så det ud. Det viste sig senere at Voitel simpelthen havde snydt folk til at tro det og dermed satte Victor i dårligt lys. Senere angreb Voitel så Victor, som døde og Voitel valgte at følge et i selvmord. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige eller synes om det. egentlig synes jeg nok bare det er dumt! Men jeg fik snakkede med Voitel om det senere og han forklarede mig situationen og lovede at holde sig i skinnet.
Da mørket faldt på, var det tid til at samles om at bekæmpe Professor Wundt. Karak og jeg havde lavet den eliksir der skulle bruges. Pomeroy og andre af byens folk havde anskaffet et såkaldt sjælekar og magikerne var klar med deres ritual. Jeg har aldrig set byen arbejde sammen på den med, men det var et virkelig godt syn og selvom det hele slog fejl første gang, ente vi alligevel som vindere og alt var godt.
Det var vidst umiddelbart det der skete. Jeg havde en skøn weekend og kan ikke vente til september.
-//Over and Out Chrille
